Ulrik Schultz: Jeg kunne mærke, at der skulle ske noget nyt

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:



Christopher Cloos lancerer ny brillekollektion med verdensstjerne

I septemer sidste år indgik det danske iværksætter brand, Christopher Cloos et stort samarbejde med NFL-stjernen Tom Brady. ( Læs om det her. ) Det har været en så stor succes, at partnerne nu lancerer 2 nye brillekollektioner med verdensstjernen Tom Brady. Kollektionerne Hermosa og Pacifica lanceres fra 5. maj og er næste step for det danske kvalitetsbrands eksklusive partnerskab med NFL-spilleren.

Kollektionerne Hermosa og Pacifica tager navn efter to strande med helt særlig betydning for Tom Brady.

Tom Brady efter de vandt Super Bowl med Tampa Bay Buccaneers

Cloos x Brady Hermosa er opkaldt efter Tom Bradys favoritdestination, når han skal lade op efter NFL-sæsonen, en strand på Costa Rica. Brillens minimalistiske og tidløse design matcher Bradys stil, og den nye dobbeltbro giver ekstra styrke til stellet. Cloos x Brady Pacifica er navngivet efter Tom Bradys barndomsstrand syd for San Francisco. Navnet er en hyldest til området, hvor han voksede op og en påmindelse om aldrig at glemme, hvor man kommer fra.

”Vi er meget glade for at samarbejde med en person, der ligesom os ikke går på kompromis med hverken design eller kvalitet og deler samme passion for bæredygtighed og omtanke for materialerne,” siger Julius Langkilde, Adm. direktør i Christopher Cloos. Det synspunkt deler Tom Brady, der også er stolt af partnerskabet:

”Vi har i fællesskab skabt nogle solbriller, der tager hensyn til vores sundhed og miljøet – uden at gå kompromis med designet. Hermosa og Pacifica-kollektionerne blev designet med velvære og bæredygtighed i tankerne,” siger Tom Brady.

Julius Langkilde, Adm. direktør i Christopher Cloos

Vild vækst

I dagens udgave af Børsen fortæller Julius Langkilde, at fra i 2020 at omsætte for hvad direktøren kalder et “fornuftigt” tocifret millionbeløb, omsætter Christopher Cloos nu for “lige i underkanten af et tocifret millionbeløb” – vel at mærke pr. kvartal. Du kan læse mere om væksten her.

Om kollektionen

Cloos x Brady Hermosa kommer på markedet i dag (5. maj) og består af både solbriller og blue light briller. Stellene kommer i Christopher Cloos’ seks signaturfarver: Noire, Espresso, Gray Tonic, Ristretto, Coal og Bourbon. Stellene koster 1299-1399 DKK.

Cloos x Brady Pacifica lanceres umiddelbart efter.

Stellene er skabt af italienske Mazzucchellis M49 acetat, der er et 100% miljøvenligt, genanvendeligt og bionedbrydeligt materiale.


Tilmeld dig vores ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.



Ny nordisk medierapport: Om forbruget, øget betalingsvillighed og digitalt annoncemarked

Hent hele medierapport længere nede på siden.

I denne uge har Kulturministre fra hele Norden fået fremlagt og drøftet en stor medierapport, som viser at pandemien har haft store konsekvenser for mediesektoren i Norden.

Det drejer sig om rapporten “Covid-19 och de nordiska nyhetsmedierna”, som beskriver hvordan situationen med corona har accelereret en udvikling, hvor annoncemarkedet bliver mere og mere digitalt. Til gavn for techgiganter som Facebook, Google og Youtube og til ulempe for især de trykte aviser, der i Danmark, Norge, Sverige og Finland har oplevet en nedgang i annonceindtægterne på mellem 22,6 og 26,2 pct. Der er ifølge rapporten intet, der tyder på, at disse tabte indtægter kommer tilbage efter coronaepidemien.

