Julespecial: Om 3 år er Les Deux et af de største herrebrands i Europa

Dontt Julespecial 2020: Den med Andreas von der Heide fra Les Deux.

Velkommen til december på Dontt.dk! Årets hyggeligste måned. Du kan roligt glæde dig. Vi har en masse på programmet i hele december.

I år har vi valgt, at dedikerer årets “Dontt Julespecials” til legen, glæden og en tanke tilbage på “hvorfor man startede” med det man laver….

Den første du kan møde i serien er Andreas von der Heide (co-founder i tøjbrandet Les Deux), der sammen med Signe Vadgaard har været med i vores julespecials hvert år siden 2012.

Med ønsket om en god jul. 
/dontt.dk

LES DEUX

Hvorfor startede du/I Les Deux?
“For at skabe grundlaget for et godt liv for os selv og andre. For at jagte drømme og bevise, at vi kan, hvad vi vil. Vi har vist at vi godt kunne, og at vi er lykkedes med at indfri vores målsætninger – ikke bare for os selv, men for rigtig mange mennesker inkl. vores ansatte, vores producenter, vores agenter/distributører osv.”

Savner du noget fra dengang du startede?
“Min Raleigh, som var min tro følgesvend i mange år. Den fik mig igennem Københavns gader, med store papkasser, med tøj, som jeg hentede på vores lager i Helsingør. Én gang fik vi en stor ordre, hvor jeg tog toget op til Helsingør og tilbage, inden jeg leverede kassen til kunden på min grønne Raleigh. Det er gode minder!
Men generelt synes jeg, at vi som selskab, har været gode til at holde iværksætterånden og drive det der kendetegner en forretning i vækst. Vi viste i foråret, at vores brand er rustet til en stor krise og vi har virkelig vundet terræn ved at være agile.”

Hvor er Les Deux om 3 år?
“Forretningen er omstillet til at være så bæredygtig som mulig, toplinjen er ganget med 4 og vi er et af de største herrebrands i Europa.”

"Forretningen er omstillet til at være så bæredygtig som mulig, toplinjen er ganget med 4 og vi er et af de største herrebrands i Europa."

Hvor er Les Deux om 3 år?

JULEN 2020

Hvad har været det bedste i 2020?
“Min datters fødsel. Det har været et vanvittigt år på godt og ondt. Hun blev født få dage før lockdown i marts og hendes tilstedeværelse er for mig helt unik. Hun flyttede fokus, da foråret crashede.” ( Andreas er far til 3 børn )

Hvem har inspireret dig mest i 2020?
“Mit team! De omstillede sig hurtigt og er skyld i at krisen har været til stor nytte for Les Deux, Vi har virkelig er vundet frem. Jeg vil ikke fremhæve en. Det er hele “holdet”. Fra lager til direktør. Vi stod sammen, da verden udfordrede os.”

Hvilken bog vil du anbefale andre i juleferien at læse?
“Let My People Go Surfing.” (Yvon Chouinard)

Hvilken juletradition glæder du dig mest til i år?
“Min hustru. Louise er så fantastisk til at skabe stemningen hjemme hos os.”

Hvem fortjener en ekstra julehilsen i år?
“Verdensbefolkningen, især de særligt udsatte og folk som har fået stjålet deres livsværker fra vores såkaldte ”regering”.

Hvad er dit største håb for næste år?
“At vi tager al den lærdom som vi har fået i år og bruger den aktivt. Med aktivt mener jeg, at vi omstiller verden til det bedre. Det er både hvad angår mennesker, klima og måden vi omgås hinanden på.

— og så håber jeg, at Tommy Ahlers bliver statsminister en dag. Men mere vigtigt er det, at vi stiller krav om, at vi ikke har en erhvervsminister uden erhvervserfaring.

DONTT.DK ønsker alle en glædelig jul. 


HUSK, HVORFOR DU STARTEDE....

Mød TEDDY Créateur | En del af serien der hedder “REMEMBER WHY YOU STARTED”, som er en hyldest til legen. En oplagt gave til de mindste i familen.

Den kan købes her!


Træt af søvnproblemer?

TRÆT AF SØVNPROBLEMER?
Do’s and don’ts for mere og bedre søvn

Kronik af autoriseret psykolog Marie Magne Brixtofte, december 2020;

Føler du, at du får nok søvn?

Vågner du udhvilet inden dit vækkeur ringer?

Hvis svaret er nej, er du ikke alene: to tredjedele af alle voksne i de industrialiserede lande får ikke de anbefalede otte timers søvn om natten.

Jeg er selv en af dem, der ikke sover nok og ikke sover godt nok. Til trods for at jeg er psykolog, har jeg har indtil i sommers ikke vidst, hvor problematisk det var ikke at få sine otte timer. Jeg troede, at når jeg vågnede med en myldrende hjerne efter fire til seks timer, så kunne jeg ligeså godt stå op og få ordnet alt det, jeg stressede over. Jeg troede, at jeg faktisk ikke havde behov for mere søvn. Indtil jeg læste en 400 siders tyk bog, som samler alt moderne søvnforskning.

Forstil dig at du hører om en ny pille på markedet. Denne vidunder-pille vil give dig et længere liv, en styrket hukommelse, gøre dig mere kreativ, gøre dig mere fysisk tiltrækkende, mindske din trang til at spise og gøre det nemmere at føle dig mæt, reducere din risiko for et trafikuheld, beskytte dig mod influenza, forkølelser, kræft, demens, blodpropper, hjerteanfald og diabetes, og du vil blive mere glad og mindre bekymret. Blot for at nævne nogle af gevinsterne.

Hvem vil ikke tage denne vidunder-pille? Der er bare den hage, at pillen virker kun, hvis du sover 8 gode timer hver nat. Hvis du er blandt de mange, som ikke får nok god søvn, viser forskningen at du bør følge disse råd:

Marie Magne Brixtofte (f. 1979) er psykolog, forfatter og foredragsholder.
Marie har tidligere arbejdet i den finansielle sektor i London. 
Uddanelse:
2002: BSc Psychology and Economics, City University London
2003: MSc Finance and Economics, London School of Economics, London
2015: Cand. psych., Københavns Universitet, København
2017: Cand. psych. aut., autorisation ved Psykolognævnet

  1. Do: Hold en fast søvnrytme med et 8,5 times vindue til at få 8 timers søvn. Det er noget af det bedste, vi kan gøre for vores søvn. Vi sætter vores vækkeur, til når vi skal stå op, men burde også sætte det, til når vi skal i seng. Holder du af at sove længe, så se om du eventuelt skal forhandle med dit arbejde, at du møder senere og går senere, så du kan beholde samme rytme i hverdage som i weekender.
  2. Dont: Selvom motion er godt, og gerne mindst tredive minutters fysisk aktivitet om dagen, så viser forskningen at motion to til tre timer før sengetid kan forstyrre søvnen.

 3. Do: Slap af før du går i seng. Helst uden skærm, da skærmens blålige lys blokerer for produktionen af melatonin, et af kroppens vigtigste søvnhormorner. Sæt dig istedet, i en halv time inden du skal sove, i et mørkt rum med en lydbog eller musik, for mørket får melatoninen til at stige, og så er man klar til at falde i søvn, når man endeligt lægger hovedet på puden.

