Rasmus Ankersen: Jeg har aldrig haft en karriereplan!

Historien om Rasmus Ankersen begynder i Herning, men den er alt andet end  “typisk dansk”. I hele Rasmus Ankersens karriere har der været internationalt perspektiv og ambitioner om aldrig, at stoppe med at udvikle sig. Han blev bestryrelsesformand for FC Midtjylland som 30-årig og samtidig med det Sportsdirektør i Brentford. Men det stopper slet ikke der. Mød Rasmus Ankersen i dagens dontt!

Rasmus, Hvem er Rasmus Ankersen egentlig?
Den korte historie er, at jeg er født og opvokset i Herning. Faktisk var jeg anfører på det første FC Midtjylland ynglingehold tilbage i 99/00, hvor fusionen mellem Ikast og Herning blev en realitet. Desværre smadrede jeg mit højre knæ i min første seniorkamp, en reserveholdskamp oppe i Nordjylland et sted, og så blev jeg som så mange andre skadede spillere med uforløste ambitioner træner i stedet for. Mens jeg trænede et junior-mesterhold i Ikast, var jeg med til at starte en avis i Herning sammen med en lokal entreprenør. Magasinet Midtjylland, hed den. Vi startede lidt en aviskrig i Herning mod den store veletablerede Herning Folkeblad. Blandt andet lavede vi et samarbejde med MetroXpress, hvor vi begyndte at dele gratisaviser ud om morgenen i gaderne. Herning Folkeblad allierede sig med Urban, og pludselig var der røde og grønne avisuddelere overalt i gaderne i Herning. Det var ret sjovt at være en del af. På et tidspunkt besluttede jeg at søge ind på Medievidenskab på universitetet i Aarhus. Jeg kom ind, men der gik ikke mere end et par dage, hvor jeg havde haft et par lektioner i videnskabsteori, før det gik op for mig, at jeg skulle ud igen hurtigst muligt. Og så var det, at Claus Steinlein, der dengang var akademichef, ringede til mig og tilbød mig jobbet som cheftræner for U19 holdet. Jeg var 22 år gammel, og på det tidspunkt var der ikke mange fuldtidsstillinger i dansk fodbold, så jeg droppede ud af universitetet igen, nærmest før jeg var kommet i gang.

Claus Steinlein om hvorfor han ansatte Rasmus Ankersen som kun 22 årig:

 

"Jeg så ham ikke som en 22 årig, da jeg ansatte han. Men jeg så på hans kvaliteter. Vi kan lide folk, som kan og vil gøre en forskel. Det gjorde og gør Rasmus."

Mens jeg var træner, begyndte jeg at tænke en del over, hvorfor vi aldrig trænede de mentale færdigheder lige så systematisk, som vi trænede de fysiske færdigheder. Long story short, så ledte det til, at jeg besluttede at skrive en bog, “En Vinders DNA”, hvor jeg forsøgte gennem interviews med landets bedste sportsfolk at kortlægge, hvilke mentale vaner de besad. Et års tid senere besluttede jeg at flytte til København, da bogen blev udgivet, og det kickstartede ligesom mit arbejde som konsulent og foredragsholder i virksomheder. Jeg var ret optaget af, hvordan nogle af de ting, jeg havde fundet frem til, kunne omsættes i virksomheder i det private erhvervsliv. Siden skrev jeg et par stykker mere, og efter at have udgivet ”Guldminerne” flyttede jeg til London med ambitionen om at få den udgivet internationalt. Det lykkedes mig gennem Small World (et online community) at finde en bogagent, som efter 15 afslag endte med at finde et lille forlag i Nord London, som ville udgive min bog. Det gik bedre end både de og jeg havde forventet, og i dag er den udgivet i det meste af verden

I London mødte jeg, gennem en introduktion fra en fælles kontakt, Matthew Benham.

"Fint nok at du har gjort det i Danmark, men kan du gøre det på den store scene?"

Rasmus Ankersen

Rasmus Ankersen om sit første møde med Matthew Benham:
Jeg fik en besked på Linkedin fra en, der hed Julie. Hun kendte en, som havde hørt et af mine foredrag. Julie skrev, at hun gerne ville introducere mig til en af sine gamle universitetsvenner, som nu var involveret i en fodboldklub. Han hed Matthew. Og det var så et par uger senere, at jeg første gang mødte Matthew på Brentfords træningsanlæg. Det gik ret hurtigt på for os, at vi delte mange ideer om, hvordan en fodboldklub kunne blive drevet på en ny måde, og han hyrede mig som konsulent i Brentford. En dag under en frokost på en restaurant i Soho fortalte han mig, at han havde tænkt på at købe en klub mere, og det var så der, at jeg for første gang nævner FC Midtjylland for ham. På det tidspunkt var klubben i store økonomiske vanskeligheder, og ugen efter rejste vi til Danmark for at besøge FCM, og the rest is history.

Hvordan ser din hverdag ud?
Jeg er lige flyttet til Battersea p
å den anden side af Themsen med min familie (kæreste og datter på 2 år), og det har vist sig at være lidt af et håndværkertilbud, så det tager en del af min tid pt. Det er mit niende år i London, og jeg elsker byen. Min hverdag er alt andet end rutiner. Ingen uger ligner hinanden. Selvom det er i en meget mindre skala end hidtil, holder jeg stadig nogle foredrag. I sidste uge var jeg i Schweiz for at holde foredrag for Credit Suisses og ugen før det i Chicago. Jeg er lige nu i gang med at producere en TV dokumentar om Herning Ishockey Klub faktisk, der er den klub i verden, som over de sidste 10 år har produceret fleste NHL spillere. I Brentford er jeg i gang med at sælge navnerettighederne til vores nye stadion, og så arbejder jeg på en 2029 strategiplan for FC Midtjylland.