For nyhedsmedierne indeholder rapporten dog den gode nyhed, at der er en øget vilje til at betale for nyheder online. Og endelig viser rapporten, at der i 2020 blev givet statsstøtte til nyhedsmedier i samtlige nordiske lande, i alt på 275 mio. euro, svarende til godt 2 mia. kr. Dog med store forskelle landene imellem, hvor støtten i Sverige og Danmark set i forhold til befolkningstallet var ti gange så stor som i Finland.

Danmark er beskrevet fra side 15 og leveret af Rasmus Burkal, Ida Willig og Mark Blach-Ørsten som alle kommer fra Roskilde Universitet. Den beskriver i detaljer hvordan annoncemarkedet har været på en rutsjebanetur, om forbruget af nyhedsmedier og en øget betalingsvillighed for brug af medier.

Du kan hente hele rapporten gratis her.

Danmarks kulturminister Joy Mogensen siger i samme forbindelse om medierapport:

“Det er vigtigt, at vi i Norden udveksler erfaringer i arbejdet med at håndtere udfordringen med techgiganternes dominerende position, også i forhold til techgiganternes stigende andel af annoncemarkedet. Med en faldende annonceomsætning risikerer nyhedsmedierne at få sværere ved at finansiere produktionen af troværdigt kvalitetsindhold, der kan oplyse den offentlige samtale. Samtidig får de store techvirksomheder, som vi ikke har indsigt i, en ekstrem magt. Vi skal have den rigtige regulering på plads og sikre demokrati, ansvarlighed og fair muligheder i internettets tid.

Det er dog et lyspunkt, at der er tegn på en stigende interesse for nyheder, og at flere vil betale for netnyheder. Det er også positivt, at vi hos nyhedsmedierne ser en udvikling mod mere bæredygtige, digitale forretningsmodeller. Mange lokale og regionale medier er dog ikke lige så langt i den digitale omstilling og kæmper fortsat med at finde de rette modeller. Jeg vil gerne fortsat drøfte med mine nordiske kolleger, hvordan vi understøtter den digitale omstilling og et fortsat udbud af lokalt forankret nyhedsindhold, der er ekstremt vigtigt for demokratiet.”

Tilmeld dig vores ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.



Netflix kommer til København

København og resten af norden skal fylde mere i Netflix’ serie- og filmproduktion. Det slår streaminggiganten Netflix nu fast. Netflix meddeler nemlig, at virksomheden senere i år åbner kontor i Stockholm og i København. Kontoret i Stockholm vil fungere som hovedkontor for Norden, og kontoret i København skal forsøge at favne endnu mere af det talent, som Norden byder på.

Det slår Lina Brouneus, Netflix-direktør for samproduktion fast, som videre fortæller:

»Nu er tiden inde til, at vi skal endnu tættere på vores kunder, de kreative kræfter, filmskaberne, vores samarbejdspartnere og kulturelle fællesskaber i hele Norden. Vi er meget begejstrede for at styrke vores lokale fodaftryk, da det giver os mulighed for at bringe historier fra forskellige nordiske talenter i en endnu større skala. Vi har en fantastisk række film og serier på vej.

Netflix kom til Danmark i 2012, og begyndte senere at lave både indhold på nordiske sprog, men også at bruge Norden som “kulisse”.

Serien »The Rain« er et eksempel herpå, og dens skabere er blandt dem, som er klar med en ny satsning. »Elves« hedder serien, som er filmet i Danmark i området omkring København og har danske skuespillere, heriblandt Ann Eleonora Jørgensen, på rollelisten.

DFI: Positivt

I Det Danske Filminstitut, DFI, mener administrerende direktør Claus Ladegaard, at det »på alle måder er positivt«, at Netflix nu vælger at prioritere Norden, herunder Danmark, højere.
Han fortæller til Berlingske:

»Netflix er et powerhouse, som kan være med til at finansiere danske film og serier, ligesom Netflix kan være med til at udbrede dem, så jeg synes, at der er flere gevinster ved den her nyhed,« siger Claus Ladegaard, som håber at få et endnu tættere samarbejde med virksomheden og ad den vej øge kvaliteten af de serier og film, der produceres i Danmark.

