Ailefo: Man kan faktisk spise vores økologiske modellervoks...

Der er stolte traditioner indenfor iværksætteri på Bornholm. Vi vil hver uge bringe et interview med folk, der har iværksætteri helt tæt på. I forbindelse med lanceringen af vores egen “Bornholmerguide”, så vil vi også gå tættere på et spirrende iværksætteri. Det kan både være folk, der driver forretning på øen, men også folk der er taget videre.

I dag skal du møde Christiane Larsen, som er kvinden bag det populære modellervoks Ailefo. 

Christiane, Hvor er Ailefo henne som virksomhed i dag? 

“Ailefo er en virksomhed i vækst.
Vi lancerede det første økologiske modellervoksprodukt på det Europæriske marked Oktober 2016. Her 3,5 år efter er Ailefos produkter repræsenteret i 28 lande. 

Vi startede hjemme i køkkenet, men efter et år måtte jeg erkende, at jeg var nødt til at opskalere produktionen, for at kunne følge med. Jeg investerede i en modellervoksmaskine, og lejede mig ind i nogle større lokaler her i Rønne på Bornholm. Vi har undervejs også lanceret bæredygtigt tilbehør til vores modellervoks, og er lige nu også  igang med produktudvikling med nye kategorier af hobbyprodukter.”

OM AILEFO:

Ailefo økologisk modellervoks indeholder 98% økologisk certificerede råvarer af høj kvalitet. Alle vores økologiske ingredienser er mærket med EU´s økologilogo, det grønne blad. Desuden kommer 90% af vores råvarer fra lokale leverandører på Bornholm. Ailefo´s økologiske modellervoks var det første økologiske modellervoksprodukt på det Europæriske marked.

Hvordan er det at drive en virksomhed fra Bornholm? 

“Bornholm er et inspirerende sted at drive virksomhed. Iværksætteriet blomstre med mange iderige ildsjæle, og der er derved også et fantastisk netværk af sparring med andre virksomheder.”

Hvorfor blev det lige modellervoks? 

“At det lige blev modellervoks tager udgangspunkt i min meget kreative datter. Da hun var yngre begyndte at lege med modellervoks, var jeg ikke imponeret af det sortiment der var på markedet, og ønskede et for både børn og miljø sundere alternativ. Når det ikke findes på markedet, må man jo lave det selv. I løbet af 2 års forsøg i køkkenet fandt min datter og jeg frem til en rigtig lækker modellervoks, som vi så ønskede at dele med andre.”

Altså, man kan faktisk spise vores økologiske modellervoks, den smager bare ikke særlig godt….

Christiane Larsen

Hvis du skal nævne en ting, som man skal opleve på Bornholm som turist? Hvad er det så? 

“Jeg synes da bestemt, man skal slå et smut inden om vores fabrik i Rønne og hilse på os, og vores modellervoksmaskine Berta.”

Hvor er dit favorit “fødevarer” fra Bornholm? 

“Altså, man kan faktisk spise vores økologiske modellervoks, den smager bare ikke særlig godt….”

Hvordan ser din hverdag ud?

“Min hverdag starter tidligt, da jeg er udpræget A menneske. Gerne omkring kl 04.30. I de tidlige morgentimer bliver der jongleret lidt mellem mig-tid, mor-tid og arbejdstid, da der for eksempel både bliver trænet, smurt madpakker/morgenmad og skrevet mails.
Efter min datter er sendt i skole, tager jeg selv ud på fabrikken. Her er min medarbejder allerede igang med dagens produktion. Min hverdag består af mange forskellige opgaver og er derfor også meget varieret fra dag til dag.
Der er opgaver indenfor salg, marketing, planlægning af daglig produktion, personalepleje og produktudvikling.
Min dag på fabrikken slutter ofte mellem 16-17-tiden. Hjemme igen er det kvalitetstid med min datter der prioriteres, indtil hun skal i seng. Så kan jeg lige nå de sidste mails, inden jeg selv går i seng, hvis jeg da ikke selv er faldet i søvn under godnatlæsning.”

Min datter gav mig inspirationen

Hvor får du din inspiration fra?

“Min datter gave mig inspirationen til modellervoksen, og derudover var min far selvstændig med egen virksomhed fra jeg var stor teenager.
Her så jeg selvfølgelig hvor hårdt arbejde og hvor meget ildsjæl det kræver at starte og ha´ sin egen virksomhed, men samtidig også hvilke friheder det gav i forhold til at tilrettelægge sin egen tid og hverdag.”

Hvordan gør I jer umage som virksomhed?

“Først og fremmest sørge jeg for, at inddrage mine medarbejdere i opgaver som daglig planlægning og produktudvikling. Det er vigtigt for mig, de føler ejerskab og medansvar i det arbejde de udfører, og ser på holdet som et samlet team. At drive virksomhed er for mig en holdsport. Sammen gør vi os umage med at skabe et produkt af høj kvalitet med fokus på bæredygtighed, allergivenlighed. 

I vores daglige produktion arbejder vi med FN´s 17 verdensmål.

Vores største kundegruppe er B2B. Det er vigtigt for os, at vores forhandlere “bliver klædt ordentligt på”, når de har vores produkt på hylderne med så grundig og åben information som muligt, og stå til rådighed, hvis de eller deres kunder har spørgsmål.”


HAR DU SET?

Vores store bornholmerguide er online. Få adgang her. 


I dag åbner byens nye luksushotel, og københavnerne er inviteret

Onsdag åbner Villa Copenhagen i byens gamle centralpostkontor. Det femstjernede hotel vil i år især tiltrække københavnere, der kan komme og spise på hotellet, deltage i pop op-arrangementer – eller købe sig adgang til dagværelse og pool i en måned for 17.000 kroner.

I samarbejde med Berlingske bringer vi indtryk, billeder og reaktioner/forventninger fra hotellet. Artikel er skrevet af Katrine Irminger Sonne og med fotos fra Stine Christiansen. Du kan læse den i sin fulde længde her.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.


Det er for længst slut med at sortere breve og pakker i det gamle centralpostkontor på hjørnet af Tietgensgade og Bernstorffsgade i København. Til gengæld er der basis for en nat i vild luksus, når Villa Copenhagen i dag slår dørene op til byens nye femstjernede hotel i den røde bygning et stentast fra Hovedbanegården.

»Bygningen har i sig selv givet rigtig meget at arbejde med. Alle de steder, hvor det har givet mening, har vi bevaret de gamle detaljer,« forklarer administrerende direktør Peter Høgh Pedersen om bygningen, der blev indviet i 1912 som hovedsæde for Post- og Telegrafvæsenet.

For nogle år siden blev den købt af den norske hotelkonge Petter Stordalen, som havde planer om at skabe et historisk luksushotel midt i København. Og nu – halvanden milliard kroner og en pandemi senere – åbner hotellet.