 4. Dont: Undgå koffein, som findes i kaffe, cola, energidrikke, nogle slags te og chokolade. Mængden af koffein topper omkring 30 minutter efter indtagelse, men bliver i kroppen i meget lang tid. Koffein har en halvveringstid på fem til syv timer, dvs efter ca 6 timer er kun halvdelen af koffeinen nedbrudt. Det betyder at hvis man drikker en stor kop kaffe kl. 16, så er halvdelen af koffeinen i blodet kl. 22 og forstyrrer søvnen det meste af natten. I 1980’erne lavede NASA et forsøg med edderkopper for at teste, hvordan forskellige stoffer påvirkede hjernen. Som illustrationen viser, var de edderkopper, som havde fået koffein, fuldstændigt ude af stand til at lave noget, som lignede et normalt eller logisk opbygget net.

Forskellige rusmidlers indflydelse på eddenkoppens evne til at lave spind – fra bogen ’Derfor sover vi’ af Matthew Walker (2019), side 38.

 5 Do: Forskning viser at et varmt bad inden du går i seng, hjælper dig med at falde i søvn. Ligeledes kan du med fordel tage sokker (og vanter) på, da de hjælper kroppens indre med at køle ned, og fremmer det kropstemperaturfald på 1 grad celcius, som skal til for at søvnen indfinder sig.

 6.Dont: Undgå nikotin. Nikotinen gør søvnen let, og rygere sover ofte for lidt, fordi de vågner tidligt på grund af nikotintrang.

 7. Do: Sov i et mørkt og køligt soveværelse. Både mørket og  den lave temperatur i værelset giver hjernen besked på at starte produktionen af melatonin.

 8. Dont: Undgå større måltider og unødig væske sent om aftenen.

 9. Do: Få masser af naturligt dagslys om dagen, og gerne minimum en time hver morgen/formiddag.

10. Dont: Undgå at have alkohol i blodet, når du går i seng. Mange tror at alkohol hjælper dem til at falde i søvn eller hjælper dem til at sove bedre om natten – og begge dele er forkert. Alkohol bedøver ganske vist hjernen, og det er korrekt at efter noget tid mindsken lysten til at være vågen. Problemet er bare, at det, som så indtræder, ikke er ”søvn” i klassisk forstand, men snarere en form for bedøvelse, en tilstand der minder om en let form for anæstesi. I løbet af natten vil alkohol fragmentere søvnen, dvs fylde natten med korte opvågninger, som den ”sovende” ikke lægger mærke til. Alkohol undertrykker også REM-søvnen (den søvn hvor man drømmer), noget som især ses hos alkoholikere som får delir: deres REM-søvn er i så meget i underskud at de til sidst begynder at ”drømme”, mens de er vågne. ”Søvnen” med alkohol i blodet vil derfor ikke have sin gavnlige vidunder-pille-effekt og vil ikke virke restituerende.

Det store problem med søvnens dos and donts er i min optik, at de også vil gøre dit liv lidt kedeligere. De vil få dig i seng tidligere end du plejer og på nogenlunde samme tid hver dag, og du vil blive nød til at skære ned på kaffe og alkohol (og nikotin). Det bliver pludseligt et dilemma: Vil du tage pillen med alle dens helt utrolig mange styrker og så betale prisen ved at blive ”kedelig”?

Det er her, min pragmatisme kommer ind. Jeg vil ikke længere leve som før, hvor søvnen var min buffer: timer jeg bare kunne tage fra, hvis jeg skulle arbejde, feste eller se netflix. Men jeg vil heller ikke leve med søvn som min nye religion, hvor man partout skal følge alle søvnreglerne hver dag. Min invitation til dig er derfor, at du lægger mærke til hvilke af søvnens dos and donts, som er nemme for dig at implementere, og følg dem. Resten af rådene følger du, i det omfang du kan eller gider.

For mig har den største gamechanger været, at forsøge hver dag at skabe et 8,5 times vindue til at få mine 8 timers søvn. Og samtidig ikke stresse, når det ikke lykkes, fordi jeg alt andet lige sover bedre og mere, end da jeg ikke kendte til søvnreglerne. Jeg synes ikke længere, jeg har søvnproblemer, men har derimod fået forståelse at søvnen er noget jeg skal vælge og som kommer med en masse gevinster men også en pris. Jeg forstår nu, at en god og lang nat, som jeg før tænkte som ineffektiv og overflødig, både er effektiv og noget af det sundeste, jeg kan foretage mig. Der er ikke længere noget at være træt af.

/Marie Magne Brixtofte


Melissa Bech: Jeg er vildt inspireret af andre entreprenører

Samtale med Melissa Bech i serien “Creators”.

Melissa Bech er Co-Founder & Brand Director hos det bæredygtige denim- og modebrand, Blanche, som på trods af sin unge alder allerede har slået sit navn fast på den danske modescene. Men bag stilikonet gemmer der sig langt mere. Melissa er en stærk kommerciel profil og en arbejdsom iværksætter, selvom ordet sjældent bliver brugt i modebranchen!

I dag kan du komme tættere på Melissa Bech, som er er ugens creator på dontt.dk

Hvorfor navnet Blanche?

BLANCHE er fransk for hvid og det er her det hele starter: Med den rene tavle – det blanke stykke papir.

Her kommer lidt mere info om virksomheden.
Her kommer lidt mere info om virksomheden.

Hvem er Melissa Bech?
Jeg er medstifter, medejer og Brand director i Blanche.
Jeg er 32 år, født og opvokset i USA. Selvom begge mine forældre er danske, så tænker jeg meget amerikansk. Jeg kom til Danmark, da jeg var 14. Jeg har været vant til at flytte meget.

I mine start 20´ere (I 2012, red.) fik jeg job i Wood Wood, som i høj grad har formet både mig som menneske, men også karrieremæssigt.
Jeg troede faktisk, at jeg skulle være smykkedesigner, og arbejdede faktisk for Pamela Love (stort smykkebrand, red.) i New York tilbage i 2009.

I Wood Wood fik jeg hurtigt et stort ansvar, og fik salgsansvar over det meste af verden. Det lærte jeg enormt meget af. Jeg prøvede en masse indenfor salg, og jeg lærte der, hvad det kræver at få de helt store på (Melissa lavede blandt andet aftale med mytheresa.com, red.), hvad det kræver at vedligeholde relationer, og hvor meget god PR sælger. Jeg kan godt lide at blive målt for mine resultater, og finder mindst ligeså stor glæde ved at sidde i Excel, som de lidt mere glamourøse ting.

Jeg var i Wood Wood fra 2012 til 2016, hvor Malene Malling kontaktede mig. Hun tilbød mig at blive Fashion Director på Cover Magazine. Det var en “lille” pigedrøm, der blev til virkelighed at skulle lede en moderedaktion. Det var en fantastisk mulighed, og jeg er glad for at have prøvet det. Men efter 2 år, var følelsen også, at jeg skulle videre. Man kunne også sige, at jeg skulle tilbage. Jeg snakkede med min gode ven Mikkel Krath fra tøjbrandet Norse Project, og det endte ud i, at jeg blev ansvarlig for hele deres “women” kategori. Der var jeg i halvandet år, inden vi så startede Blanche. Hos Norse lærte jeg en masse om teknikker og metervarer. De er virkelig stærke på de områder.