Din karrierevej er udefra set meget internationalt rettet. Har det været bevidst?
Faktisk har jeg aldrig haft en karriereplan. Jeg tror ikke på den slags. Hvis du hele tiden tænker på, at jeg skal have det job, fordi så har jeg en større chance for at få det job osv. osv., så er du aldrig til stede i det, du gør. Jeg tror på, at man skal være meget mere opgaveambitiøs end karriereambitiøs. Kend din retning, men fokuser på at løse den opgave foran dig så godt som muligt, og så skal mulighederne nok komme. For mig selv er mine muligheder kommet ret tilfældigt, ikke som en konsekvens af, at jeg har haft en plan. Og så har jeg forsøgt hele tiden at udfordre mig selv. Jeg kunne sagtens have fortsat min foredrags- og konsulentforretning i Danmark, men jeg flyttede til London, hvor jeg ingen kendte og ingen kendte mig, fordi jeg ville teste om mine ideer kunne få impact i en international kontekst. Jeg tror på, at man skal turde tage den slags valg, man skal turde at være en lille fisk i en stor dam for at udvikle sig.

“Man overvurderer tit, hvad man kan på et år, og undervurderer hvad man laver om 10 år? Hvad laver du om 10 år?
Jeg har været heldig og privilegeret i form af, at jeg har mødt nogle mennesker, der har turdet give mig en chance, som jeg – hvis man kiggede på mit CV – ikke havde fortjent. Lige fra den lokale entreprenør i Herning, der gav mig muligheden for at bygge en avis, til Matthew, som gjorde mig til bestyrelsesformand i FCM.

Thomas Refdahl, CEO hos ARKK Copenhagen:

"For os handler det om at sikre, at alle medarbejdere er med på rejsen og er villige til at give sit ypperste for at nå tættere på målet. Derfor får alle nyansatte også bogen ’Sult i Paradis’ af Rasmus Ankersen. En bog, der handler om at sikre, at man ikke hviler på laurbærrene, men altid er sulten efter at blive bedre.

”Vi vil kun det bedste, og det skal alle i organisationen forstå. Måske er det lidt anti-dansk. Forstå mig ret, vi er ydmyge, men vi gider ikke middelmådighed. Alt hvad vi gør, skal være fantastisk"

I 2014 skrev du “Sult i Paradis”. Et bud fra dig på, hvordan man gør op med magelighed i succesfulde organisationer/virksomheder. Er der for meget magelighed i Danmark?

Det ved jeg ikke, om der er, men jeg tror, det er en udfordring for mange vestlige samfund, at de ligesom har tabt den kollektive hukommelse fra den tid, hvor tingene ikke gik så godt. Og så begynder man let at tro på, at det man har er en menneskeret, og at det automatisk fortsætter sådan. Det er derfor, at økonomer taler om ”the third generation curse”; at i familieejede virksomheder er det ofte tredje generation, der ødelægger det hele. Første generation fik det til at ske, anden generation har set, hvordan succesen blev skabt, men tredje generation er født ind i det hele og har ikke forbindelse til, hvad det egentligt krævede at skabe det, de har.

Claus Steinlein (adm direktør i FC Midtjylland) og jeg taler tit om, hvordan vi undgår den ”third generation curse”, for selvom mange af dem, som stiftede og byggede FCM, stadig er en del af klubben, så får vi også flere og flere medarbejdere, der aldrig har set ret meget andet end succes i FC Midtjylland. Claus (Steinlein) plejer at fortælle historien om en dag, han sad og spiste morgenmad med sin datter under mesterskabsspillet sidste år, hvor hun sagde: “Har Brøndby egentligt nogensinde vundet mesterskabet?” Hun har jo aldrig set dem vinde det, og hun har nærmest kun set Midtjylland som et tophold. Og den historieløshed kan hurtigt blive en trussel for os. Altså, hvordan holder vi historien om, hvordan FCMs succes blev skabt og hvad det krævede, i live? Hvordan undgår vi, at folk begynder at hvile på laurbærerne, fordi de har mistet forbindelsen til de dyder, der skabte succesen?

Man snakker tit om “mod”. Modet til at udvikle, modet til at gøre en forskel. Hvordan har du selv fundet “modet” ?
Jeg hørte et godt citat for nylig: “The Secure Way Is The Insecure Way”, og det synes jeg var vildt godt. Hvis du forfølger din passion, så kan du ikke tabe, uanset hvordan det går. Det kræver jo tit et stort mod at blive succesfuld, og ingen kan jo garantere, at du lykkes, men hvis du framer det på den måde (the secure way is the insecure way), så har du vundet i kraft af handlingen om at forfølge noget du tror på og brænder for.

"Succes må aldrig gøre, at vi ikke stiller nok spørgsmål"

Rasmus Ankersen

KULTUR!

Fodbold! Udgangspunkt i FC Midtjylland. Jon skriver en indledning

FCM skal være et verdensbrand. Hvad betyder det mere præcist?
Når vi præsenterer vores 2029 plan, kommer der en uddybning af det, men jeg mener jo ikke, at du skal kunne stoppe hvilken som helst person på gaden i hele verden, og så skal vedkommende kende FC Midtjylland med samme selvfølgelighed, som de kender Apple. Det jeg mener er, at vi har internationale ambitioner, og at vi inden for vores felt – at udvikle menneskers potentiale – skal skabe noget, som bliver anerkendt i en international skala. Det handler ikke kun om sportslige resultater, men også om vores sociale arbejde i vores region og vores udviklingsmiljø, der allerede har vist, at det kan udvikle internationale topspillere. Både anføreren på det danske herrelandshold (Simon Kjær) og kvindelandshold (Pernille Harder) kommer jo i dag fra vores elitemiljø i Ikast.