»Toiletslottet«

Og det er netop ikke en hvilken som helst bygning, der nu er genopstået som hotel. Flere lofter er dekoreret med smukke stuk. Andre steder er paneler og gulve bevaret og fortæller historien om Centralpostbygningen, som blev opført, fordi mængden af post var vokset eksplosivt frem mod 1900-tallet.

Der var med andre ord behov for mere plads end på den gamle postgård i Købmagergade, og hvad var mere oplagt end at placere den nye postterminal lige ved Hovedbanegården, så jernbanen kunne transportere posten ud i landet? Det var tilmed den samme arkitekt, Heinrich Wenck, der tegnede begge bygninger. Ikke alle var tilfredse. Ikke nok med, at både kviste og spir blev dækket af kobber – i alt 7.000 kilo, hvilket var dyrt. Bygningen kostede 2,5 millioner kroner, havde både centralvarme og elektricitet, ligesom der var brugt fine træsorter som mahogni. Dette faldt nogle for brystet, og postvæsenets hovedkontor fik tilnavnet »toiletslottet« som følge af de mange toiletter og de ekstravagante forhold.

20 tons kobber

I forbindelse med renoveringen har bygningen fået nyt tag og isolering med 7.000 kvadrater glaserede teglsten, 20 tons nyt kobber på gamle vinduer, tårne og tag, mens det gamle kobber delvist er genanvendt i designet indendøre, fortæller Peter Høgh Pedersen.

Han håber, at københavnerne vil komme indenfor og benytte hotellet og snuse til historien.

»Vi vil gerne gøre hotellet til en københavnerattraktion, og det kan vi ikke gøre uden københavnerne. Så de er en vigtig del af det hele. Vi vil med glæde tage imod et par mødre fra Vesterbro eller andre, som kunne tænke sig at spise et måltid, drikke et glas vin eller en kop kaffe,« siger han.

Det hippe Vesterbro

Hotellet vil desuden åbne for en lang række aktiviteter, hvor københavnere og gæster kan mødes.

Ud over at kunne henlægge morgenmaden, frokosten eller middagen til stedets brasserie, Kontrast, kan man spise middag i gårdhaven, når vejret tillader dette.

I den lille passage, der fører ind til stedets courtyard, er der desuden planer om at åbne en butik, som sælger dansk design og interiør med bæredygtigt og lokal profil, og under en stor glaskuppel, der er lagt ud over et tidligere gårdrum, vil der løbende være pop up-butikker med lokale brand som smykkedesigneren Anne Black.

»Vi kalder området courtyard frem for lobby, fordi lobby lyder lidt koldt og kedeligt. Vi vil netop gerne have folk til at slå sig ned og sidde med en computer eller drikke et glas vin eller en kop kaffe,« siger Peter Høgh Pedersen, som understreger, at selv om et værelse koster fra 1.800 kroner og helt op til 55.000 kroner for en enkelt nat, vil man alligevel appellere til et bredt klientel – også blandt københavnere.

»Her er ikke tale om en smal målgruppe mellem 38 og 42 år, som kører Audi A4 og bor på Østerbro. Vi tror ikke, at tiden er til at sætte gæster i bås,« siger Peter Høgh Pedersen.

Han har til gengæld et godt øje til Vesterbro.

»Vi har taget udgangspunkt i beliggenheden mellem det hippe Vesterbro og det klassiske København K, og det skal hotellet udstråle. Man kan sige, at vi gerne vil være luksushotel med lokal sjæl – det skal ikke være stift og kedeligt,« siger Peter Høeg Pedersen.

"Og nu.... 1.5000.0000. kroner og en pandemi senere - åbner hotellet."

17.000

I poolen på toppen af hotellet kan man svømme baner på 25 meter. 90 procent af vandet er opvarmet af overskudsvarme fra hotellets køleanlæg og er led i det, hotellet kalder concious luxury – på dansk bæredygtig luksus.

Med tiden vil det være muligt for københavnere at betale for at deltage i arrangementer på tagterrassen, men i modsætning til Nimb, der ligger få hundrede meter borte, kan man ikke få adgang til taget gennem et klubmedlemskab.

Fordi Villa Copenhagen har flere end 300 værelser, vurderer man, at gæsterne vil fylde terrassen. I år er dog en undtagelse, og derfor er det muligt at leje sig ind på uge- eller månedsbasis, fortæller Peter Høgh Pedersen.

»Vi har lanceret en pakke, som vi kalder Villa Cabana. Det betyder, at man for en uge eller en måned kan købe adgang til pool, fitness og sauna, og så giver vi et værelse oven i. Det kan bruges i dagtimerne, hvis man har lyst til at sove til middag, eller hvis du har børn, der lige skal gøres klar. Når vi er mere i gang vil vi lave events deroppe,« siger han og tilføjer, at prisen ligger på 17.000 kroner for en måned.

De samme ti jyder

Peter Høgh Pedersen lægger ikke skjul på, at det næppe bliver hotellets bedste sommer.

»Vi er ret godt booket den første weekend – både med hensyn til værelser og til spisning – så i forhold til den underlige situation, vi står i, er jeg ret godt tilfreds. Når vi kommer hen i slutningen af august, går vi igen ind i uvisheden,« siger Peter Høgh Pedersen.

Den administrerende direktør mener, at det er svært at følge med i de mange opdateringer af coronaretningslinjerne.

»Fordi vi er et norsk selskab, har vi brugt noget energi på at få nordmændene herned – de må jo gerne rejse hertil. De skal dog stadig kunne dokumentere seks nætter i alt, heraf tre uden for København, og det er en kæmpe hæmsko. Meldingen om, at de alligevel gerne må være her tre dage, kom for sent, så denne sommer er der ikke meget at komme efter,« siger Peter Høgh Pedersen.

I forvejen var antallet af hoteller rigeligt stort, mener direktøren.

»Hotelbranchen i København står midt i en kapacitetsøgning. Vi har alle analyseret, hvordan det hænger sammen med vækstkurven, og det gør det ikke helt, så vi havde en overkapacitet, allerede før det her skete. Og nu får vi så det her oveni. Vi mangler alle de internationale turister, så det er de samme ti jyder, vi allesammen løber efter,« siger han.