»Jeg mener helt bestemt, at det er til seerens fordel, og det mener jeg faktisk også, at de Netflix-samarbejder, der har været, har vist. »Rita« er et rigtig godt eksempel på en serie, som vi havde mulighed for at støtte indledningsvist, men som Netflix også har øget et ret stort finansielt bidrag til, hvorfor den har kunnet produceres i fem sæsoner,« siger han.

Tilmeld dig vores ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.



Allan Agerholm: Tæt på Parkens nye topboss

Årets generalforsamling i PARKEN Sport & Entertainment (PSE) var lidt anderledes i år end de seneste. Der skulle nemlig vælges ny formand, efter Bo Rygaard havde meldt sin afgang. Storaktionærens valg faldt på 56-årige Allan Agerholm. I denne artikel kan du komme tættere på den historisk set magtfulde position i Parken. Det er ham, de 3 direktører i PSE refererer til (Jan Harrit, Lalandia, Lars Bo Jeppesen, kommercielle forretningsområder i Parken/FCK og Peter Christiansen, øverste ansvarlig for den sportslige afdeling).

I 2019 havde PARKEN Sport & Entertainment en omsætning på knap 1 milliard fordelt således:

57% fra Lalandia.
36% fra F.C København og Parken.
7% fra kontorejendomme.

Allan Agerholm er en kendt mand i den danske hotelbranche. Han blev for alvor synlig, da han i 2001 stod for åbningen af Hilton i københavn. Her varetog han en række opgaver, med få afstikkere til Sverige, inden han i 2004 blev øverst direktør. Men inden da havde han allerede der en lang hotelkarriere bag sig. Allan Agerholm kommer fra Silkeborg, hvor han efter skoletid havde job på et af byens lokale hoteller. I 1986 og i en alder af kun 21 år blev han Danmarks yngste hotelejer. Han ejede sammen med en partner “Hotel Danica” i Horsens. Det holdt i et par år, hvorefter der var brug for nye udfordringer. Han rejste med sin bedre halvdel til England med opsparingen i hånden, men uden et arbejde. Han etablerede sig på hotellet “Thistle Tower Hotel”, hvor han sluttede som Director of Food & Beverage. Herefter blev han hentet hjem til Danmark og Hilton, som før nævnt.

Efter Hilton stod Allan Agerholm i spidsen for opførelsen af Crowne Plaza Copenhagen Towers (som længe var sponsor og FCKs foretrukne hotel op til f.eks. Europa kampe) Det blev senere en del af BC (Bella Center) Hospitality Group, hvor FCKs nye boss fik 7 år som koncernchef. Her stoppede han sidste år, og har ikke været en del af operationelle opgaver siden.

Allan Agerholm har en del uddannelser bag sig. Han startede med tjeneruddannelsen, men har siden fået en diplomuddannelse i strategier og globale forretningsmiljøer fra Haas Business School ved University of California samt en MBA fra University of North London.

Da jeg også selv er FCK-fan, ved jeg også, at Parken og F.C. København betyder uendeligt meget for rigtigt mange mennesker..

Allan Agerholm

Allan Agerholm er bestemt heller ikke nogen novice indenfor bestyrelsesposter. Hans aktive bestyrelseskarriere startede i 2012, og han har siddet i en lang række bestyrelser.

På nuværende tidspunkt er han en del af disse:
Hotel- og Restaurantskolen, bestyrelsesformand.
Visit Denmark, bestyrelsesformand.
Hotel- og Restaurantskolen, bestyrelsesmedlem.
Mobility Service Danmark A/S, næstformand.
Sustainable Hospitality Consult ApS, adm. direktør.
Hilton Garden Inn Torshavn, bestyrelsesmedlem.