Man kan jo tydeligt mærke, hvor meget tiden i Wood Wood betød for dig. Hvordan var det at være en del af Wood Wood i 2010´erne?
Det var en fuld “360” for mig. Jeg åndede Wood Wood. Jeg talte og tænkte ikke på andet. Jeg har fået venner for livet i den periode. Jeg har virkelig meget at takke Karl-Oscar (Olsen, Wood Wood co-founder. Red.) og de andre i Wood Wood for. Det var Karl, der virkelig gav mig chancen. Det er jeg ham evigt taknemmelig for. Det var en gigantisk rejse fra at være et nichebrand til et stort kommercielt brand, og her mener jeg kommercielt meget positivt.

Vi var på messer overalt i verden, lavede colabs med giganter som Disney, Barbour og Adidas.
Det var en vild tid, som har defineret rigtig meget for mig og dansk mode generelt.

Hvis du skal fremhæve 3 ting, som var de vigtigste ting, du lærte i Wood Wood?
1. Hvor vigtigt det er med kolleger. Internal brand hype er så vigtigt. Hvis dine ansatte synes, det er det fedeste, så er du kommet langt. Wood Wood var god til at inkorporere deres brand internt.

2. Hvor vigtigt, afgørende og hårdt salgsarbejde er.

3. Arbejd hårdt. Jeg havde aldrig fået det netværk, relationer og mine egenskaber, hvis jeg havde gået op i timer og løn dengang.

"Drømmen er at være det mest innovative feminine demimbrand. Det står ikke til at ændre!...."

Melissa Bech

BEVIDST VALG

Hvis vi så spoler tiden helt frem til Blanche! Hvordan opstod ideen til det?
Jeg havde en drøm om at starte et brand med bæredygtig merværdi og et feminint twist. Jeg havde oplevet, hvor svært det er at implementere bæredygtighed i et etableret brand, fordi det kræver store omstruktureringer i alt fra produktion til materialevalg. Forretningsideen blev fremlagt for New Nordic Brandhouse, og de var med fra start.

Du nævner selv jeres investor, som har været med fra dag 1. Hvorfor så tidligt?
Det var et meget bevidst valg. Jeg kunne eller ville ikke havde gjort det uden.
Men det er jo ikke bare fordi, du får smidt 5 millioner kr. i hovedet. Du skal kunne forsvare dine budgetter, have styr på dine processer, dækningsgrader osv.
Det var 100% vores forretningsplan, som der er blevet kørt efter fra start til slut.
Men det har givet en mulighed for ikke at starte i en kælder, men tydeligt kunne signalere, at det her er noget, vi virkelig mener.

Var det bevidst, at I var en stor del af f.eks. Copenhagen Fashion Week nærmest fra start?
Ja, helt klart. Det hang sammen med, at vi gennem mit netværk, fik nogle virkelig gode kunder (butikker, red.) på. Det gav ekstra mod til, at vi skulle vise os frem. Så allerede i 2018 havde vi vores første show, som vi brugte en del penge på ift. vi var en nyopstartet virksomhed. Men det har defineret os enormt meget og gjort, at vi har erfaring med at mestre de ting også.

( Siden har Blanche holdt store shows I København i blandt andet Planetariet og Rundetårn. )

Er det bevidst, at I har iscenesat jer så internationalt i jeres udtryk, eller er det kommet efterfølgende?
Helt klart! Alt, hvad vi gjorde og gør er high-end. Derfor tror jeg også, at Blanche både ligner og opfører sig som et mærke, der er ældre end 3,5 år gammel. Folk skal inspireres og have følelsen af, at de skal med på den her rejse. Det er også noget, som jeg har taget med fra Wood Wood.

Er I mere bæredygtige end de andre?
Vi er født med det. De andre skal implementere det i deres “gamle” processer. Det, synes jeg, er en enorm forskel.

Hvor er Blanche om 3 år?
Drømmen er at være det mest innovative feminine demimbrand. Det står ikke til at ændre!
Vi skal fortsat inspirere vores slutbrugere, og alle vores produkter skal være 100% gennemtænkte. Her tænker jeg lige fra produktion, til transport, til pakning osv.

Jeg tror, at vi er vokset mere end hvad den plan i “min skuffe” siger. De folk, som er tæt på mig, siger, at min egen 3-årsplan er “modest”. Men nu må vi se. Jeg har det i øvrigt helt fint med at være “modest” 😉

100% INSPIRERET AF ENTREPRENØRER

Hvordan ser din hverdag ud?
Jeg cykler tidligt ind på kontoret. Jeg elsker at cykle igennem København om morgenen, fra vores hus i Krusemyntegade, som jeg har købt sammen med min kæreste for halvandet års tid siden.
Men som sagt, Jeg er inde ved halv otte-tiden, og gennemgår mine mails og får et overblik over dagen. Jeg arbejder enormt meget. Der er ikke mange timer, hvor jeg ikke tænker på virksomheden. Jeg har en heftig mødekalender, især i salgsperioderne. Så dagene flyver hurtigt afsted. Men det er kun en del af min arbejdspalette.
Jeg har en masse arbejde omkring vores brandposition, design og hvor vi skal flytte os både produkt og brandmæssigt. Så jeg har lange, men gode dage.

Jeg har rigtig meget energi i kroppen, så jeg løber også tit, er ude med venner osv.

Hvor får du din inspiration fra? 

Jeg hører enormt mange podcast. Jeg hører tit “Genstart” på min cykel om morgenen, “How I Built This” with Guy Raz og “99 Invisible”. Bare for at nævne nogle af dem.
Jeg er 100% inspireret af entreprenører.  Jeg er meget inspireret af mennesker, så det er jo overalt fra Instagram til “out there”.

Continued….
Det her bliver ikke det sidste du har læst til Melissa og Blanche på dontt.dk
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. 

CREATORS


En af Københavns mest markante bygninger fylder 100 år i dag

I dag ( Onsdag d. 2 december ) fylder en af Københavns mest markante bygninger 100 år. Axelborg huser en af de mest fotograferede opgange i København, og er en af få bygninger i Danmark med de karakteristiske ”paternoster” elevatorer. I dag driver Tivoli store dele af Axelborg, og fortæller i den anledning om historien:

Fra banker og radio til landbrug og forlystelser

Siden Axelborg for første gang kunne slå sine massive bronzeporte op i 1920, har bygningen huset mange forskellige erhverv. Oprindeligt blev bygningen opført til Den Danske Andelsbank og Arbejdernes Andels-Boligforening, men efter få år måtte de begge se sig nødsaget til at flytte ud.

Statsradiofonien, nok bedre kendt som Danmarks Radio, tog derefter nogle af sine første spæde skridt i den gamle banksal fra 1928 indtil de flyttede videre til Radiohuset i 1941. Og det var heldigt for vores alle sammen radio, for bare fire år efter, i 1945, fløj de engelske bombefly, der bombede Shell-huset lige forbi Axelborg, som mistede for 12.000 kroner vinduer. Og sikkert gav beboerne noget af en forskrækkelse!