Når dette er sagt, mener Peter Høgh Pedersen, at Villa Copenhagen har et lille forspring i år:

»Jeg tror, at vi får et fint afsæt, fordi vi har et anderledes produkt, og fordi vi er nye i markedet. Det kan vi spinde noget på.«


Alex Vanopslagh: Du skal have friheden til at tage ansvar

Der blæser igen positive vinde omkring Liberal Alliance. Det har ellers været op af bakke for partiet, siden det famøse folketingstingsvalg i 2019. Bakken er stadig lang, men æren for de positive takter tilskrives i høj grad den nye unge partileder, Alex Vanopslagh. Han beskrives som super liberal og et meget stort politisk talent. I dag kan du komme tættere på manden, der skal rejse Liberal Alliance. Han tror på frihed, hårdt arbejde og er træt af venstrefløjens mange pengegaver. 

Mød den 28-årige partileder Alex Vanopslagh på dontt.dk:


Hvor er Liberal Alliance som parti i dag?

Vi er i en genopbygningsfase. Vi kan kalde det en brand turnaround. Vi er bevidste om, at Liberal Alliance svigtede vælgernes tillid i sidste valgperiode. Det er vigtigt at erkende fortidens fejl. Jeg kan ikke tage ansvar for dem, for jeg har ikke begået dem. Det er måske også derfor jeg blev valgt, så der kom et “clean cut”.

Men jeg vil tage ansvar for fremtiden, og at vi vender tilbage til kernen. Det er et klassisk liberalt parti, der vil give mere frihed, mere ansvar, mindre stat, laverede skatter og så skal vi have mere virkelyst og kreativitet. Det er jo kreativiteten, der skal slippes løst. Det er kreativitet, der har fået hele den vestlige verden til at udvikle sig. Det kan være iværksættere eller forskere, der finder på noget nyt. Kernen i det projekt er der brug for. LA var måske tidligere lidt “mig mig mig” liberalisme, der sagde: “Jeg skal have friheden til at køre i en hurtig bil og ryge noget hash.” Ja ja, det skal du da have friheden til, men det er jo ikke målet. Målet er jo at gøre en forskel for vores medmennesker og skabe et bedre Danmark. Det kræver bare frihed at få et stærkere fælleskab. Vi tør være borgerlige og liberale, når de andre ikke tør. Vi skal give socialisterne fuld modstand. Vi har brug for et parti, der ikke synes, at staten skal være større.

OM ALEX VANOPSLAGH:

Født i 1991.
Far til Milton på 3 år.
Cand.scient.pol
Partileder i Liberal Alliance siden 2019.
Tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Københavns Borgerrepræsentation og konsulent i GRACE PA.
I 2016 vandt han DM i debat på Folkemødet.

Så status er?

Status er, at vi stadig er i en overlevelseskamp og i en krise. Det har været en svær tid. Men nu har vi foretaget ledelsesskiftet, internt er der ro på og stabilitet, vi får flere medlemmer, vi markerer os i debatterne osv. Det har været et svært udgangspunkt, og vi har stadig nogle troværdighedsudfordringer, da mange vælgere forbinder LA med fortiden i stedet for fremtiden. Men jeg tager gerne det ansvar for at skabe et parti, der tror på de liberale visioner.

Hvor er I om 3 år?

Om 3 år skal Liberal Alliance være et sted, hvor danskerene er klar over, at vi er et stærkt liberalt parti, der ved, hvad vi står for. Man skal mærke, at vi mener, det vi siger, og gør hvad vi siger. Liberal Alliance skal rykke nogle holdninger i Danmark. Det har vi tidligere gjort. Et eksempel var f.eks. Joachim B. Olsen og debatten om “fattig Karina”. En stor del af befolkningen ændrede holdning til spørgsmålet om kontanthjælpens størrelse, og så var det en rød regering, der sænkede kontanthjælpen efter Liberal Alliance havde startet debatten.

 

"Venstrefløjens logik er jo bygget op på. "Åh, det er synd for folk". Det skal vi gøre noget ved. Deres svar: "Så giver vi dem nogen flere penge." Det er så fattigt. Det rigtige svar er jo, at gøre dem mere selvstændige. Jeg vil lade folk klare sig selv noget mere."

Alex Vanopslagh

Hvem er Alex Vanopslagh?

Alex svarer hurtigt med et stort smil; “En gammel mand i en ung krop”, hvorefter stemmen bliver mere seriøs: Jeg er far til Milton på knap 4 år, har en dejlig kæreste og er opvokset i Vestjylland. Jeg tror, at hvis man kender mig godt, så kan man godt mærke, der er noget jysk humor og mentalitet, der går igen.

"Jeg er et konkurrence- menneske"

og har tidligere dyrket karate på eliteniveau. Så er jeg jo passioneret liberal og partileder, hvilket jeg bruger mange af mine vågne timer på.
Jeg kæmper for et land, hvor folk tager mere ansvar og har frihed til at tage ansvar. Jeg vil gerne rykke holdinger og værdier i samfundet, og er mindre optaget af at få rykket et komma i en finanslov.”

Hvordan ser din hverdag ud?

Det er meget forskelligt. Det er variation af forhandlinger, sager i salen, holde oplæg, snakke med mulige sponsorer, folk der vil støtte op omkring partiet, snakke med folk der bliver påvirket af den lovgivning, vi laver, debatter, pressearbejde osv. Derudover er der en masse internt arbejde i partiet og forberedelser generelt.

Men der hvor arbejdsglæden er størst, og det tror jeg gælder for alle mennesker, er når man har tiden til at fordybe sig i ting.

Hvor får du din inspiration fra?

Jeg læser mange filosofiske bøger for tiden. Den sidste jeg læste hed “Det handler ikke om dig”. Hovedbudskabet er, at du ikke er herre over, hvilken modstand du møder i livet, eller hvilke uretfærdigheder der falder ned på dig. Men du er herre over, hvordan du tackler den modstand, som du får. Man må tage ansvar for sig selv i stedet for at gøre sig selv til et offer. Når man kigger ud i samfundet, har vi jo på mange punkter et godt samfund med høj grad af velstand, tryghed og velfærd. Vi gør alt mere bæredygtigt osv. Men alligevel har vi jo mange unge, der er ulykkelige, og folk som stresser osv. Det er den der overdrevne selvrealisering, der gør folk ulykkelige. “Det handler hele tiden om, hvordan man selv kan blive en succes”. Der tror jeg, at vi som samfund vil rykke os mere, hvis man finder ud af, hvad man kan gøre for andre mennesker.

Har du et politisk forbillede?

Idémæssig har det altid været Milton Friedmann, som jeg har været stærkt inspireret af. Han har en fantastisk evne til at forklare, hvordan vi får et samfund med mere frihed. (.. som hans søn i øvrigt er opkaldt efter.)

For 10 år siden, der så jeg da op til Joakim B Olsen, Simon Emil, Anders Samuelsen og Ole Birk Olesen. Dem jeg så er chef for nu, nogen af dem. Dem der ikke er smuttet. Det var fede budskaber, de havde. Positive frihedsbudskaber om, at vi faktisk kan få en bedre hverdag allerede i morgen. De har da inspireret mig. Men det har aldrig været sådan, at jeg har haft en kilde til at inspirere mig.