I åbnede ikke noget “sponsorkontor” op i København, den her gang I blev mestre! Hvorfor ikke?
Stort smil 🙂 Der var jo nogen, der rev vores banner ”Nu har København fået en mesterklub igen” ned sidste gang.

Status for dansk fodbold? 2 store. En stor sub-top og “elevatorhold”
Jeg synes, at dansk fodbold er et godt sted lige nu. I FC København og FC Midtjylland har vi to hold på et meget højt niveau, og jeg er optimistisk på vegne af dansk fodbold, for der er flere klubber, der viser den nødvendige investeringslyst, der skal til for at flytte os til det næste niveau.


MIN VEJ: Mød Anne Sofie Banke fra Tradono & Trendsales

I dette afsnit af “MIN VEJ” skal vi møde Anne Sofie Banke, som i dag er PR & Marketingchef for Trendsales og Tradono. Men hvordan er hun endt præcis i denne stol og flotte stilling? Det fortæller hun her i denne måneds “MIN VEJ”

Vi giver ordet til Anne Sofie Banke:

Starten:

Jeg blev født 1989 i Charlottenlund, men flyttede som 9-årig med min familie til Nyborg på Fyn. Jeg må nok indrømme, at jeg vil identificere mig mest med at være Fynbo, selvom jeg bor i København på mit 11. år. Jeg blev født ind i en familie, hvor iværksættergenet levede hos både morfar/mormor og farfar, og hvor mor og far ejede virksomhed. Om det er miljø eller arv ved jeg ikke, men min families “skabertrang” ligger dybt i mig.

Skole og uddannelse:
1995-2007: Folkeskole og Nyborg Gymnasium
Da jeg startede i skole var jeg den meeeget skoleklare type, så da jeg havde lavet tilpas nok ekstrahæfter på skolens bibliotek, besluttede mine lærere, at jeg skulle springe en klasse over. Jeg husker tydeligt, at jeg pludselig skulle lære at gange og dividere, så jeg kunne komme på niveau med de nye klassekammerater. Det satte min mor sig ihærdigt for at lære mig. Hun lavede et system, hvor vi gik i teateret eller Tivoli eller noget andet sjovt, når jeg havde lavet et bestemt antal regnestykker. Om man vil kalde det gamification eller tiger mom-regime ved jeg ikke, men jeg lærte i hvert fald at gange og dividere, og det skal min mor have æren for.
I gymnasiet var jeg stadig ret “skoleklar”, men energien blev kanaliseret lidt over i andre ting. I min blå bog skrev mine klassekammerater, at mit motto måtte være “Sign me up”, fordi jeg altid var med til at producere alt hvad der kunne kravle og gå af arrangementer, forestillinger, udvalg og ture. Jeg var forlegen over det dengang, men nu har jeg vist bare erkendt, at jeg er og bliver en “sign-me-up’er”.

2008-2013:
HA(kom.) og Cand.Merc Strategic Market Creation på CBS og London Metropolitan University
Efter det obligatoriske sabbatår med rejse i Asien, begyndte jeg på min bachelor i kommunikation og erhvervsøkonomi på CBS og London Metropolitan University. Jeg husker, at jeg var lidt i tvivl om, om jeg ville læse noget mere kreativt, fordi jeg dengang gerne ville lave noget “med reklamer”, men jeg er glad for, at jeg valgte en mere forretningsorienteret vej.
Da jeg startede på min kandidat, en cand.merc. i Strategic Market Creation, fandt jeg min hylde, hvis man tror på at der findes sådan én. Jeg slugte vores ‘bibler’ ‘Business Model Generation’ og ‘Blue Ocean Strategy’ råt og var vild med iværksætterfokuset. Jeg skrev mit det meget af mit speciale i Chamonix, hvor jeg fik indhentet min drøm om at være skibums, som jeg aldrig havde fået udlevet før studietiden. Af samme grund tog det mig hele 9 måneder at skrive det speciale…

Navn: Anne Sofie Banke
Job: Head of Marketing & PR, Tradono og Trendsales
Alder: 29 år

Karriere:

2009-2010: Project Coordinator, RelationsPeople/PeopleGroup

Mit første job var hos PR-bureauet RelationsPeople. Her hjalp jeg med research og med at “sælge” pressehistorier ind til journalisterne. Jeg havde det utrolig sjovt med at arbejde der, men jeg fandt også ud af, at jeg godt kan lide at kæmpe for en virksomhed og ikke lave et afgrænset stykke arbejde for en kunde, som man ikke på samme måde brænder for, som hvis man er “på kundesiden”, som man vel ville sige i bureau-lingo. 

2011-2013: Student assistant i Business Management for Watches, Georg Jensen

Jeg søgte lidt i en anden retning end det meget kommunikationstunge efter RelationsPeople. Derfor endte det med at være i Business Management og Product Management for ur-kategorien i Georg Jensen. Pludselig var jeg begravet i excel, og det trivedes jeg med, fordi det var som værktøj til at styre ‘product lifecycles’ for produkterne og ud fra det udvikle sortimentet i den rigtige retning. Jeg mærkede for første gang hvor simpelt tilfredsstillende det var at se salgstal stige, efter man havde været med til at ændre på nogle ting. 