Axelborg er i dag nok mest kendt for at huse landbruget, som første gang rykkede ind i 1931 i form af Landbrugsraadet – og i dag Landbrug & Fødevarer.

Udover kontorer har Axelborg også selskabslokaler som drives af Tivoli, under navnet Nimb Event. Der er i alt plads til 720 personer i de to ikoniske sale – Axelborgsalen med plads til 400 siddende gæster og Bokssalen med plads til 320 gæster.

En sjælden elevator

Det notoriske paternoster på Axelborg er en af få af sin slags, der er tilbage i Danmark. Den er blandt andet brugt som kulisse under optagelsen af Tv-serierne ”Borgen” og ”Krøniken” til scener, der skulle foregå i Christiansborgs elevatorer af samme slags.


Besøg vores POP-UP, som  er dontt.dks butik, hvor vi omhyggeligt laver og håndplukker produkter til den moderne creator.


Kronik fra Alex Vanopslagh: Kursen er sat mod et fattigere Danmark

Kronik af Alex Vanopslagh, Formand Liberal Alliance, december 2020;

Vi har en regering, der med nærmest kirurgisk præcision gør Danmark fattigere. De kalder det retfærdighed.

Før valget lovede regeringen, at de skam kun ville beskatte de rigeste danskere. “Med Socialdemokratiets politik skal man være en bank, arve en virksomhed eller tjene rigtig mange penge på aktier for at opleve skattestigninger”, lovede Nicolai Wammen i 2019.

Det lød sikkert som sød musik i mange røde ører. Allerede dengang vidste vi naturligvis, at det ikke var sandt. Sådan fungerer skatter ikke. Og nu må Nicolai Wammen – der i dag er finansminister -i et folketingssvar også medgive, at det selvfølgelig ikke var sandt: Regeringens politik har gjort os alle fattigere.

Tænk, det er allerede blevet til 25 skattestigninger. Regeringens reformer har allerede ødelagt 11.000 job og gjort Danmark 14 mia. kr. fattigere.

Det er første gang i hvert fald i 20 år, vi har en regering, der aktivt gør Danmark fattigere. Det er i grunden mageløst, men ærlig talt nok, hvad man kunne forvente fra en regering, der har udråbt Anker Jørgensen som et forbillede.

OM ALEX VANOPSLAGH:
Født i 1991.
Far til Milton på 4 år.
Cand.scient.pol
Partileder i Liberal Alliance siden 2019.
Tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Københavns Borgerrepræsentation og konsulent i GRACE PA.
I 2016 vandt han DM i debat på Folkemødet.

Spin vs. fakta

Hvor regeringen kan komme med søforklaringer til aviser og tv, skal de holde sig til sandheden i deres svar til Folketinget.

Et nyt folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen bekræfter, at alle er blevet fattigere af regeringens politik.

Dem med de laveste indkomster rammes endda relativt hårdest af regeringens politik. Og det i en sådan grad, at selv SF råber vagt i gevær og mener, at politikken med at gøre de fattigste danskere fattigere er gået for vidt! Som liberal, der tør sige åbent, at jeg vil sænke skatten for alle danskerne, bliver jeg ofte mødt med den falske påstand, at lavere skat vil gå ud over danskere med de laveste indkomster. Derfor er det også en ganske tragisk fornøjelse at læse Nicolai Wammen medgive, at regeringens skattestigninger rammer dem, der har mindst, hårdest.

Men man burde jo ikke være overrasket – hvis de røde forstod sig på økonomi, var de jo næppe røde.

Da Mette Frederiksen lancerede sin særskat på banker – eller samfundsbidrag, som det hedder med socialdemokratisk nysprog – lovede hun også, at skatten kun ville ramme netop bankerne og de rigeste danskere.

I Socialdemokratiets eget udspil skrev de: “Samlet set er der tale om en meget målrettet finansiering, der ikke rammer almindelige lønmodtagere.” Det er ikke bare dybt usympatisk at prale med at føre politik, der skal straffe særligt udvalgte grupper, men det er også faktuelt forkert.

Bankerne havde åbenbart i bedste Joakim von And-stil en stor pengetank med mange milliarder, der ikke blev brugt til andet end at svømme rundt i, som man dermed kunne beskatte uden konsekvenser.

Fornuftige stemmer påpegede allerede dengang, at skatten naturligvis ville ramme kunder, ansatte, aktionærer, vores alle sammens pensionsopsparinger osv. Folketingssvaret fra Nicolai Wammen giver dem selvfølgelig ret.

"Vi har for første gang i 20 år en regering, der aktivt gør os fattigere og fjerner arbejdspladser."

Alex Vanopslagh

Det sidste, der er brug for

Vi står midt en global coronakrise, der går hårdt ud over den danske økonomi. Det kalder på en regering, der arbejder for at styrke den danske økonomi og sørge for, at vi kan genskabe de arbejdspladser, vi mister.

Men regeringen gør præcis det modsatte. Dansk Arbejdsgiverforening siger det klart: Vi har for første gang i 20 år en regering der aktivt gør os fattigere og fjerner arbejdspladser.

Regeringens svar på coronakrisen er at gøre os alle sammen fattigere. Tænk bare på sommeren, hvor coronasmitten var under kontrol.

I stedet for at forberede sig på anden bølge, styrke smittesporing, lave et varslingssystem eller forberede reformer, der kunne styrke dansk økonomi, forhandlede regeringen om tidligere tilbagetrækning til deres kernevælgere og gjorde Danmark fattigere i processen.

Regeringen kalder det retfærdig politik. Men det er grundlæggende forkert og uretfærdig politik.

Der er en anden vej

Den gode nyhed er, at der er en anden, mere retfærdig, vej for Danmark. Og det kræver ikke andet end politisk mod og lidt mindre smålighed at gøre Danmark rigere og skabe flere job.

Bare ét eksempel er, at vi kan gøre Danmark 6,7 mia. kr. rigere og skabe ca. 6000 job ved at sænke aktieskatten til 25 pct.

Det vil koste statskassen 1 mia. kr. om året. Gæt hvor jeg har de tal fra. En anden socialdemokratisk minister, der udtaler sig under ministeransvar.

Næste gang socialdemokrater forsøger at binde dig på ærmet, at de bestemt går op i at skabe job og velstand, så husk hvad de svarer, når de er bundet af loven til at svare sandfærdigt: Regeringens politik gør os alle fattigere.

Derfor må spørgsmålet være: Hvor meget fattigere skal Danmark blive, før Mette Frederiksen er tilfreds?.

Vi har for første gang i 20 år en regering, der aktivt gør os fattigere og fjerner arbejdspladser.

/Alex Vanopslagh

 


Diego Maradonas 10 bedste citater: "Det var Guds hånd"

Ikonisk, fortryllende og en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde. Den argentinske troldmand, Diego Maradona er her ikke mere.

Hans præstationer på banen vil stå for evigt. Vi har samlet 10 citater af manden selv, der spillede 91 landskampe, vundet VM guld, kåret til århundredets bedste spiller og meget meget mere.