Hvordan gør I jer umage? Hvordan skinner det igennem? 

Vi sætter os ind i tingene. Vi har styr på vores fakta. Vores politik er gennemregnet, og ikke noget vi bare “trækker ud”.
Desuden har jeg en passion for det talte ord, debat og taler. Så hvis jeg har 10 minutter på talerstolen i Folketinget, så bruger jeg en del tid på at skrive den. Det har altid været vigtigt for mig. Jeg vil gerne gøre mig umage med at formidle mine politiske budskaber.

Så helt kort. Hvad betyder det for dig, at gøre dig umage?

“For mig gør det forskellen mellem arbejdsglæde eller ej.”


FRIHED!

Hvad er frihed for dig?

Det er et godt spørgsmål. Frihed for mig er, at man tager noget ansvar på sig.
At man forpligter sig. Der hvor man finder mening i livet for sig selv, sine nære og det man tror på. Du gav selv et godt svar på det, da du fortalte mig om, at du afleverede din datter hver morgen i et roligt tempo. Det er en forpligtelse, man tager ud fra en frihed, man har skabt sig.
Mine forpligtelser er egne valg. Hvis vi ikke har forpligtelser, ender vi med at blive en tom skal.

Hvilke friheder mangler danske iværksættere?

Selvstændige og iværksættere har jo en høj grad af frihed. Jeg kunne forestille mig, at det er det, som er tiltrækkende. Du er herre i dit eget liv, du skaber din egen hverdag. Du er en selfmade man. Men du arbejder til gengæld også benhårdt, og har i manges tilfælde en lav indkomst i mange år.

I efteråret spurgte jeg beskæftigelsesministeriet, da de havde besluttet at hæve kontanthjælpsloftet , fordi folk var ih og åh så fattige på kontanthjælp; “Hvor mange iværksættere tjener egentlig mindre end kontanthjælp?”. Svaret var en tredjedel. Det siger jo alt om frihed. De ser jo ikke sig selv som fattige.

Men der er jo ingen på kontanthjælp, der føler sig frie. De har jo mistet troen på, at de kan noget, de har mistet initiativet. Så friheden kommer et eller andet sted fra, at du føler, at du kan gøre en forskel, slutter Alex Vanopslagh.


HAR DU SET?

Vores bornholmerguide er online. Følg med her. dontt.dk/bornholm


Rains lider stort milliontab efter hackerangreb

Den danske regntøjsvirksomhed Rains har tabt knap 7 millioner kr. på IT kriminalitet. Det fortæller årsrapporten, som fornyligt er blevet offentliggjort. Det var IT-kriminelle, der har brudt ind i virksomhedens mailsystem. De 7 millioner kr. var endda “billigt” sluppet. I følge virksomheden selv, fik de stoppet en overførsel på et andet stort millionbeløb.

Den administrerende direktør Jan Stig Andersen skriver i en mail til Børsen, at Raids naturligvis har meldt sagen til politiet. Men ellers er han ikke så meddelsom.

Han skriver i mailen:

“Sidste år havde en uautoriseret tredjepart hacket e-mail-systemet og diskret fulgt kommunikationen. I flere specifikke tilfælde havde tredjeparten overtaget kommunikationen med vores leverandører. Via en nøje planlagt overtagelse af den daglige e-mail-kommunikation lykkedes det den uautoriserede tredjepart at få gennemført to betalinger til en Hong Kong-konto – betalinger på henholdsvis 7 mio. kr. og 10 mio. kr.”

“Efter hurtig reaktion lykkedes det at få tilbageholdt betalingen på 10 mio. kr., men betalingen på 7 mio. kr. er det ikke, til trods for rådgivning fra antihackingkonsulenter, juridiske rådgivere og politiets cybercrimecenter, lykkedes at få tilbagebetalt,” skriver han.

Børsen skriver videre:

Uden at ville gå i detaljer om hændelsen betegner direktøren det som urealistisk at få pengene igen. Derfor har Rains taget den fulde nedskrivning i 2019-regnskabet. Resultatet efter skat blev i 2019 på 20,3 mio. kr. – men uden it-tabet kunne der altså alt andet lige have stået 27 mio. kr. på bundlinjen.

Større opmærksomhed

Jan Stig Andersen oplyser, at sagen hos Rains “har skabt en nødvendig og større opmærksomhed omkring cybercrimetruslen.”
Der er således i år investeret i øget sikkerhed, ekstra godkendelsesprocedurer osv. PwC’s Mads Nørgaard Madsen fortæller, at det også er det generelle billede. Er man først ramt én gang, så handler det for alt i verden om at undgå at blive ramt gang nr. to.

HAR DU SET?

Vores bornholmerguide er online!  Følg med her. dontt.dk/bornholm 
SIMPELT, LÆKKERT OG OPDATERET BORNHOLMSK OVERBLIK


Iværksætternes bedste råd til studenterne: "Du skal nok nå det hele"

Studentertiden er noget særligt, noget man altid vil huske tilbage på. Men er det pga. det faglige? Hastede du for hurtigt videre? Hvilket råd ville du have givet dig selv på bagkant?

Vi har stillet de 4 samme spørgsmål til 3 iværksætterprofiler herhjemme, Cecilie Lind ( The Protein Kitchen ), Andreas von der Heide ( Les Deux ) og Thomas Refdahl. ( ARKK Copenhagen )

Tillykke til alle landets studenter! 💙 Studenterne længe leve! 

Vi starter med Cecilie Lind, som er founder af The Protein Kitchen:

Hvilken hue fik du selv?
Den røde! – Jeg er matematisk student.

Hvad var det vigtigste du lærte i din gymnasie/handelskole tid?
Hard work pays off.

Hvilket fag fik du din bedste karakter i?
Engelsk, Dansk, Idræt og Oldtidskundskab.

Hvilket råd ville du gerne have haft, dengang du selv blev student?
Det er okay, ikke nødvendigvis at vide hvilken retning man skal gå efter gymnasiet. Det er vigtigt at følge sit hjerte, og ikke være bange for at prøve nogle forskellige ting af. Man er nødt til at arbejde hårdt, for at nå sine mål i livet, og man kan ikke komme sovende til tingene.

Husk – Det tager tid at få erfaring. Livet er en rejse! Husk at nyde processen undervejs. Vær ikke bange for, at bevæge dig ud af din comfortzone. Det er netop dér du lærer. You never lose.. You either win, or you learn!

"Your never lose.. You either win, or you learn!"

Cecilie Lind

"Tag det nu roligt. NYD DET! Det der skal ske, vil ske."