Det er også interessant at notere sig, at han har siddet i bestyrelsen i Wonderful Copenhagen og den store brancheorganisation Horesta.

FCK betyder uendeligt meget

Allan Agerholm udtalte efter generalforsamlingen følgende om sine nye opgaver til fck.dk

“Det er en ære for mig at overtage hvervet som formand for PARKEN Sport & Entertainment, og jeg ved, at jeg går ind til en stor og udfordrende opgave, men også en afsindigt spændende opgave, som jeg virkelig ser frem til at tage fat på,” siger Allan Agerholm og fortsætter:

”Da jeg også selv er FCK-fan, ved jeg også, at Parken og F.C. København betyder uendeligt meget for rigtigt mange mennesker, ligesom Lalandia er omdrejningspunkt for mange store oplevelser for børn og familier i hele Danmark. De er hver for sig meget, meget stærke brands, og tilsammen udgør de via PARKEN Sport & Entertainment en af de største spillere i underholdningsindustrien herhjemme, men når også ud over landets grænser,” siger Allan Agerholm:

”Jeg har selvfølgelig nogle ideer om udvikling af forretningerne, men det vigtigste for mig lige nu, er at lære mine bestyrelseskolleger indgående at kende. Desuden vil jeg bruge en masse timer på at sætte mig ind i, hvordan maskinrummet fungerer i de enkelte segmenter i PARKEN Sport & Entertainment. Jeg ser meget frem til at komme i gang med arbejdet, og jeg ved, at jeg overtager efter en meget dygtig formand, og at jeg bliver en del af en stærk bestyrelse,” slutter Allan Agerholm.

Foto af Allan Agerholm: F.C København Media

Creators


Talentfuld kaffe-iværksætter har endnu ikke fået løn: "Det er min livsdrøm"

Mange selvstændige kæmper i de første år med meget lav eller ingen løn, viser tal fra Danmarks Statistik. Carl-Christian Raffnsøe er en af dem, som er nødt til at tage et job ved siden af for at få sin drøm opfyldt. SMVdanmark og Dansk Iværksætter Forening ser med bekymring på det i lyset af coronakrisen.

Artiklen er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Katrine Juel Friis. Billederne er taget af Mathias Svold.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Mød 26-årige Carl-Christian Raffnsøe. Han stiftede for halvandet år siden virksomheden Chiva Roasters, som er hans livsdrøm. Chiva Roasters er en virksomhed, som vil tilbyde kaffe i den bedste kvalitet til den lavest mulige pris. Det kræver en vaskeægte kaffeentusiast som Carl-Christian Raffnsøe, som i øvrigt er adopteret fra Colombia, som han sælger kaffe fra.

»Chiva er en speciel colombiansk bus, der i cirka 100 år er blevet brugt til at transportere mennesker og varer – ikke mindst kaffe. I bussen er der plads til alle sociale lag, og det danner grundlaget for vores kernefilosofi,« skriver Carl-Christian Raffnsøe og hans kompagnon Adam på deres hjemmeside.

Men med kaffedrømmen kommer der ingen fast løn ind på kontoen hver måned. Carl-Christian Raffnsøe er en af de tusindvis af iværksættere, som ikke har nogen løn. Så mange ville kalde ham fattig, hvis det ikke var fordi, han havde et lønmodtagerjob ved siden af sit iværksætteri.

»Som virksomheden ser ud nu, ville jeg ikke kunne leve fra måned til måned, hvis jeg gik all in på kaffe,« siger han.

Faktisk er det de færreste selvstændige, der de første år kan trække en løn ud af deres virksomhed, som også er til at leve af, siger formanden for Dansk Iværksætter Forening, Peter Kofler.