2013-2015: Product Manager, Sennheiser Communications

Mit første “voksenjob” var i Sennheiser Communications, der blandt andet laver headsets. Jobbet var det første jeg søgte efter specialet, og så fik jeg det. Jeg nåede nærmest ikke at tænke over, om det mon var det rigtige for mig. Jeg begyndte to uger efter jeg havde forsvaret specialet, og det var noget af et antiklimaks fra studiet. Jeg havde glædet mig til at komme ud i den virkelige verden på fuldtid, at nu skulle der endelig den fart på. Men det gik faktisk bare lidt langsomt for min smag, ude ‘i den virkelige verden’. Product Management tiltalte mig ekstremt meget, fordi halvdelen af disciplinen handlede om at analysere behovene i markedet, forbrugeradfærden, konkurrenterne. Hvor kunne vi placere os med vores produkter? Hvilke tendenser skulle de populært sagt ‘tappe ind i’, og hvilke teknologier ville være fremtidsholdbare? På trods af de spændende aspekter i jobbet, blev jeg en smule frustreret over tysk struktur, projektledelsesmani og bureaukrati. Efter to år blev jeg lidt for utålmodig, så jeg endte faktisk med at sige op uden at have noget andet på hånden. 

Mens jeg stadig arbejdede i Sennheiser, blev jeg frivillig i det der hedder Creative Mornings, som afholder månedlige talks om forskellige emner. Det var en måde for mig at få stillet mit behov for at få lidt andre impulser. Det var noget af det sjoveste, jeg har været med til, og jeg fik et helt nyt netværk i en ny branche – og så fik jeg nogle virkelig gode venner. 

 2016-2017: PR & Brand Manager, Tradono

Da jeg havde sagt op i Sennheiser kom jeg i kontakt med Mads, som er co-founder og CEO i Tradono. Han spurgte, hvad jeg mon havde lyst til at lave i Tradono, og det var jeg ikke helt sikker på – jeg vidste bare, at jeg gerne ville være med på rejsen for Tradono, som blev startet et års tid før jeg kom til. Det endte med at være PR og kommunikation jeg startede med.

På Tradono oplevede jeg en “alle mand ombord”-stemning, som jeg blev helt betaget af, og som jeg håber vi altid vil have, selvom vi vokser. Det giver en enorm energi til teamet, at alle giver en hånd med – om det så er CEO’en, der sætter neonskiltet i gangen op på væggen, eller en co-founder der bestiller ugens nemlig.com-bestilling. Alle er lidt blæksprutter i et startup, og det giver et enormt sammenhold.

2017- nu: Head of Marketing & PR, Tradono og Trendsales

Efter et års tid blev mit ansvarsområde på Tradono større, og jeg fik hjælp af et team af 5-6 studerende, som var et fantastisk setup, fordi energien var – og er – så høj. Vi producerer stort set alt selv, og jeg går meget op i, at vi kører alt marketing inhouse. Det er efter min mening klart mest effektivt, at vi selv har kompetencerne, og at vi ikke er afhængige af dyre bureauer. Man kommer utroligt langt med en ihærdig og dygtig studentermedhjælper med “I’ll google-it”-attitude. 

I slutningen af 2017 fusionerede vi med vores konkurrent Trendsales, og det har været det største fokus siden, og vi har netop rebrandet Tradono. Jeg føler stadig, at startup-ånden lever i virksomheden, og det trives jeg også bedst i. Jeg tror, at de fleste der har prøvet at arbejde i et startup kan nikke genkendende til at blive afhængige af frihed, fest og flade strukturer… Og så selvfølgelig den kampgejst, som hersker.

Fremtiden:

I fremtiden skal vi gøre Tradono/Trendsales endnu større end nu, og der er en masse spændende projekter på bedding. For mit eget vedkommende er jeg med så længe det stadig er meningsfyldt og sjovt, og det vil det være i mange år endnu, er jeg overbevist om. På et eller andet tidspunkt langt ude i fremtiden kunne jeg dog tænke mig selv at starte noget fra scratch… Men nu skal vi lige erobre verden med Trendsales og Tradono først.


Supreme sælger aviser

Forrige mandag udkom New York Post som sædvanligt. Det har den gjort siden 1918, så det er der ikke noget odiøst i. Men for første gang nogensinde var avisens forside ryddet til fordel for “et brand logo”….. Og det er her historien starter…..

Det var nemlig “hypebrandet” Supremes logo, der var at finde. Formatet var et traditionelt “take over” af avisens front, og altså et helt normalt annonceformat. Men den her annonce kunne noget mere. Den kunne nemlig sælge så mange aviser, at det var det helt store samtaleemne i New York hele mandagen.

Ifølge New York Times,  blev alle aviser revet væk i løbet af morgenen. Flere kiosker meldte om, at kunder købte flere eksemplarer og allerede nu videresælges de på Ebay med stor fortjeneste ift. til salgsprisen, som var det rigtige Supreme produkter.

Så udover indtjeningen fra annoncen, scorede New York Post en stor sum på løssalg. I den “anden lejr” udnyttede Supreme den ekstra omtale til at lancere efterårets kollektion.

New York Post on newsstands now. @nypost

Et opslag delt af Supreme (@supremenewyork) den


Tivoli er et af de bedste steder i Verden

Danmarks mest populære forlystelse Tivoli har i mange år været en institution og stor del af danskernes nationale selvforståelse. Men udlandet har i mange år også forbundet det positive Danmark med ( blandt andet )Tivoli. Det blev i dag understreget yderligt.

Det er nemlig offentliggjort, at TIME Magazine har kåret de 100 bedste destinationer i verden, og Tivoli er med på listen.