Andreas von der Heide

Andreas von der Heide, Co-founder og CEO hos Les Deux:

Hvilken hue fik du selv?
Der er vil kun en farve – og den er blå. 😉

Hvad var det vigtigste du lærte i din gymnasie/handelskole tid?
At fællesskabet er unikt, når du skal igennem for gode og dårlige tider. Jeg havde en fantastisk klasse med mennesker, der gjorde dagene sjove og som jeg stadig ser den dag i dag.

Hvilket fag fik du din bedste karakter i?
Virksomhedsøkonomi og Afsætning – 2 x 12.

Hvilket råd ville du gerne have haft, dengang du selv blev student?
Tag det nu roligt – nyd det. Det der skal ske, vil ske.


Thomas Refdah, Co-founder og CEO hos ARKK Copenhagen:

Hvilken hue fik du selv?
Rød hue, Selvfølgelig 😉 Matematisk student årgang 2003.

Hvad var det vigtigste du lærte i din gymnasie/handelsskole tid? 
At komme fra en lille by og et mindre samfund til et af Danmarks største gymnasier, Slagelse Gymnasium. Det viste mig forskelligheden i folk. Alle typer af mennesker, personligheder og baggrunde gik på den samme skole – og fik det til at fungere. I forlængelse af dette lærte jeg, at man aldrig skal dømme folk. Nogle af dem, jeg i starten tænkte, at jeg ALDRIG ville komme til at snakke med, er i dag nogle af mine bedste venner. Så min gymnasietid var mere et studie i mangfoldighed, end fysik og matematik. 

Hvilket fag fik du din bedste karakter i?
Det var faktisk min allersidste eksamen, da jeg fik huen på, hvor jeg fik 11 (på den gamle 13 skala) i mundtlig engelsk. Det var en fed følelse, at slutte et intens eksamensforløb af med en god karakter i huen.

Hvilket råd ville du gerne have haft, dengang du selv blev student? 
Du er ikke låst, og du har altid et valg. Det er ikke så afgørende, hvilke fag du tager ift. til hvad du kan blive efterfølgende. Det er det fantastiske ved at bo i Danmark. Jeg var meget bange for at vælge de forkerte valgfag. Jeg er selv det bedste eksempel på, at ingen vej er lagt for dig på forhånd. Jeg har arbejdet med IT, finans, medier og er nu i modebranchen. Du kan altid efteruddanne dig, læse op i andre fag, tage kurser og dermed lande præcis i livet, hvor du vil og drømmer om. Men tag din tid for f……, du skal nok nå det hele.


Stor strid om fremtiden på Værnedamsvej

En række nye planer for et område på Værnedamsvej i Frederiksberg Kommune vækker igen debat. Både borgere og rådmand mener, at man bygger for stort og for tæt. Konservativ rådmand afviser kritikken.

Vi bringer denne artikel i samarbejde med Berlingske, som er skrevet af Henrik Jensen.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Foto: Jon Gossert.

Slaget om fremtiden for en af Københavns markante adresser er atter blusset op.

Planerne for bygningerne, der i dag huser Prins Henriks Skole på Værnedamsvej på Frederiksberg, har siden 2018 vakt voldsom debat. I en ny lokalplan, der blev sendt i høring for nylig, lægges der blandt andet op til, at der kan indrettes et byhotel, erhverv og en underjordisk parkeringskælder. Desuden kan der etableres nye byhuse samt indrettes boliger med en størrelse på op til 240 m2, fremgår det.

Selv om der i lokalplanen er lagt op til et mindre omfangsrigt byggeri end i de oprindelige visioner for området, som investoren i sin tid fremlagde, møder kommunens lokalplan for området nu skarp kritik.

Michael Vindfeldt, rådmand for Socialdemokratiet og viceborgmester i Frederiksberg Kommune, er særligt kritisk over for udsigten til et hotel i området, etableringen af store »velhaverboliger« på op mod 240 kvadratmeter og en underjordisk parkeringskælder i et af de i forvejen tættest bebyggede områder i Frederiksberg Kommune, siger han.

»Vi er dybt bekymrede for den unikke stemning omkring særligt Værnedamsvej, som betyder så meget for så mange på som uden for Frederiksberg. Når vi skal bygge endnu tættere, fordi der skal være et hotel og nogle meget store boliger, så må vi sige fra,« siger Michael Vindfeldt.

Foto: Celina Dahl

I 2018 blev bygningerne sat til salg, fordi Prins Henriks Skole havde brug for større lokaler. Den amerikanske investor Angelo Gordon købte bygningerne – dog i et såkaldt betinget salg, som forudsætter en ændring af lokalplanen.

Dengang lød investorens vision, at området skulle omdannes til et »unikt bymiljø« med summende handelsliv, gallerier og spisesteder, mens der ligeledes blev luftet planer om at bygge både højere og tættere.

Michael Vindfeldt anerkender, at der med den nye lokalplan er lagt op til et mindre omfattende byggeri end tidligere.

Men det er stadig for voldsomt, mener han.

»I stedet burde man lave et område, der giver noget tilbage til byen i form af grønne områder eller noget, der kommer borgerne til gode,« siger Michael Vindfeldt.

Da investorens planer nåede offentligheden i efteråret 2018 gik en gruppe beboere sammen og ytrede deres
store utilfredshed med projektet, som de frygtede ville ødelægge det karakteriske miljø omkring Værnedamsvej. Dengang sagde et enigt byråd i Frederiksberg Kommune nej til investorens planer for området.

Også den nye lokalplan møder kritik fra borgerne.

»Først og fremmest kan vi se, at en kæmpe kolos af et kontorhotel æder det gårdrum, vi fik at vide skulle være en oase for Frederiksberg. Det er et sted, hvor husene ligger enormt tæt i forvejen,« siger Fannie Agerschou-Madsen, medlem af borgergruppen Bæredygtigt Frederiksberg, til dagbladet Politiken, som også har omtalt den nye lokalplan.

K: Nye planer er indenfor skiven

I 2018 stemte de Konservative på Frederiksberg nej til investorens visioner for grunden på Værnedamsvej.

Ifølge rådmand Nikolaj Bøgh (K) er de nye planer dog »inden for skiven«, fordi antallet af bebyggede kvadratmeter er mindre, mens der er også skruet ned for ambitionerne om restaurant- og caféliv i gårdmiljøet, påpeger han.

»Vi fik oprindeligt en henvendelse om et projekt, som vi ikke kunne se os selv i, og det er nu skaleret ned og tilpasset. Der lå i begyndelsen nogle visioner om et meget voldsomt byggeri, hvor man ville bygge oven på de eksisterende skolebygninger og en masse udadvendte aktiviteter inde i gården. Det er der skåret gevaldigt ned på. Nu er det først og fremmest et boligområde, og så kommer der et lille hotel med nogle butikker inde i passagen, som vi egentlig synes passer meget godt ind i området,« siger Nikolaj Bøgh.