»Man er skør, hvis man starter virksomhed for at tjene penge på det de første 2-3-4 år.«

Målet er, at kunne leve af min virksomhed – og så er det selvfølgelig en ekstra bonus, hvis jeg tjener godt på den

Carl-Christian Raffnsøe

Lønmodtagerjob bliver sikkerhedsnet

I gennemsnit arbejder Carl-Christian Raffnsøe som lønmodtager 25-30 timer ugen. Det samme timeantal lægger han i sin virksomhed på hverdage og weekender ved at riste kaffe, levere til kunderne, reklamere, finde kapital og så videre.

Han har sat sin videregående uddannelse på pause, men har også længe gået med tanken om at opsige sit lønmodtagerjob for at investere al sin tid i kaffebiksen. Det er dog ikke lige til.

»I håbet om at det ikke bliver aktuelt, strejfer tanken mig en gang imellem, at der jo er en risiko for, at jeg skal dreje nøglen om, og der er det rart, at have noget at falde tilbage på,« siger han og fortsætter:

»Mit lønmodtagerjob bliver mit sikkerhedsnet.«

Det gælder derfor for Carl-Christian Raffnsøe om hellere at se noget vokse langsomt, end at han mister alt fra den ene dag til den anden.

Selvstændige lever med lav indkomst

Og den tankegang er han ikke alene om.

En række organisationer og eksperter fortæller, at selvstændige kan kæmpe med lave lønninger i flere år.

Omkring 24.000 selvstændige tjener under fattigdomsgrænsen, viser en analyse fra brancheorganisationen SMVdanmark, baseret på tal fra Danmarks Statistik fra 2019. Det svarer til, at ti procent af de selvstændige tjener så lidt, at de falder i den såkaldte lavindkomstgruppe. Altså en gruppe, som har et indkomstgrundlag, der er markant lavere end normalen i samfundet.

Tallene dækker over personer, der har over 50 procent af deres indkomst fra egen personligt drevet virksomhed.

En anden statistik peger på det samme. For Beskæftigelsesministeriet har i et udvalgssvar oplyst, at 32 procent af de selvstændige i 2018 havde en lavere indkomst end kontanthjælpssatsen, der ligger på mellem 11.000 og 15.000 kroner.

De to opgørelser er ikke baseret på samme definition af selvstændige, men de giver en indikation af, at mange selvstændige lever med en meget lav indkomst.

Peter Kofler fortæller, at der er en meget god grund til, at tallene se sådan ud.

»Jo mindre, du tager ud af din virksomhed til lønninger, jo større chance har du for at bygge den op, og få den til at vare ved,« siger Peter Kofler.

Ifølge ham er økonomien derfor ikke den drivende kraft for at starte virksomhed. I stedet bliver man iværksætter, fordi man ikke kan lade være.

Ingen indkomst skaber usikkerhed

Men nu er Peter Kofler dog bekymret for, at økonomien bliver drivkraften, der får folk til at droppe livet som selvstændig.

For coronakrisen har ramt selvstændige særdeles hårdt. Kritikken af krisehjælpen til selvstændige har været massiv, og selvstændige har måttet kæmpe med alt fra mindre hjælpepakker til udskudte momsfrister. Det hele kulminerede i en ikkeselvvalgt revisorregning på mellem 10.000 og 20.000 kroner, som nogle virksomheder bliver belastet med for at bevise, at de ikke har snydt med hjælpepakker.

Derfor mener han, at det aldrig har været så vigtigt som nu at fokusere på at give iværksættere en økonomisk ballast fra start af.

»Det er et fåtal, der har succes med deres idé og virksomhed. Sådan har det altid været, og sådan skal det være. Men det er også den risiko, jeg beder Folketinget om at anerkende,« siger han.

De samme bekymrende toner lyder hos Mia Amalie Holstein, som er cheføkonom og politisk chef for SMVdanmark. Coronakrisen har ifølge hende tydelig vist, at det danske samfund er indrettet efter en lønmodtagerkultur.