Diego Maradona citater:
Vi starter selvfølgelig med det mest legendariske. Sagt efter sejren over England ved VM 1986, hvor han scorede med hånden:
“Det var Guds hånd. Det var som om, vi besejrede en hel nation og ikke bare et fodboldhold.”

Om Real Madrids Galacticos:
– Problemet er, at de er alle stjerner. Man skal også have nogen til at hente vand.

Om at se Boca Juniors:
– Jeg føler mit hjerte brænde. Det er som at gå i seng med Julia Roberts.

Om at være indlagt på psykiatrisk hospital:
– Der var folk derinde, som ikke troede på, at jeg var Maradona. Jeg følte mig som Jack Nicholson i Gøgereden.

Om franskmænd og Platini:
– Vi ved alle, hvordan franskmænd er. Platini som franskmand tror, han ved alt.

Om at være far:
– Mine ægte børn hedder Dalma og Giannina. De andre er produkter af mine penge og fejl.

Om Guds hjælp til ham:

“God makes me play well. That is why I always make the sign of a cross when I walk out on to the pitch. I feel I would be betraying him if I didn’t.”

Om at være kendt og rig: 

“I worked hard all my life for this. Those who say I don’t deserve anything, that it all came easy, can kiss my arse.”

Sagt efter Fifa kåringen som århundredets spiller:

“The people voted for me. Now they want me to share the prize with Pele. I’m not going to share the prize with anybody.”

Sagt efter han smadrede en fotografs bilrude:

“If, in 1986, I said the goal against the English came from the ‘Hand of God’, today I announce this broken glass comes from the force of reason.”


Prisvindende designer står bag Tivolis mest avancerede lysdesign nogensinde

Julesæsonen er i fuld gang i Tivoli. ( Få fuldt juleblik her. ) Der er mange traditioner, som er der, som det plejer. Men hvis du kigger op mod skyerne, kan man i år se et lysende farvestålende hjerte, der svæver i op til 200 meters højde oppe over Tivoli. Og som stråler ned over både gæster og Københavnerne. Det svævende hjerte er et symbolsk kram til alle i en mørk tid, og kan på en god dag ses af alle fra Amager til Frederiksberg. Idemanden bag, hvis lysdesign bl.a. har optrådt i introen til tv-serien House of Cards, er den prisvindende lysdesigner, Jesper Kongshaug, der aldrig bliver helt færdig med at nørkle med sine værker.

Foto: Oliver Sperling

Tivoli fortæller; Den prisbelønnede lysdesigner, Jesper Kongshaug står endnu engang bag lysdesignet til Jul i Tivoli, hvor et af hans mest avancerede designs så dagens lys, da Tivoli åbnede dets porte for julesæsonen fredag – et lysende hjerte, der bryder igennem aftenhimlen, og som kan ses helt uden at knibe øjnene sammen.

Og selvom designeren har været spændt på om hans vision ville blive ligeså storslået, som han havde forestillet sig, havde han is i maven. En is, der er funderet i mange års tro lystjeneste.

Den 64-årige lysdesigner, Jesper Kongshaug har nemlig siden barnsben elsket at lege med lyset, og har både kreeret lysdesigns for Det Kongelige Teater, Operaen i København, teatre i Wien, London, New York og mange flere imponerende steder, byer og bygninger.

Han er manden bag de ”flickering” Nordic Lights i introen til Netflixserien, House of Cards, og hans lysdesign til Skuespilhuset indbragte ham både Den Danske Lyspris og Nordic Lighting Prize. Og i oktober kunne han så endnu engang tage imod en pris for sit arbejde, da han igen vandt Den Danske Lyspris for sit design på Tivoli Hjørnet. En pris der muligvis gav ham troen på, at han kunne gøre noget, som normalt kun ses i superhelte film – et knivskarpt motiv projekteret på nattehimlen.

Hjertet som ledestjerne

Intet symbol på himlen kan nogensinde hamle op med de tre vise mænds ledestjernes kræfter og symbolik, men det er alligevel lidt det, som Tivolis designteam, inklusiv Jesper Kongshaug havde i tankerne, da de så et lysende hjerte på Københavns aftenhimmel for sig. Et hjerte, som symbol for alt det vi i år hungrer efter og som forhåbentlig snart kommer vores vej igen – samhørighed, samvær, nærhed og kærlighed, og som derudover giver gæsterne en unik og autentisk oplevelse, som ikke ses mange andre steder. Og som tilmed er svær at fange på billede, og derfor skal opleves in real life.

Jesper Kongshaug fortæller om hjertet på himlen:

”Temaet for julesæsonen for 2020 i Tivoli er ”Hjerternes Fest”, og oven på et år som dette, hvor vi alle har lidt afsavn, ville jeg gerne gøre noget ekstra særligt. Noget der giver både Tivolis gæster, men også Københavnerne et symbolsk kram, og ikke mindst noget smukt at kigge på. Og så vil jeg også gerne altid udfordre mig selv så meget som muligt. Og det må man sige at et lys-hjerte projekteret op på himlen er. Det er nemlig ret svært at skabe en lysprojektion med himlen som lærred, hvor man kan se, hvad det skal ligne. Det er ikke ligesom i superheltefilm, hvor Batman uden besvær projekterer sit logo op på himlen over Gotham. Så det har været en udfordring at få hjertet derop, og derfor er jeg også virkelig glad og stolt over, at det lykkedes os”.

Endnu en pris til lysets mester

Og Jesper Kongshaug har da også god grund til at være stolt og glad. Både for hjertet på himlen, men også over hæderen i at modtage Den Danske Lyspris for sit arbejde med lyset på Tivoli Hjørnet, der med sin bugtende facade indgår som et markant element i byrummet, og som rummer både Tivoli Food Hall, Hotel Nimb, mødelokaler, restaurant og en tagterrasse med udendørs wellness faciliteter. Ifølge juryen blev prisen blev blandt andet givet, fordi lyset på fornemste vis er tilpasset hver enkelt af bygningens mange funktioner, og at den dynamiske facadebelysning er en smuk og universel oplevelse.

Noget som Jesper Kongshaug i høj grad netop tænkte ind i sit design, fortæller han:

”Med Tivoli Hjørnet har vi fået en mulighed for at vise et ansigt ud mod byen, et ansigt der har et luksuriøst og moderne islæt med de her stilede kulørte farver. Det vigtigste var at skabe atmosfære, hygge, varme og at der hele tiden kommer nye oplevelser. At når man er inde på hotellet føler sig kælet for som gæst, at man nede i spaen bliver mødt af et lys med en varm tone, så det er rigtig behageligt, og at lyset i Foodhallen giver en afslappende følelse samtidig med, at man kan se maden. At man kan se, hvad der sker uden, at noget er ovebelyst. Snarere er grebet faktisk mere eller mindre, at vi kun har det mindst nødvendige lys, sådan så den her atmosfære og varme netop opstår. Og jeg synes det er lykkedes virkelig godt.”

Det hele kan opleves under Jul i Tivoli til og med 3. januar.

Læs mere om julen i Tivoli her.


Besøg vores POP-UP, som  er dontt.dks butik, hvor vi omhyggeligt laver og håndplukker produkter til den moderne creator.