Samtidig påpeger han, at ingen beslutninger på nuværende tidspunkt er endegyldigt truffet.

»Det kan sagtens være, at man skal justere yderligere. Det er vi helt åbne for. Nu har vi en god, lang høringproces,« siger Nikolaj Bøgh.

Lokalplanen er i høring indtil 9. september.


Nu er Bornholm en af verdens første energiøer

Solskinsøen Bornholm har mange kære navne. Nu kan man tilføje et mere. Et stort flertal i Folketinget ( Kun Nye Borgerlige var ikke med på den ) indgik natten til mandag en klimaaftale, og det ligger nu at, at Bornholm bliver energiø.

Klimaminister Dan Jørgensen fortalte sent i nat:
“– Vi etablerer to energiøer. En på Bornholm og en på en kunstig ø i Nordsøen. Vi sikrer Power-to-X, så den strøm, der laves på havet, kan omsættes.”

Hovedelementerne i aftale, som kom på plads efter 8 timers forhandlinger. Aftalen indeholder CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil var ellers kun på op til 2 millioner ton.

Bornholms Tidende skriver, at aftalen skal i gang med det samme.

Aftalen betyder, at Danmark som det første land i verden begynder etableringen af to energiøer inden 2030 – en ved Bornholm på 2 gigawatt og en i Nordsøen på 3 gigawatt.

Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer (såkaldt ”Power-to-X”), fremgår det af Finansministeriets pressemeddelelse om den indgåede aftale.

Energiøerne skal sikre, at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet og samtidig bidrage til, at alle danske husstandes og virksomheders strømforbrug er dækket af grøn strøm. Strømmen fra energiøerne kan desuden eksporteres til vores nabolande og dermed bidrage til den grønne omstilling i Europa.

Arbejdet med at komme i gang med energiøerne skal sættes i gang omgående, fremgår det af aftalen.”

Den netop indgåede klimaaftale indeholder følgende initiativer:
Etablering af verdens første energiøer
Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind
Investeringer i fremtidens grønne teknologier: Power-to-X og fangst af CO2
Grøn omstilling af industrien
Støtte til biogas og andre grønne gasser
Energieffektiviseringer
Grøn omlægning af varmeafgifter
Fremme af udnyttelse af overskudsvarme
Udfasning af individuelle olie- og gasfyr
Grøn fjernvarme
Bæredygtighedskrav til biomasse til energi
Grøn transportpulje
Grøn skattereform

Kilde: Finansministeriet


HAR DU SET?

Vores bornholmerguide er online!  Følg med her. dontt.dk/bornholm 
SIMPELT, LÆKKERT OG OPDATERET BORNHOLMSK OVERBLIK


Christopher Cloos har indtaget det svenske marked under coronakrisen

Det danske solbrille- og brillebrand Christopher Cloos har ikke spildt tiden i coronakrisen. De har med stor succes indtaget det svenske marked, efter en stor digital indsats, der var eneste mulighed i det kaos, som vi alle har været havnet i under coronakrisen.

Det fortæller Julius August Langkilde Høedt, der er Co-founder og CEO i den populære brillevirksomhed:
“Vi har tidligere kombineret retail og online ret meget både i vores kommunikation og markedsføring. Det vil vi fortsat gøre, men det har været en god test af vores online egenskaber under coronakrisen. Hele den svenske lancering er foregået foran computeren.

Det har faktisk været en øjenåbner for mig, hvor meget vi har kunnet optimere på vores onlineforretning. Alle processer er blevet trimmet, optimeret og udviklet på. Det er første gang i mange år, at jeg ikke har været ude at rejse, så det har selvfølgelig også givet en masse tid, hvor jeg sammen med teamet kunne gå i dybden i hele virksomheden.”

"Efter den lokale lancering i Sverige, så har vi fået endnu mere tro på vores opskrift, når vi skal angribe nye markeder."

Julius August Langkilde Høedt

TRO PÅ OPSKRIFTEN

Er I så helt ude over coronakrisen?
“Lad mig sige det sådan. Vi har god stemning. Vi er ude over det værste. Jeg sætter pris på, at vi har været heldige og dygtige til at komme “over på den anden side”. Vi har truffet nogle gode beslutninger, vores marketingmaskine virker, og vi har nogle meget dygtige folk ombord. Jeg har snakket meget med resten af ejerkredsen, og det har været en ubeskrivelig hjælp. Jeg er glad for, at det er så dygtige folk, som Kasper Struve og Oliver Amdrup, der har investeret i Christopher Cloos.

Rent økonomisk har vores upside ved øget onlinesalg klart været over det negative ved retail. Men jeg glæder mig meget til igen at kunne støtte maksimalt op omkring vores butiksnetværk.”

Julius fortæller videre, at det amerikanske marked fortsat er det største, hvor der stadig er mandskab, der “drifter videre”. Selv har Julius været i Danmark under hele coronakrisen, men er normalt bosat i New York. Han ved ikke, hvornår han vender tilbage, men den svenske succes har givet endnu større tro på, at man kan få et større greb om hele Europa.

Julius fortsætter:
“Efter den lokale lancering i Sverige har vi fået endnu mere tro på vores opskrift, når vi skal angribe nye markeder. Vi har fokuseret på at lave en svensk webshop, og så handler det om at finde de helt rette influencers. Vi vil arbejde med de bedste, dem der har deres egen stil, men alligevel lægger sig op af vores brand. De er meget nøje udvalgt, og vi bruger meget tid på at analysere den data, som følger med i sådanne samarbejder. Det er vi lykkedes med i Sverige, hvor salget er fuldt med fra start.“

Skal al markedsføring gå op i direkte salg?
“Jeg vil vende den om. Hvis vi ikke ser salg i vores kampagner, har vi ikke været kreative nok, lyder det med et stort smil fra Julius August Langkilde Høedt.”

Hvilke lande er de næste, som skal smage på Christopher Cloos opskriften?
Norge, Tyskland og Holland står først for. Hvordan timingen præcis bliver, er nok lidt for tidligt at sige, men jeg lover, at I hører om det. 🙂
Resten af 2020 bliver udelukkende digitalt, så det bliver som vores lancering i Sverige.

NY BUTIK PÅ STRØGET
I starten af juni måned blev Christopher Cloos en del af en flot butik på Strøget. Sammen med About Vintage kan man nu købe briller og solbriller i det som er tænkt som en pop-up shop. Skjortevirksomheden Barons “joiner” fra september måned. 

Julius August Langkilde Høedt fortæller: “Det er et samarbejde, vi har glædet os til. Vi har været gode til at sælge online, og har god “luft under vingerne”. Vi kan lære fra og af hinanden, og der er mange synergier.”