Mia Amalie Holstein giver et eksempel:

En selvstændig frisør skal stoppe alt drift for at få dagpenge. Det vil altså sige, at hun skal have solgt eller overdraget lokale, afsluttet sit mellemværende med skat, lukke sin erhvervskonto i banken og afmelde sit cvr-nummer, før der er adgang til dagpengesystemet. En ansat frisør kan gå direkte på dagpenge.

Det er mit valg

Men hvorfor vælger selvstændige et liv med lave lønninger? Det har erhvervspsykolog og ekstern lektor på Aalborg Universitet Annemarie Østergaard måske en forklaring på. Hun har forsket i iværksætteres personlighed. Ifølge hende starter de blandt andet en virksomhed, fordi de ikke passer ind i normalen. Fordi de ikke kan eller vil have et 8-16 job. Eller fordi de ikke vil have en leder, der skal bestemme over dem.

»Så længe de føler sig frie og kan styre deres tid, kæmper de for deres virksomhed og idé,« siger hun.

Carl-Christian Raffnsøe startede også sin kaffevirksomhed for at kunne være sin egen chef og styre sin tid. Hans mål har derfor aldrig været at tjene kassen på virksomheden.

»Målet er, at kunne leve af min virksomhed – og så er det selvfølgelig en ekstra bonus, hvis jeg tjener godt på den,« siger han.

Grunden til, at man ikke hører om bagsiden af medaljen for iværksættere og selvstændige, er, at de går stille med dørene, fortæller Annemarie Østergaard.

»De har en stolthed, og føler sig derfor ikke fattige. Nogle gange synes de, at livet er hårdt, men de bliver ved og råber ikke højt om det.«

Det er også vigtigt for Carl-Christian Raffnsøe at understrege, at han ikke klager over, at han ikke kan tjene penge på sin virksomhed, fordi det er hans eget valg.

»Jeg har selv truffet et valg om at blive selvstændig, fordi jeg synes det er en fed tilværelse, og jeg ikke ville have det på andre måder,« siger han.

Mere hjælp til iværksættere

Men selvom det er et valg, Carl-Christian Raffnsøe og andre selvstændig har truffet, kan man godt gøre det nemmere for dem rent faktisk at lykkes med deres virksomhed og hjælpe dem med at løbe en risiko. Det mener Mia Amalie Holstein og Peter Kofler.

Helt konkret foreslår SMVdanmark, at man sænker marginalskatten for topskattebetalere og reducerer kapitalskatterne. Endvidere mener organisationen, at man skal gøre mere for at skabe ligestilling mellem offentligt ansatte, private lønmodtagere og selvstændige.

Peter Kofler fra Dansk Iværksætter Forening ser også gerne, at der bliver lavet nogle ændringer på skatteområdet og påpeger i samme ombæring, at der er nedsat en arbejdsgruppe i Skatteudvalget, der skal undersøge muligheden for at forbedre skattevilkårene for iværksættere.

Med arbejdsgruppen er han dog bange for, at der går alt for lang tid, før der sker nogle ændringer, når de selvstændige har brug for hjælp nu og her.

Annemarie Østergaard peger også på, at man kan hjælpe de selvstændige godt på vej med noget så simpelt som at give dem præcis den hjælp, de har brug for.

Og hjælpen eksisterer i et vist format i inkubationspakkerne og i kommunernes erhvervsfremmeprogrammer med klippekort til for eksempel revisorhjælp. Det er dog ikke alle, der ved det.

»Der er allerede hjælp til iværksættere, men den kan godt bredes mere ud og specialiseres yderligere,« siger hun.


Christian Cordius hitter med Banana: Jeg vil virkelig gerne gøre en forskel

Samtale med Christian Cordius, Founder af Banana Cph

For tre år siden rejste Christian til Hawaii med et par venner. Det var gået op for dem, at de kunne læse et semester af deres uddanelse på den eksotiske ø. Den unge københavnerdreng tænkte “Hvorfor ikke”? At det så blev starten på hans iværksætterrejse vidste han ikke. Det var nemlig her han stødte på en hel speciel slags bananis. I dag driver han virksomheden Banana Cph, der blandt andet er blevet kendte for deres bananis og bananbrød.