TIME Magazine-listen er baseret på redaktørers og eksperters vurderinger fra hele verden. Listen indeholder 100 destinationer (alt lige fra parker, hoteller, museer og meget mere), der er nyskabende, banebrydende, og som tilbyder gæster oplevelser ud over det sædvanlige.

Læs mere her.

Tivoli er begejstret for at være med på listen, og underdirektør i Brand og Kommunikation Dorthe Weinkouff Barsøe siger:
”Vi er stolte og glade for, at vi er kommet i så flot et selskab, hvor også Noma og Experimentarium er på top 100 listen. Det er en anerkendelse uden lige. Vi tager det også som et ekstra skulderklap på toppen af vores 175-års jubilæum. Det vil helt sikkert også få positiv indflydelse på Danmark og København som turismedestination”. 


Instagram har givet dansk mode muligheder

Blanche CPH er for kvinder af kvinder. Et af vores mål med Blanche er, at vi skal inspirere kvinder. Sådan lyder det i et interview med de to piger i et interview med Copenhagen Fashion Week.

Blanche CPH er et helt nyt fashionbrand, og “udkom” første gang med deres SS18. Men det er to rutinerede kvinder som står bag. Mette Fredin Christensen har en fortid som chefdesigner hos 2ndday og Melissa Bech har været en stor del af Wood Woods internatonale succes. Læs interview med de to kvinder her.

Hvad har ændret den danske modescene mest i de sidste par år?
Melissa: Jeg synes, at en af ​​de mest indlysende faktorer har været Instagram. Alle kan fortælle deres egen historie og vise deres personlige stil. Disse muligheder har støttet den danske modescene, for at nå ud over grænserne til endnu flere. Det har været lettere, at fange interessen / få opmærksom fra influenter i udlandet.

Blanche CPH
SS19

Hvordan vil du/i kort beskrive den danske mode scene lige nu?
Mette: “Emerging”. Lige nu er alle øjne på “Scandigirl” og det nye nordiske look. Vi har en fantastisk historie med vores design (fx. møbler) i Danmark som har banet vejen indenfor mode også.

Melissa: Danske og især københavnske kvinder har en unik måde at se ud på. Sådan “Effortlessly cool”. Og her er vi tilbage til den alle taler om. “Scandi-stilen”.

Når du udvikler en ny kollektion – hvor finder du inspiration?
Mette: Overalt. Inspiration sover aldrig. Jeg er altid opmærksom og åben for ny inspiration. De bedste måder for mig, at blive inspireret på, er gennem kunst, musik, natur, mennesker og rejser. Men følelser kan også være en stor inspiration.

Kan du beskrive, hvad I vil opnå med BLANCHE?
Melissa: Vores hovedmål med Blanche er at inspirere kvinder. Via vores tøj vil vi opfordrer til konstant udvikling.


Vores kunder elsker, at vi udfordrer dem

Det danske tøjmærke Les Deux har vokset sig til at være et af de mest populære danske brands under modeugen. I den forbindelse tog vi traditionen tro en snak med chefdesigneren bag, Mathias Jensen om den kommende kollektion. 

Beskriv jeres SS19?
Vores sommerkollektion er en fest!
Der er mange farver og psykedeliske prints, som i den grad er noget nyt og anderledes fra os. Kollektionen er på mange måder en fejring af kærlighed, og er derfor inspireret at ”The Summer of Love 1967”. Vi har draget en masse paralleller fra tiden, både fra de frie og eksperimentelle hippier såvel som den stramme og konservative politiske scene, som hærgede USA i denne tid.

Alt dette blandet med en humoristisk distance til det velkendte Race to Space, som vi har fortolket på vores helt egen måde og har gjort til en sporty forgrening i kollektionen med referencer til 90’ernes tracksuits og store logoer.

Hippierne og frihedskæmperne har vi fortolket i lette hørkvaliteter og afslappede pasformer blandet med psykedeliske all over printede styles og nærmest protesterende slogans som artwork på t-shirts og sweats.

Den politiske scene kommer til udtryk i stramme silhuetter, simple og underspillede tern og semi-provokerende statements.

Derudover er der virkelig mange fede basics, hvor kvaliteten er det bærende element, og logoerne er blevet lagt langt væk. Det er fantastisk at kunne mærke, at vores kunder elsker, at vi udfordrer dem og at de i den grad vokser sammen med os. Det er også et kæmpe stort ansvar. Men det er fandme også fantastisk.

"Jeg er kæmpe fortaler for gode basics."

Mathias Jensen, Les Deux

Hvilke trends kommer tilbage?
Neon. Neon farvede t-shirts, sweats, hoodies og alt. Det kommer tilbage.

Nu prøver vi jo nødvendigvis ikke altid at være et trendbaseret brand, men det er rigtig vigtigt at have fingeren på pulsen. Vi har i første omgang valgt Neon fra i vores hovedkollektion, da det ikke er 100% Les Deux at have med. Vi er meget mere contemporary.

En af de trends, som vi har valgt at have med i vores kollektion, og som vi har fået implementeret, så det oser af Les Deux og nærmest allerede på bøjlen virker tidløs, er de kortærmede skjorter. Ikke nødvendigvis Hawaiiskjorter, men kortærmede skjorter i alle mulige former.

Derudover har vi en snert af den 90’er trend, som har hærget det sidste år med, men fortolket på en stilfuld og simpel facon.

Hvis man skal investere i en tidløs klassiker, hvad foreslår du så?
Jeg er kæmpe fortaler for gode basics. Og jeg kan ikke kun nævne én tidløs klassiker. Jeg har tre produkter, som jeg nærmest dikterer, at man skal have i garderoben; En hvid oxford skjorte, en hvid t-shirt og et par hvide sneakers. Simple silhuetter og god kvalitet! Man må simpelthen ikke gå ned på kvaliteten, når man snakker basics.