Sjældent interview med Dyne-Larsens søn: "Alt faldt i hak til sidst"

Sammen med familien topper Jacob Brunsborg ( søn af dynekongen Lars Larsen )som nr. fire listen over Danmarks 100 rigeste. I et sjældent interview fortæller han om, hvorfor det har været så vigtigt at få skabt sin egen identitet og om betydningen af »at få flyttet sin far ud af kontoret«. 

Interviewet er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Anne Funch. Billederne er taget af Tobias Kobborg.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

For Jacob Brunsborg var det vigtigt, at hans fars tunge, mørkebrune mahognimøbler blev flyttet ud af kontoret.

Skrivebordsstolen med den høje ryg, som Jysk-koncernens grundlægger, Lars Larsen, havde haft i årevis, måtte væk. Det samme med faderens skrivebord, mødebordet, reolerne, billederne på væggene, stolene – det hele!

Og så skulle der males. Fra gulv til loft. Lyse og sarte farver og med god kunst på væggene. Kunst, som alle skulle have mulighed for at nyde, når de kom ind på det kontor, han skulle overtage. Med værker, man kunne gå på opdagelse i, dvæle ved et øjeblik og måske endda finde et nyt perspektiv i.

»Efter at jeg mistede min far, har det været vigtigt for mig at få min far flyttet ud af kontoret, hvis man kan formulere det sådan, uden at det skal lyde negativt.«

En efterårsdag i oktober, godt et år efter Lars Larsens død i august 2019, konstaterer Jacob Brunsborg, at der ikke var noget i verden, han hellere havde ønsket, end at hans far kunne være her.

»Men sådan skulle det ikke gå. Vi har billeder af ham hængende ude på gangen, for min far er stadig en del af det her hus; han er stifteren, og selv om han ikke er her mere, fylder han rigtig meget og skal fortsat fylde meget,« forklarer han.

"Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide at være her på kontoret; det var jeg faktisk ikke sikker på."

Jacob Brunsborg

Men jeg vil ikke have ham herinde på kontoret

Og det er der en ganske bestemt grund til. For Jacob Brunsborg har det været en bekymring, om han ville blive målt og vejet op imod sin far. Om han for evigt ville blive sammenlignet med manden, der grundlagde virksomheden, hvis han sad på samme kontor og blot fortsatte, hvor faderen havde sluppet, i stedet for som nu at lede og drive familiekoncernen på sin egen måde.

»Det er selvfølgelig ud fra vores fælles værdier, at jeg leder og driver den. Men i løbet af det seneste år er der skabt en reel mulighed for, at jeg kan få min egen identitet og dermed blive målt ud fra koncernens resultater i fremtiden.«

Alt faldt i hak til sidst

Med en fremstrakt albue til hilsen, et stort smil og et par venlige, imødekommende øjne har Jacob Brunsborg budt indenfor i hovedkvarteret få kilometer uden for Aarhus til et sjældent interview. Som bestyrelsesformand for Lars Larsen Group gennem de seneste 14 måneder er han dermed ikke gået direkte i sin fars fodspor.

»Ganske kort tid efter, at min far blev syg, var han selv med til at bestemme, hvordan konstruktionen skulle være efter hans død. Både han selv og os i familien vidste godt, at der ikke var noget at gøre, og at han ikke havde langt igen. Efterfølgende kunne vi både internt og eksternt sige: »Det var dét, som Lars Larsen ville have gjort, og han nåede selv at sige god for den strategi.« Både for mig selv og for den øvrige del af familien har det været vigtigt.«

I de sidste par år, inden Lars Larsens kræftsygdom blev en realitet, husker Jacob Brunsborg, at en helt masse og meget forskellige ting i koncernen ret pludselig faldt i hak og fandt en løsning.

»Det virkede nærmest lidt tilfældigt og også ret heldigt. Jeg ved ikke, hvordan man kan forklare den slags rationelt, men faktum er, at en hel del var blevet løst, så der ikke var åbne sluser, da min far blev syg og døde relativt hurtigt efter.«

Han kunne have valgt så mange andre kontorer i hovedbygningen, men erkender, at det har en betydning for ham, at kontoret netop har været hans fars. Og dermed centrum for familieejerskabet og de værdier, koncernen er grundlagt på. Men det er uden de ellers så velkendte, klare mellemblå farver med hvid baggrund, som Lars Larsen i sin tid havde valgt som signatur for Jysk, at kontoret er indrettet.

Farverne er nedtonede, lette og lyse. Med et langt mødebord i lyst træ, sofaen i grå uld og den obligatoriske skrivebordsstol med en lav ryg. Ikke en høj ryg, som nogle ville kalde for en »chefstol«, især brugt af den ældre generation. Kontoret beskriver han som et åbent kontor. Hvis han ikke selv er her, kan andre i huset benytte det til møder, så ofte de vil.

»Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide at være her på kontoret; det var jeg faktisk ikke sikker på for et års tid siden,« forklarer han.

»Men når man så finder ud af, at man bliver brugt og bedt om at tage stilling til en lang række emner, giver det én lyst til at være her meget mere. Hvis jeg nu bare sad og kukkelurede og besvarede e-mails, ville det nok være anderledes. Det var jeg lidt nervøs for i begyndelsen, men det har ikke været tilfældet. Det betyder rigtig meget for mig at have et godt samarbejde og en tæt dialog med topledelsen i både Lars Larsen Group og i Jysk.«

Vi var meget forskellige

Nede på endevæggen af kontoret hænger et gigantisk fotokunstværk af den tyske fotograf Martin Liebscher. Mens Jacob Brunsborg i efterhånden en årrække har haft en stigende interesse for kunst, optog kunst ikke hans far – overhovedet.

»Min far var nok lidt den type, som kunne finde på at sige om et kunstværk: »Det kunne jeg jo selv have lavet som 12-årig,« hvor jeg har det sådan: »Ja – men du gjorde det ikke.« Og det er jo præcis dét, der mange gange er kunsten: At man skaber den! At nogen skaber den.

Min far og jeg var forskellige, og vi har løbende udfordret hinanden på både vores stærke og svage sider,« siger Jacob Brunsborg, men uden at han ønsker at gå i detaljer eller være mere konkret.

Han beskriver samarbejdet med sin far som et tæt parløb gennem næsten 20 år. Med faderen som kaptajn i cockpittet og han selv som styrmand. Især de seneste ti år blev alle beslutninger truffet i fællesskab, selv om det altid var hans far, der stillede sig frem i medierne og præsenterede dem.

»Mange tror, at jeg altid har været den stille, mens min far var den udadvendte og ekstroverte, men det har nok været lige omvendt. For selv om man måske ikke skulle tro det, så var min far vel dybest set ret introvert. Han ofrede sig selv for forretningen, og der har altid stået vækst og ekspansion i panden på ham.

Lige siden det begyndte at gå godt for forretningen i 1980erne, og han fandt ud af, hvilken effekt TV-reklamerne havde, blev det en stil, at min far brugte sig selv. Han kunne se, at det virkede, og at kunderne kunne lide den måde, han henvendte sig på.  Men … – det var nok lidt modvilligt, at han brugte sig selv så meget og i det omfang, som han gjorde.«

I 2004 udgav Dynekongen, som han blev kaldt i folkemunde, sin selvbiografi i 2.435.530 eksemplarer. Alle omdelt til husstande i Danmark.