Her kan du komme tættere på manden bag, Christian Cordius. Men først skal vi høre lidt om, hvordan virksomheden Banana CPG blev til.
(Du kan læse mere om produktet og historien her.)

Kort fortalt, Hvem er Christian Cordius?
Jeg er 30 år. Jeg er uddannet fra KEA og stifter af Banana CPH.

Hvordan opstod idéen til Banana CPH, udover at I var nogle drenge, der tog til Hawaii?
Det er inspiration fra de surfere, som jeg mødte på stranden. De snakkede om en eller anden slags sund is, som de spiste flere gange om dagen. En dag besluttede jeg mig for at prøve. Jeg er normalt ikke den største isspiser, så det var ikke med de store forventninger. Men wow. Den var virkelig god. Jeg var overrasket over, hvor god den var, og hvordan de havde lavet den. Den var f.eks. uden mejeriprodukter. Min ven og jeg blev hurtigt ret opsat på at lave den her nye form for is i Danmark. Så der gik kun få måneder efter vi var kommet hjem, til at virksomheden Banana CPH blev startet. Det startede med en enorm researchfase og en masse test hjemme i køkkenet. Dernæst handlede det om at få de rigtige maskiner, så man kunne lave større mængder.

Var I fuldtid i virksomheden allerede der?
Tidsmæssigt var vi helt klart. Men det var en del af KEAs iværksætterforløb. Det var også igennem KEAs netværk, at vi fik en masse gode kontakter, f.eks. vores første investor som investerede 100.000 kr. Det gjorde vi kunne købe vores første rigtige maskine.

Du nævner, at I lavede en masse research. Hvad fandt I ud af?
Det var først og fremmest på produktet. Men det var i den proces, at vi for alvor blev kloge på madspild og bæredygtige fødevarer som trend. Da vi havde lavet vores bananis, gik jeg straks i gang med at researche på bananer. Det var her jeg fandt ud af, at det var den frugt, som bliver smidt mest ud i verden. I Danmark kasseres mere end 40.000 bananer dagligt (i England er tallet 1.5 mio. hver eneste dag).  Altså bananer som ikke er for gamle, men bare ikke er pæne længere. Med den viden stod vi både med et godt produkt og en god mission.

I har samarbejdet med Irma fra start. Hvordan er det lykkedes jer?
Irma er en fantastisk samarbejdspartner. De er en stor del af det, som vi har opnået. De ville fra start gerne levere gode, men kasserede bananer til os.  i starten kørte vi rundt på ladcykler for at hente de bananer, som alligevel skulle smides ud. Men hvordan det lykkedes? Vi skrev til dem, og heldigvis syntes de også, at vi var et godt match.

Er det let for dig “bare” at skrive/kontakte virksomheder?
Ja, uden tvivl. Det har jeg fra min mor. Hun er helt klart mit forbillede. Hun kan få ting til at ske, og er god til at etablere kontakt. Der er ikke andre end dig selv, der kan få ting til at ske. Det har jeg lært helt fra lille.

Hvordan ser fremtiden ud for Banana CPH? Hvilke ryk skal I lave for at komme op på næste niveau?
Vi har en ret klar plan. Den går dels ud på at rykke produktionen til flere forskellige lande udover Danmark. Der er et endnu større spild i f.eks. Afrika, da de ikke har ressourcerne til det. Derudover har vi planer om både østen og USA.

Udover vores butik på Jægersborggade, kan man sagtens forestille sig, at vi åbner flere. Både som butik og pop-up. De er en ekstrem god marketingskanal for os, også overfor detail. Jo flere, der smager vores produkter, jo større efterspørgsel.
I butikkerne kan vi også teste produkter og andet for at se, hvad der virker. Det er en god 1-1 kontakt med kunder, hvor vi får direkte feedback. Man kunne også forestille sig, at vi udrullede et franchisekoncept.