Har du en god basic garderobe, er der plads til at købe lidt dyrere designs i form af farve og snit, og få det til at virke ubesværet og cool, og de vil i virkeligheden også komme mere til sin ret. Det, der kendetegner en tidløs klassiker, er dens alsidighed. Derfor går den også igen sæson efter sæson, fordi kombinationerne er uendelige og uafhængige af farver og stilart.

Hvordan ser din modeuge ud?
Jeg har de første to dage brugt en masse tid på at sætte vores messestand op. Det er vores vigtigste vindue i denne uge, så det tager meget tid, forarbejde og koncentration.

Jeg skal også rundt og besøge de forskellige messer i København og se, hvad de andre brands har gang i. Der er simpelthen så meget fart på dansk mode lige for tiden og så vildt mange dygtige designere og fantastiske brands, dem skal jeg ud at besøge og måske blive lidt inspireret af.

Derudover har jeg et par møder med producenter og agenter, der er fuld gang i design af efterårskollektionen til 2019, og så skal jeg måske lige til en fest eller to.

Ret stille og roligt. Jeg skal jo arbejde.

Facts om Mathias Jensen:
32 år.
Født i Holte.
Gift med Anne Sofie og sammen har de to børn; Albert og Olivia.

I er lige kommet med jeres AW18. Hvad har I sendt på gaden til os ?
Jamen, vores AW er endnu et spadestik i tilblivelsen af et “nyt” Les Deux. Eller i virkeligheden et lidt mere stilsikkert og modent Les Deux. Vi har udvidet vores buksesortiment med et par nye farver og kvaliteter.

Vi har designet et simpelt men stærkt jakkeprogram, som indeholder Mac coats, frakker og bomber jackets i blandt andet lækre italienske uldkvaliteter og vandtætte membraner.

Selvfølgelig har vi også udviklet os på vores skjorter og har tilføjet nye kvaliteter i denne kategori. Alt fra lette og slim-fit skjorter til tunge uldoverskjorter.

Helt personligt elsker jeg strik og kan se, at folk langsomt får øjnene op for, at vi uden tvivl kan blive deres nye leverandør. Vi har igen, i denne kategori, leveret høj kvalitet. Cashmere, Lambswool, merino m.m.

Derudover har vi en masse klassikere med i neutrale såvel som sæsonbetonede farver.

Hvad er din egen favorit fra jeres nuværende kollektion ?
Vi har den fedeste ternede frakke med i kollektionen. Den er grøn og navy-ternet og har en konfektioneret pasform. Den sidder perfekt. Allerede da vi modtog de første samples, fik jeg leverandøren til at lave en til mig. Så jeg havde den hele sidste efterår.

Derudover introducerer vi jeans hen over efteråret, de er også blevet helt rigtige. Tunge og skandinaviske, med en fed pasform og tyngde.


Vi har en klar plan & en umættelig sult

Igennem de sidste 6 år, som vi har fulgt Les Deux, er det blevet til rigtig mange kollektioner, men endnu flere interessante inspirationshistorier. Denne gang skuffer bestemt ikke, hvor der åbnes op for en række mystiske broderskaber, som tegner retningslinjerne for den kommende kollektion og tid. ( Du kan allerede se et par af nyhederne her )

Les Deux har til nu virkelig haft et stærkt 2018, hvor der for alvor er blevet sparket nogle store døre ind i flere europæiske lande. Især med den imponerende start i Harvey Nichol,s (Engelsk stormagasin) hvor prøveperioden blev forkortet med 4 uger fordi alle målene blev opfyldt og dermed åbnede de op for et shop-in-shop koncept, længe før tid. Nu skal de gode takter følges op med AW18 kollektionen, der lander i juli og august, for at vise at de københavnske drenge for alvor mener det.

Les Deux fremviste kollektionen til diverse modeuger tilbage i januar/februar, men nu er AW18 kollektionen her endelig, og derfor har vi taget en snak med Co-founder Andreas von der Heide om lidt af hvert omkring kollektionen og hvilken retning, som han ser Les Deux bevæger sig.

Så er AW18 ventetiden endelig ved at være overstået, hvad glæder i jer mest til at vise frem?
Det er altid fedt når en ny kollektion står klar og lige skal til at skydes ud over startrampen, især når der er mere gang i virksomheden end nogensinde før. Det er den største kollektion både hvad angår indsalg såvel som styk, og den viser virkelig at vi kan meget mere end det vi er blevet kendt for, som er tee og sweat. Mavefornemmelsen er den helt rigtige og personligt sværger jeg til vores nye overskjorter, som er et af de stærkeste områder i kollektionen.

Kollektionen tager udgangspunkt i ”social misfits”

Personligt glæder jeg mig mest til at vise, hvor meget vi har rykket os på vores jakker, nye strikkvaliteter og bukserne. Vi har fået nye kræfter ind i virksomheden, som virkelig besidder en know-how på nogle af disse områder og sammen med det eksisterende team, har de virkelig kunne tage det til et helt nye niveau. I virkeligheden er jeg også bare pisse stolt over at se den måde vi vokser på, på alle parametre, som tydeligst kommer til udtryk i størrelsen af kollektionerne hvor denne til dato igen er den største.