»Jeg ved, at min far udelukkende brugte sig selv som et middel til at nå målet. Privat var han slet ikke så udfarende.«

Når det gælder Jacob Brunsborg selv, erkender han, at han som yngre hørte til den bekymrede type, der kunne se spøgelser over alt.

»Men i kraft af et mangeårigt samarbejde med min far er jeg blevet bedre til at trække på skuldrene og sige: »Nå, okay, det går nok alt sammen.« For det var dét, min far sagde: »Det går, selvfølgelig går det!«.«

Som ung var tålmodighed ikke Jacob Brunsborgs stærkeste side.

»Det var altid mig, der sagde: »Nu skal vi altså tage en beslutning.« Mens min far var stik modsat: »Ja, ja – lad os nu se.« Men gradvist er jeg blevet mere tålmodig. Omvendt tror jeg også, at min far lærte at se værdien af bare en gang imellem at eksekvere lidt hurtigere. Min far kunne være en stædig person, men jeg ved med sikkerhed, at vi nåede at mødes et sted på midten, og det betyder meget for mig i dag.«

En kasket kun til låns

En kasket kun til låns

I forhold til posten som formand for familievirksomheden ser Jacob Brunsborg ikke sig selv som én, der har behov for at klamre sig til hverken magt eller topposter.

»Egentlig opfatter mig selv som en uselvisk person, og det kan jeg sige med hånden på hjertet. Jeg tænker hverken fem eller ti år frem. Jeg tænker, at jeg nok har den her kasket til låns i de næste 20 år. Min målsætning er at give så god en virksomhed videre til næste generation som muligt. Så må jeg bare håbe, at jeg til den tid har været med til at gøre det hele godt nok.«

Det var netop vigtigt for hans far at sikre sig, at virksomheden fortsat ville være i privat familieeje.

»Sammen med min søster og vores respektive fire børn – vi har to hver – er det vores håb, at bare én af de fire har lyst til overtage stafetten.«

Overdragelsen til næste generation tager Jacob Brunsborg alt andet end let på. Indimellem kan det ligefrem gøre ham ret nervøs, indrømmer han.

»Det er en meget stor opgave at tage ansvaret for at gøre tredje generation til gode og ansvarlige ejere. Jeg ser det som min fornemmeste opgave som bestyrelsesformand at uddanne dem og gøre dem bevidste om det ansvar, de engang får for måske 50.000 medarbejdere eller flere – inklusive det samfundsansvar, der naturligt følger med.«

Hvad hans egen far engang tænkte om det ansvar, han selv skulle komme til at give videre, ved Jacob Brunsborg ikke. Han husker heller ikke, om han manglede sin far op gennem barndommen og ungdommen. Eller blot ønskede en far, der var knap så kendt i offentligheden. Som når han eksempelvis stod i lufthavnen sammen med sin far i de år, hvor TV-reklamerne buldrede løs:

»Go’daw, jeg hedder Lars Larsen, og jeg har et godt tilbud til dig.«

Han lærte ikke at tage sig af det. Ikke at føle det pinagtigt, når fremmede mennesker kom hen og ville tale med faderen.

»Det kan være svært at huske tilbage på som 48-årig,« siger han om barndommen og teenageårene.

»Da jeg var teenager og spillede fodbold, er der ingen tvivl om, at min far havde travlt. Han var meget på farten, næsten altid. Men det var ikke noget, jeg tænkte over eller tillagde en betydning. Det var nok også en anden tid end i dag. I efterårsferien tog han som regel fri, når min søster og jeg ikke skulle i skole, og så rejste vi alle fire på charterferie til Kreta eller Cypern, den slags steder.«

Når Jacob Brunsborg i dag selv tager på ferie eller har brug for en time out, foregår det ofte på Mallorca. Gerne oppe i bjergene, hvor han tager rygsækken på, ifører sig sine solide vandrestøvler og sammen med sin kone, Helle, begiver sig langt ind i naturen. Væk fra alt.

»Klimaet er bedre på Mallorca end herhjemme, men ellers er naturen omkring Silkeborg mindst lige så smuk og lige så stor en oplevelse,« siger han om vandreturene i Silkeborg og omegn.

Mallorca bliver der ikke noget af foreløbig, så længe grænserne er lukkede.

»Vi befinder os midt i en coronakrise, og i foråret holdt vi en masse krisemøder. Herhjemme kom det jo nærmest over night. Var der butikker, vi skulle lukke? Og ville folk bagefter kun købe online og ikke længere handle ude i detailhandlen? Der var mange spørgsmål. På et tidspunkt kommer der en vaccine. Verden bliver måske lidt mere normal igen. Skal vi gå med mundbind mange år endnu? Ingen ved det, og vi kan ikke gøre så meget ud over, hvad myndighederne anbefaler.«

Han er ikke i tvivl om, at det i forbindelse med coronakrisen har været en fordel, at der i Jysk sidder mange ledere, som har været med i mange år. Som kender de værdier, virksomheden er bygget på.

»Derfor tog vi de nødvendige beslutninger stille og roligt, uden nogen form for panik.«

Jysk er for os, hvad Lego er for familien Kirk

Det seneste år beskriver Jacob Brunsborg som travlt. Et år, hvor han efter sin fars død bevidst har valgt at tage én ting ad gangen.

»Jeg har ikke siddet med en to do-liste og tænkt: Når det bliver min tur, så skal jeg dét og dét og dét. I stedet har jeg taget de ting, som har været top of mind, og ellers sørget for at fortsætte alt det gode, der allerede var i gang. Jeg har kendt vores CEO, Jan Bøgh, siden han startede for 25 år siden, så på den måde har det ikke været så vanskeligt.«

Men der har alligevel været ting, Jacob Brunsborg gerne har villet gøre op med. For kunderne og for folk udefra har det hidtil været vanskeligt at finde hoved og hale i koncernen, mener han.

»Min far var Jysk, og alt var blåt og hvidt! Folk kunne være i tvivl om, hvad der var det ene, og hvad der var det andet: »Når I nu investerer i Bolia, Ilva eller andre ting,« kunne folk spørge, »er det så Jysk? Eller hvem er det egentlig, der gør det?«.«

For at skabe mere gennemsigtighed har vi derfor ændret det, der tidligere hed Jysk Holding til det nuværende Lars Larsen Group. Men Jysk fylder bare stadig rigtig meget, og den nemmeste måde at forklare dét på er, at Jysk er for os, hvad Lego er for familien Kirk. Det er den store succes for Jysk, der har gjort det muligt at investere i alle de andre virksomheder, der i dag er en del af Lars Larsen Group.«

Jacob Brunsborgs telefon ringer. Han kaster et hurtigt blik på den, slukker den og kigger et øjeblik ud i kontoret. Det var ham selv, der for et år siden stod for oprydningen af faderens ting herinde.

»Vi kunne have sat min fars tunge mahognimøbler til salg på Lauritz.com. I stedet er de kommet ind på vores eget lille museum her i huset, så vi kan lave en kopi af »Købmandens kontor«.


