I dag lancerer Carlsberg hele 6 nye år. Det hæderkronede bryggeri, der har sat København på verdenskortet igennem årtier, er udviklet og brygget på Carlsbergs laboratorium i København.

Serien af de 6 øl hedder Alchemy Brew. Ifølge Carlsberg er det et resultat af deres evige nysgerrighed og stræben efter at udvikle sig som verdens bedste bryggeri. Et mantra, der i hvert fald har præget Carlsberg siden J.C. Jacobsen grundlagde bryggeriet i 1847.

Ølserien tager dig med på en rejse gennem seks forskellige øltyper, heriblandt en balanceret og forfriskende hvedelager brygget på 100% hvedemalt, en vinøs og let syrlig hvedeøl og en unik, elegant og udefineret øl, der har fået navnet The Rubedo.

Alchemy Brew

Her er hele serien.


Drømmeprojekt

Brygmesteren bag det hele er  Zoran Gojkovic fra Carlsbergs Laboratorium. Han fortæller:

“De her flasker repræsenterer en ny, spændende tilgang til at fremvise øl og bryggekultur fra et Carlsberg- og dansk synspunkt. Vores ambition er at vise, hvad der er muligt med øl, når du har et dedikeret, erfarent team kombineret med nysgerrighed, passion og videnskabelig tænkning. Vi fokuserer på de bedste råvarer, opbevaring og produktionsmetoder for at skabe den bedste øl i verden. For os, er det vigtigt, at kreativitet og perfektion blomstrer for at opnå dette.”

Øllene kommer i en 75 cl champagneflaske og er tilgængelige i et begrænset antal hos Home of Carlsberg og online.

Facts om Carlsbergs Laboratorium

Alchemy Brew er udviklet og brygget af Brygmestrene på Carlsbergs Laboratorium og er med til at demonstrere, hvad øl kan være. Carlsbergs Laboratorium er hjemsted for mere end 100 forskere, der hver dag arbejder på at brygge bedre øl og ’brygge’ en bedre verden. Uanset om det er at opfinde pH-skalaen i 1909, vinde en Nobelpris for udviklingen af klikkemi i 2022 eller at avle klimatolerante plantetyper til fremtidige generationer.


Danske brands: "Mennesker er afgørende for vores succes"

Les Deux, Planet Nusa & GoMore: Mennesker og relationer er afgørende for vores succes

Tema om vellykket rekruttering, kultur og onboarding med de 3 virksomheder. Læs med her.


Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.