Kan du sætte nogle ord på den inspirationsrejse, som dit kreative team har bygget kollektionen op omkring?
Selve kollektionen tager udgangspunkt i ”social misfits”, som er mennesker der af den ene eller anden grund ikke altid passer ind i samfundet. Der er bl.a. blevet kigget dybt i engelske kostskoler, hooliganisme og fremmedlegionen, som alle har en form for broderskabsfølelse og mystik over sig. Og netop dette aspekt med subkulturer som jeg kun kendte overfladen af, var det element jeg elskede ved denne inspirationsrejse. Jeg elsker at blive forført af historier hvor der også er et læringselement i og især når det er nogle områder, som trækker så stærke bånd til den måde vi bygger virksomhed på, så bliver det kun mere interessant.

Hvad glæder du dig mest til at iklæde dig i den kommende AW-sæson?
Jeg er kæmpe fan af AW-sæsonen hvor vi går en koldere periode i møde, der åbner op for lag på lag påklædning. Det er her man for alvor kan vise frem hvad tøjet kan og hvordan sådan en kollektion er bygget op, med styles til at komplementere hinanden og skabe gennemførte looks. Jeg glæder mig til at hoppe i et par London uld Suitpants og så ellers bare sætte lag på med skjorte, strit og jakke på overkroppen. Denne kollektion er virkelig gennemført med mørke nuancer af rød, blå og brun, men stadig med et casual og klassisk udtryk der kommer til at passe perfekt til den retning som Les Deux bevæger sig.

Her til at slutte af på, hvordan går det så med hele Les Deux rejsen?
Vi er meget fokuseret og sørger for at være skarpe i alt vi laver. Hen over det seneste år har vi fået en del nye tilføjelser til Les Deux familien, som har løftet virksomheden på flere punkter og hjælper os med at bevæge os i den rigtige retning. Vi er for alvor ved at have styr på Skandinavien og flere europæiske lande vækster voldsomt. Derudover er der kommet nogle virkelig spændende markeder, som vi ikke havde kalkuleret med, herunder har Grækenland fået en flyvende start.

Vi har en klar plan, et hold der forstår den og sammen en umættelig sult efter at opnå alle vores drømme sammen, så det går kun fremad her fra!


Larsen & Eriksen - dansk design i øjenhøjde

Af Jeppe Larsen og Magnus Eriksen, Co-Founders af LARSEN & ERIKSEN

Dontt.dk blev i 2012 skabt ved, at være platform for inspirerende iværksætter / creator fortællinger. Det er fra den tid, hvor det IKKE var sejt at være iværksætter, og det “rockstjerne” symbol det har i dag. Siden har dontt.dk universet ( Hvor mange læser dontt.dk nu ? ) udviklet sig i flere retninger, men iværksætterhistorierne er stadig en vigtig del af vores profil. Vi bliver ved med at ramme rigtigt, og i dag kan vi præsenterer 2 drenge med store ambitioner. Jeppe Larsen og Magnus Eriksen har store ambitioner for deres ure! Vi giver ordet videre. Velkommen til drenge!

LARSEN & ERIKSEN – Dansk design i øjenhøjde

“Vi har været bedste venner siden tredje klasse, og én ting vi altid har interesseret os for, er ure.
Uret er ofte det eneste smykke, som mænd går med, så derfor skal det også være i orden. Vi hardesignet et ur, der er inspireret af dansk design med 50’ernes rene linjer. Vi har puttet et stykke schweizisk Ronda FE762 urværk i, så vi er sikre på, at kvaliteten er i orden, og vi har kontakt direkte med producenten, så vi kan tilbyde et stykke dansk design i urformat fyldt med kvalitet til en overkommelig pris.

Vi oplevede at sidde fast i hamsterhjulet, og vi var trætte af sure chefer og kedelige arbejdsdage. Derfor opstod drømmen om at bygge noget op fra bunden. Noget der ikke kun skabte værdi for os – men også for andre. En virksomhed hvor prioriteten skulle være, at folk er glade for at møde op hver mandag i stedet for bare at sidde og kigge på urets visere nærme sig fyraften. Det lyder som en kliché, men vi vil gerne arbejde for andre end bare os selv og nogle slipseklædte interessenter, vi aldrig har mødt.

Generelt ønsker vi at skabe værdi for andre, og netop tilgængelighed er et nøgleord i vores forretning. Vores vision er, at alle skal have råd til et kvalitetsur. I Skandinavien har vi en tradition for at demokratisere design. Vi har det ligesom FDB Møbler og Ikea – alle skal have adgang til nordisk design uden at skulle cleare den med banken først. Det er også derfor, vi samarbejder med “Cykler til Senegal”. Vi elsker selvfølgelig cykler, og vi elsker at cykle rundt i København, men vi er trætte af at se så mange efterladte cykler. Cykler til Senegal indsamler cykler i København og sender dem til Afrika. Derudover giver vi en cykelslange for hvert solgt ur med til Senegal eller Gambia, hvor en fungerende cykel har kæmpe betydning for nogle af klodens fattigste. Det kalder vi Bikes For A Happier World.

Lige nu sidder vi på 17 gode kvadratmeter tæt på Nørreport. Vi drømmer om mere plads, men vi synes også, der er noget charmerende i at være en lille virksomhed. Det er ikke målet at blive 200 ansatte. Vi vil hellere have et kontor med ti mennesker, der så bare er 100% dedikerede til at være lige her hos os.

Vi er designnørder med en stor forkærlighed for ure, og armbåndsuret har altid fascineret os. Derfor har vi også begge ursamlinger fra vores rejser rundt i verden. På et tidspunkt købte Magnus eksempelvis et ur på Mount Ruapehu på New Zealand, og vi har begge flere sovjetiske vintage-ure.