 


HAR DU SET?

Vores bornholmerguide er online. Følg med her. dontt.dk/bornholm


Lucas Johansson, direktør for d’Angleterre: Jeg tror på, at mennesket er nysgerrigt

Turisterne skal nok komme tilbage til København. Det mener Lucas Johansson, d’Angleterres direktør i dette sjældne interview. Også selv om han har måttet opleve, at det femstjernede hotels gæster nærmest forsvandt fra den ene dag til den anden.

I samarbejde med Berlingske bringer vi dette interview med Lucas Johansson, direktør for d’Angleterre. Artikel er skrevet af Jakob Steen Olsen og med fotos fra Mathias Svold. Du kan læse den i sin fulde længde her.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Foto: Mathias Svold.

»Det har været den værste krise, man overhovedet har kunnet forestille sig.«

Som han sidder der i den dybe, cremefarvede sofa i sin ulastelige diplomatblå blazer med det diskrete slips, er det ikke til at se på ham, at der skulle herske nogen form for panik inde bag det rolige ydre.

Lucas Johansson, direktør for d’Angleterre, er en mand, der tydeligvis bevarer fatningen. Navnet og forældrene er svenske, men de ord, der kommer behageligt og håndsyede ud af hans mund, har et strøg af en let fransk brise samlet op på hotelskole i Schweiz, af ansættelser på førsteklasses luksushoteller som Hôtel de Crillon i Paris og The Savoy i London. Hans fremtoning passer i det hele taget perfekt til den ramme, vi sidder i – den berømte Royal Suite, værelse 401, hvor stjerner, kongelige og præsidenter bor, når de er i byen.

»Coronakrisen er som alle tidligere kriser, vi har oplevet siden årtusindskiftet, samlet i et. Tænk over det. Den rummer både vulkanstøvet, der lammede flytrafikken for nogle år siden. Finanskrisen, der påvirkede hele økonomien i negativ retning. 9/11, der skabte frygt for at rejse ud i verden. Og det er en verdensomspændende krise, ikke bare en lokal. Når jeg taler med mine kolleger i hele verden, hvilket jeg gør hver eneste dag, er det nøjagtig samme situation, de sidder i. Vores udfordringer er helt identiske. Ingen i denne branche går fri,« siger han.

Hotellet har på vejen op ad trapperne lignet sit velpolerede selv denne eftermiddag i juni. Receptionisten taler i telefon, blomsteropsatserne svulmer, og uniformerede tjenere sværmer i restauranten. Men der mangler én ting: gæsterne. I hvert fald i det antal, man er vant til. Hvis man sidder i d’Angleterres lobby, vil man normalt kunne se hele verden komme forbi. Nu minder det hele om en stor, smuk kulisse, der venter på at få liv. Stilheden fra hotellets fuldfede gulvtæpper har bredt sig til resten af bygningen. Man venter.

BOOMENDE TURISME

Det gik ellers så godt for d’Angleterre, Københavns stolte, traditionsrige hotel på byens mest eksklusive plads, Kongens Nytorv.

Den to år lange, omfattende renovering, der endte med en regning i omegnen af en halv mia. kroner, og som stod stod færdig i 2013, hvor også Lucas Johansson blev ny direktør, havde endelig fået »Den Hvide Dame« til at ligne det, hun gerne ville være – med sans for både det gamle hotels enestående historie og moderne bekvemmelighed. Man havde overstået den opslidende retssag, hotellet førte mod den krakkede entreprenørgigant Pihl & Søn. Støvet fra Metroens anlægsarbejde havde endelig lagt sig, så også omgivelserne var på plads. Og Københavns eneste hotel i prisklassen fem stjerner superior red på toppen af den boomende turisme, der i stadig stigende antal har ført internationale besøgende forbi den danske hovedstad. Millionerne rullede ind. Hotellet offentliggør ikke omsætningstal, men regnskabet viste for et år siden et resultat på 17, 7 mio. kr. i overskud.

Lucas Johansson er ikke meget for at tale om penge, men han bagatelliserer på ingen måde den økonomiske pris, hotellet, der er ejet af Remmen Fonden, betaler.

»Vi vil gerne rose regeringen for at handle hurtigt. Hjælpepakkerne har været meget afgørende for, at hotellet har kunnet sende de ansatte hjem i god ro og orden. For naturligvis var der ikke brug for alle de ansatte, når huset stort set stod tomt for gæster.«

Stort set tomt for gæster, siger han. For mens en del andre københavnske hoteller i perioder har været lukket, har man på d’Angleterre været fast besluttet på at holde åbent.

»Det har været et overordentligt vigtigt signal for os at kunne sige til vores kunder: Vi er her, vi har åbent. Alle er velkomne. Vi syntes næsten, vi havde en forpligtelse til det i forhold til hotellets status,« forklarer Lucas Johansson.

»Vi kunne godt have besluttet os for at lukke hotellet, men det har nærmest været af symbolsk betydning at formidle, at vi nok skulle komme igennem dette. Både over for gæsterne, men naturligvis også i forhold til de ansatte,« forklarer han.

»Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det har været særdeles hårdt for personalet. Et hotel uden gæster giver jo ingen mening,« siger han og sammenligner hotellet med et teater.

»Hvis der ikke er publikum i salen, er øvelsen jo formålsløs. Vi kalder faktisk det at være i områderne, hvor man kan møde gæsterne, for at være onstage, men alt det, de ikke kan se, kaldes for backstage

"Jeg tror på, at mennesket er nysgerrigt. Vi vil altid være interesserede i at se og opleve noget andet end, vi kender."

LUCAS JOHANSSON, DIREKTØR FOR D’ANGLETERRE

FØLGE MED

Coronakrisen forandrede i marts hotellets virkelighed omtrent fra den ene dag til den anden. Men at en ny influenzalignenede sygdom i en kinesisk provinsby var noget, man skulle holde øje med, forstod Lucas Johansson på et tidligt tidspunkt i januar, siger han.

»De fleste kender måske Beijing eller Shanghai som rejsemål, men Wuhan er faktisk en stor, international by og et knudepunkt for megen forretning. Det hører i det hele tiden lidt til opgaven som hoteldirektør at følge med i, hvad der foregår i verden, at være opdateret i forhold til internationale nyheder, fordi vi kan være afhængige af en masse konjunkturer og må tage vores forholdsregler. En begivenhed et eller andet sted i verden kan meget let påvirke rejseaktiviteten. Derfor havde jeg også en idé om, at coronakrisen var noget, der let ville kunne komme til at påvirke os. Ikke fordi vi har voldsomt mange kinesiske gæster, men fordi det på sigt kunne få indflydelse på andre dele af verden, hvis det spredte sig.«

Allerede på dette tidlige tidspunkt begyndte hotellet at arbejde med mulige scenarier. Men at det skulle gå, som det er gået, var Lucas Johansson alligevel ikke helt klar over.