Godnat og sov godt. En kronik om søvn

Kronik af autoriseret psykolog Marie Magne Brixtofte, november 2020;

Hele mit liv har jeg bøvlet med søvnproblemer. Ikke den slags, hvor jeg har svært ved at falde i søvn – men hvor jeg vågner om natten eller alt for tidligt om morgenen og ikke kan sove igen.

Det første minut føler jeg mig søvndrukken og overbevist om, at så snart jeg lige har tisset, så vil jeg snorksove igen. Jeg går på toilet med øjnene lukket for at holde fast i alle søvnhormonerne, famler mig tilbage i den lune seng, men allerede her er min hjerne i gang. Jeg ved, at det er et spørgsmål om tid, før nattesulten kommer, og jeg spiser derfor helt præventivt den banan, som ligger på mit natbord. Nogle gange sender fordøjelsen mig heldigvis tilbage i søvnen. Andre gange står jeg op og får løbet, arbejdet og ordnet alt det, jeg i virkeligheden ligger og stresser over.

Sådan var mine søvnproblemer indtil i sommer.

Indtil jeg læste en 400 siders tung bog om alt den seneste forskning inden for søvn. Jeg er psykolog og vidste godt, at det var vigtigt at sove. Men jeg vidste ikke præcis, hvor vigtigt det var.

Adskillige af hjernens funktioner genopbygges under og er afhængige af søvnen – og ikke bare én slags søvn alene. Alle de forskellige søvnfaser (let NREM-søvn, dyb NREM-søvn og REM-søvn) gavner hjernen på forskellig vis og på forskellige tidspunkter på natten. Det betyder, at det er ligegyldigt, hvilken en af disse søvnfaser man går glip af, så vil det medføre nedsat hjernefunktion.

Marie Magne Brixtofte (f. 1979) er psykolog, forfatter og foredragsholder.
Marie har tidligere arbejdet i den finansielle sektor i London. 
Uddanelse:
2002: BSc Psychology and Economics, City University London
2003: MSc Finance and Economics, London School of Economics, London
2015: Cand. psych., Københavns Universitet, København
2017: Cand. psych. aut., autorisation ved Psykolognævnet

Forskning har vist, at en lur/siesta midt på dagen på 90-minutter forbedrer efterfølgende indlæring og hukommelse med 20 procent. Det er fordi, at hippocampus – den del af vores hjerne , som fungerer som et midlertidligt informationslager, der ophober nye erindringer – er som et USB-stik, som kun har plads til en begrænset data-mængde. De elektriske impulser, som søvnen giver hjernen, gør, at der flyttes faktabaserede erindringer fra hippocampus til det langtidssikrede opbevaringsanlæg: Hjernebarken. Og søvn hjælper ikke kun på indlæring, hvis man sover inden. Forskningen viser også, at søvn efter indlæring giver en hukommelsesforbedring på mellem 20 og 40 procent sammenlignet med et tilsvarende tidsrum i vågen tilstand.

Bogen blev ved, side op og side ned, at vise hvor skadende 4-6 times søvn var versus 8 timer. For eksempel viser forsøg, at blot 10 dage med seks timers søvn per nat forringer ens ydeevne lige så meget, som hvis man har holdt sig vågen i 24 timer i streg – en tilstand, som giver en stigning på 400 procent af koncentrationsudfald, også kaldet mikrosøvnanfald, som er det, der oftest dræber i trafikken. Sætter man sig bag rattet efter mindre end fire timers søvn den foregående nat, er risikoen for trafikulykke 11,5 gange så høj, og ved mellem fem og seks timers søvn næsten dobbelt så høj, som ved otte timers søvn. Et andet forsøg viser, at hvis man tager sunde og raske voksne mennesker, som ikke viser nogen symptomer på diabetes eller blodsukkerproblemer, og begrænser deres søvn til fire timer per nat i seks døgn, vil deres evne til at absorbere en standarddosis glukose være 40 procent mindre effektiv, end når de er fuldt udhvilet. Hvis de ved slutningen af forsøget var taget til en læge, som ikke vidste noget om forsøget, så ville de højst sandsynligt være blevet diagnosticeret præ-diabetikere!!

Og sådan viser bogens 400 sider det ene eksempel efter det andet på, hvor skadeligt og farligt det er kun at få 4-6 timers søvn. Mens jeg læste blev, jeg ved med at tænke, at forfatteren endnu ikke havde adresseret den type som mig, som kun havde brug for max seks timers søvn. Indtil han forklarede, at der faktisk findes mennesker som har en særlig gentype (BHLHE41), der gør, at de kun har brug for seks timers søvn, men også at de mennesker er så sjældne, at det var mere sandsynligt, at jeg styrtede ned med et fly, end at jeg var en af dem!

"En del af mig havde hemmeligt syntes, at søvn var spild af tid, et overflødighedshorn til dem, der ikke skulle nå så meget som mig."

Marie Magne Brixtofte

Han forklarede, at det største søvnproblem var, at de fleste aldrig gav sig selv et 8,5 times vindue til at få deres 8 timers søvn. Og pludseligt forstod jeg, at det var mig. For en del af mig yndede faktisk at stå op i de tidlige morgentimer og få trænet og arbejdet. En del af mig havde hemmeligt syntes, at søvn var spild af tid, et overflødighedshorn til dem, der ikke skulle nå så meget som mig.

Så nu sover jeg. Jeg bliver aldrig en god sover. Men nu giver jeg mig selv et 8,5 times vindue, og jeg bliver i sengen, også selvom tankerne kommer. Jeg har endeligt forstået, at det at få sovet nok faktisk er vigtigere end kost, motion og alt det andet, jeg gør for at passe på mig selv, være sund og holde mig i live.

Måske vi bør ændre dagens afsluttende hilsen til ”godnat, og sov nok”.

/Marie Magne Brixtofte


Marie er netop nu bogaktuel med Bolsjefilosofi og andre leveråd fra forlaget Gyldendal. Se mere her.  


Familien Laudrup bag nyt Ginmærke

Igennem den seneste måned har Brian Laudrup og hans familie “teaset” for et nyt familieprojekt. I dag løftede de så sløret for det.

“Laudrup LTD” er nemlig familiens nye firma, som sælger en speciel “Laudrup Gin”.
Der bliver næppe mange Celtic fans, der køber den nye flaske, da den er en direkte hyldest til Brian Laudurups år i Glasgow Rangers, hvor han havde sine bedste fodboldmæssige år i en flot karriere.

Familien beskriver projektet sådan:

Vores familie var stolte over at kalde Skotland for vores hjem. Vi tilbragte 4 år i det smukke land og følte os hjemme. Det har skabt minder og venskaber for livet. Vi følte en varme fra folket, og den kultur og natur, der omgav os.

Få signeret udgave

Ifølge familien er deres produkt en blanding mellem skotsk håndværk og god skandinavisk smag. Den nye Ladurup-gin er destilleret i Skotland og sælges fra deres egen webshop. Der er både en alm. udgave til knap 330 kr. og en signeret udgave til 200 kr. mere.

Et stort held og lykke til de nye creators. Vi glæder os til at følge det nye projekt.