Vi er meget stolte af det produkt, vi har fået skabt, og de samarbejder vi har fået op at køre. Der er mange forhandlere, der har vist os tillid og har vores ur liggende nu. At Louisiana, AROS, San Francisco MoMA og Stedelijk i Amsterdam har taget vores ure ind i deres museumsbutikker, synes vi meget godt beskriver, hvad vores produkt er: et æstetisk objekt der tilfældigvis også har en reel værdiskabende funktion. Og så er det jo altid dejligt at få skulderklap af nogle af dem, der ved, hvad de taler om.

En sjov lille sidehistorie er faktisk, at vi havde en forhandler, der var på vej hjem fra en julefrokost, da han blev passet op af tre mænd. Han havde dog imidlertid ingen kontanter på sig, og han havde ladet sit dankort blive hjemme. Det endte med, at de fik øje på hans Larsen & Eriksen-ur, som de så pænt bad ham om at overlevere, og det var det eneste de fik med derfra. Vi har selvfølgelig foræret ham et nyt ur!”


Kasper Hjulmand: Vi gør os umage og er modige

Hjulmand: Vi gør os umage og er modige

Umage betyder at man over et længere forløb har gjort alt hvad man kan.

Sådan lyder det fra FC Nordsjællands chef Kasper Hjulmand. Se 3. afsnit af vores serie UMAGE her.

Det er ikke gratis at gøre sig umage, men det betaler sig!

Dontt.dk sætter fokus på folk som gør sig UMAGE! Vores serie om en række dygtige creators, som altid gør sig umage. Det næste halve år skal vi f.eks. møde Danmarks dygtigste kulturiværksætter, en målmandslegende & i et tæt, eksklusivt samarbejde med Mærsk, tager vi jer med bag dørene i den virksomhed, som nok har gjort sig allermest umage.


Ny dokumentar: Den ensomme kamp

NY DOKUMENTAR: DEN ENSOMME KAMP

FC Københavns eget TV hold har mandsopdækket profilen Erik Johansson, der sidste år pådrog sig en alvorlig knæskade. En ensom kamp langt væk fra det normale rampelys. Fra sejre, store europæiske kampe og mesterskaber til 8 måneder med genoptræning.

Den 12. august 2017 spillede FCK uafgjort 1-1 mod AC Horsens. Nok ikke en kamp, som mange husker så meget fra nu. Men Erik Johansson vil aldrig glemme den. Hans forreste korsbånd i højre knæ gik nemlig i stykker den lørdag aften på Østerbro.

Bare tre dage senere kom han under kniven og blev opereret – også i Telia Parken. FCK TV var med og filmede hele forløbet før, under og efter operationen – for første gang om ikke internationalt, så i hvert fald i dansk fodbold til så stort et indgreb som det er at få lavet et nyt korsbånd.

Siden har FCK TV fulgt ham tæt i de otte måneder, hvor han har kæmpet en ensom kamp for at blive klar igen og hele processen er endt med en større reportageserie.

Fra den første gang tilbage på træningsanlægget efter operationen, til særlig anti gravity-genoptræning i efteråret, en uges træningstur til Los Angeles i december, på træningslejren i Dubai i januar og frem til den første træning på græs i februar og den første reservekamp i marts. Og ikke mindst det endelige comeback, som han fik mod AC Horsens i april.

Dokumentarserien er i øvrigt præsenteret i samarbejde med FCK-sponsoren Palæo. I samarbejde med FC København viser vi dig her en lille forsmag på dokumentaren:

"Man føler sig lidt alene"

Serien i syv afsnit bliver løbende tilgængelig på FCK.DK og FCK TVs YouTube-kanal i slutningen af maj og starten af juni.

Vi fangede Andreas Højberg Fotograf, FCK TV til et par kommentarer om dokumentarserien: 

Fortæl lidt om baggrunden for, at Palæo er med til at lave denne dokumentarserie?
Klubben havde allerede et samarbejde med Palæo, hvor spillerne kan få den rigtige og næringsrige kosti forhold til at præstere til træning og i kamp. Så det var oplagt for os i tv-afdelingen, at de også blevsamarbejdspartner på denne dokumentarserie, dadet undervejs i sådan et langvarigt og hårdtskadesforløb i den grad også handler om at holde en sund livsstil og træne rigtigt.

Erik Johansson er ikke kendt som den mest “opmærksomhedssøgende”. Hvordan har han haft det med projektet?
Ja, Erik er nok ikke den spiller, der normalt står allerforrest i køen, når vi tænder kameraet. Faktisk startede projektet lidt tilfældigt med at vi fik lov til at være med inde på operationsstuen og filme det hele, da han fik sit nye korsbånd tilbage i august. Og siden udviklede det sig til, at vi fulgte ham i alle 8 måneder måneder. Han syntes selv, at det var fedt at være med til – og har fra første optagedag været utrolig nem at arbejde sammen med. Jeg tror faktisk, at fansene vil få en ny side af ham at se.

Hvis du skulle vælge 1 ting ved dette projekt, som du er lykkedes særligt godt, hvad skulle det så være?
At man forhåbentlig som fan vil føle, at man er med,når tingene sker og endnu tættere på en tidligere. I forhold til Bashkim og Delaney-dokumentarerne, så er denne meget mere reportage-præget, hvilket jeg synes virker godt netop til serieformatet i de syv afsnit, det er blevet til.

Og den sidste……

FCK TV har fået en stærk position, og langt foran alle andre klubber herhjemme. Er der flere af disse baggrundsserier på vej? Eller andre sjove ting?
Vi arbejder altid på at blive bedre til det vi laver, men prøver også at finde på nye tiltag og formater. Så ja, hvem ved – det er nok ikke det sidste I ser af den her slags klub-tv.