»Jeg kan huske, at jeg sagde til min bestyrelse, at det nok skulle gå, bare de ikke lukker grænserne. Dagen efter holdt Mette Frederiksen så sin tale til danskerne, hvor hun varslede, at Danmark lukkede sine grænser om lørdagen. Det var lidt af et slag,« medgiver han.

Hvad i al verden stiller man så op?

»For det første var det væsentligt for os, at vi fik lagt en strategi i forhold til de mange kunder, der ringede ind, og som var nervøse for deres bookinger,« siger han og fortæller, at hotellet også har været aktivt i forhold til selv at kontakte gæster – med 92 værelser trods alt en overskuelig opgave.

»Vi har hele tiden arbejdet med forskellige scenarier og forsøgt at være forud i forhold til de vilkår, vi havde at arbejde under. Men da ingen overhovedet kender sygdommens udvikling og de politiske beslutninger, der følger af den, er det er ikke muligt at holde sig udelukkende til én plan. Scenarierne kører lidt ind over hinanden, og vi er nødt til at træffe beslutninger fra dag til dag og få det bedste ud af det.«

For eksempel traf hotellet en beslutning om, at Michelin-restauranten Marchal, der var nødt til at lukke for gæster, men som nu er åben igen, skulle sælge maden som takeaway i stedet. Noget, der viste sig at blive en succes. Og kigger man på hotellets hjemmeside, er det tydeligt, at de nordamerikanske gæster, der betyder meget for hotellet i højsæsonen juni-august, gerne i år skal erstattes af indbyggerne i det land, hvor institutionen d’Angleterre er kendt af de fleste.

Et hotel som d’Angleterre lejer man sig ikke ind på bare for at have et sted at sove, men fordi man ønsker at opleve stedets særlige stemning. Weekendpakker med »ekstra værdiskabende tiltag« i form af for eksempel automatiske opgraderinger, restaurantbesøg og romantik for to skal være med til også at lokke et nyt dansk publikum indenfor i denne anderledes sommer. Og hotellet arrangerer som noget nyt en lang række særlige udflugter i København og omegn med særligt fokus på oplevelsen inden for historie, arkitektur, mad- og drikke. Alt sammen noget, der skal være med til at skabe en helhedsoplevelse også for danske gæster, der skal have en ekstra grund til et ophold i hovedstaden.

OPTIMITISK

Måske er det bevistheden om, at selv et sted med så lang en tradition som d’Angleterre ikke må størkne som historisk kulisse, der gør, at hoteldirektøren faktisk ser ud, som om han mener det, når han taler optimistisk om fremtiden. Hotellet har ligget der i flere hundrede år – siden 1795 – men kun, fordi det har været i stand til at forandre sig og tilpasse sig. Som hotelmand er Lucas Johansson vant til at tage bestik af situationen og handle ud fra mulighederne.

»Hele coronatiden har været som at bevæge sig ind i en kulsort tunnel. Jeg tror, vi er der nu, hvor jeg kan begynde at skimte en smule derinde, som vænnede øjnene sig til mørket. Enden af tunnelen kan jeg endnu ikke se, men jeg ved, at der er lys et sted. Men det vil være et helt andet landskab, vi kommer ud i. Alting vil være forandret.«

Selv om landets grænser måtte blive åbnet igen, er der ingen der ved, hvornår folk kan og vil flyve igen. Vil de for eksempel være villige til at rejse i store antal, hvis de skal bære masker og ikke kan få servering over Atlanten? Men han er trods alt sikker på, at turisterne nok skal vende tilbage til København.

»Jeg tror på, at mennesket er nysgerrigt. Vi vil altid være interesserede i at se og opleve noget andet end det, vi kender. Det gælder i hvert fald for den type gæster, vi har. Men man kan godt forestille sig, at de vil begynde at kræve andet af os, end de plejer. Vil de have særlige krav til klimavenlighed? Skal vi fortsat stille afspritning frem, så de føler sig trygge, hvis de altså ønsker det? Det bedste, vi kan gøre, er hele tiden at lytte til, hvad de fortæller os og samle erfaringerne,« siger Lucas Johansson, der bedyrer, at han ser lyst på fremtiden.

»Det vil godt nok være ærgerligt, hvis vi går igennem alt dette uden rent faktisk at lære noget af det. Det tror jeg, vi gør,« siger han.


By Malene Birger skal have ny kreativ direktør: Større digital statsning på vej!

By Malene Birger skal have ny kreativ direktør: Større digital statsning på vej!
Det danske modehus skal have ny kreativ ansvarlig. I en pressemeddelse fortæller det danske modehus, at Kreativ direktør, Mathilde Torp Mader stopper.
Med afsæt i den aktuelle situation, som coronakrisen har medført, så er det blevet tid til at gentænke modehusets forretningsmodel.

CEO Morten Linnet fortæller:

”By Malene Birger er midt i en omfattende digitalisering, der allerede var sat i gang, men som har fået endnu mere fart på i lyset af Covid-19. Der er behov for at gøre op med den sæsonbetonede forretningsmodel, så kollektionerne i højere grad passer til de reelle sæsoner, og vi vil fremadrettet have større fokus på den direkte kommunikation med forbrugeren. Derfor er tiden også den rette til, at vores dygtige designteam tager stafetten videre fra Mathilde Torp Mader. Mathildes kreative vision sikrede brandet en nødvendig opdatering og genetablerede By Malene Birger som et af de vigtigste danske modehuse med shows, der afspejlede ambitionen om at være et contemporary brand, som vi kommer til at få glæde af fremadrettet.”

Foto: By Malene Birger’ domicil på Frederiksberg.

“Det bliver nu op til os at videreføre disse (Mathilde Torp Maders, red.) takter og samtidig komme endnu tættere på vores kunder både digitalt, i vores egne butikker og gennem vores internationale partnere. Jeg vil gerne takke Mathilde for hendes store bidrag til By Malene Birger,” slutter Morten Linnet.”

Mathilde Torp Mader ser selv tilbage på en god tid, og siger følgende til Fashion Forum:

“Jeg er super stolt af at have været en del af firmaets historie og stolt af alt det, vi opnåede sammen i min tid som kreativ direktør. Jeg ser frem til at se, hvordan By Malene Birgers digitale fremtid kommer til at løfte mærket videre.”


HAR DU SET?

Vores bornholmerguide er online!  Følg med her. dontt.dk/bornholm 
SIMPELT, LÆKKERT OG OPDATERET BORNHOLMSK OVERBLIK