Vi er kommet godt i gang med Irma, hvor vi har haft vores produkter siden januar måned. Vi har fået en rigtig god start der, og i nogen uger været deres bedst sælgende produkt. Det er ret vildt at tænke på.

Den første person, jeg rigtigt blev inspireret af i iværksættermiljøet var, da jeg læste artikel om Johan Bülow. Han er for vild. Men der er mange, der har inspireret mig med enkelte ting. Jeg vil virkelig gerne gøre en forskel.

Christian Cordius

Hvordan ser din hverdag ud?
(Et stort smil….) Mange iværksættere kender det nok. Der er godt nok ikke to dage, der ligner hinanden. Men jeg plejer at starte dagen på samme måde med at løbe en tur, spise godt og drikke en masse vand. Men derefter kan dagene gå med afhentning af bananer, holde en masse møder med samarbejdspartnere og de investorer, som jeg har inde. Det er hårdt både at arbejde på den daglige drift, hvor der er en masse ting, der skal eksekveres, men samtidig sidde med strategien for de næste 1,2 og 3 år. Det er en svær balance.

Hvor er I henne om 3 år?
Vi har butikker i de største danske byer. Vi er til stede i alle danske kæder og driver et stærkt franchisekoncept og har en god solid produktion i Afrika.

Hvor får du din inspiration fra?
Den første person, jeg rigtigt blev inspireret af i iværksættermiljøet var, da jeg læste artikel om Johan Bulow. Han er for vild. Men der er mange, der har inspireret mig med enkelte ting. Jeg vil virkelig gerne gøre en forskel.

Continued….
Det her bliver ikke det sidste du har læst til Christian Cordius og Banana Cph på dontt.dk

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. 

Creators


Ønskeskyen: Vi er blevet meget mere end en digital ønskeseddel

Du har formentlig allerede stiftet bekendtskab med dem. Den digitale ønskeseddel, som har fået det klingende navn Ønskeskyen. Det blev startet i 2014, hvor reklamebureauet Hjaltelin Stahl i samarbejde med PostNord udviklede det. De investerede en masse ressourcer i Ønskeskyen, på både IT fronten, men også på det kommercielle. De kørte f.eks. en del TV reklamer. Sidenhen er platformen vokset organisk. Det, som måske hele tiden mere var ment som en kampagne, udviklede sig til at være noget brugerne virkelig tog til sig. Sådan fortsatte det i en årrække inden PostNord valgte at satse på nogle andre ting. I stedet for at lukke Ønskeskyen, som mange hundrede tusinde danskere brugte, solgte man det videre. Det blev på danske hænder, og de nye ejere kendte faktisk en del til Ønskeskyen, da de havde leveret IT- ydelser til dem tidligere.

I en lille mini-serie, som vi kører de næste par uger, kan du komme tættere på hele Danmarks digitale ønskeseddel. Vi går i dybden med deres ambitioner, hvordan de vil udvikle platformen til brugernes bedste, og hvordan de samarbejder med alle brands, som har en stor interesse i at være en del af platformen. Det er alle brands, som brugerne har vist interesse for.

Vi starter serien med et interview med Casper Ravn Sørensen, som er Digital direktør i Ønskeskyen. 

88% af alle danskere laver ønskesedler i forbindelse med deres fødselsdage, mens 86% af danskerne laver ønskesedler op til jul.

(Kilde: Ønskeskyen)

Casper, Kan du forklare os, hvad Ønskeskyen er?
Vi er blevet meget mere end en digital ønskeseddel, selvom det selvfølgelig er vores hovedprodukt. Ønskeskyen er lavet til brugerne, og er dem vi er til for. Vi er deres online tjeneste, der hjælper med at holde styr på gaveønsker. Men vi er i ligeså høj grad et sted, hvor brugerne kan gå hen hvis de vil blive inspireret til deres næste gaveønske. Det er inspirationsuniverset for brugerne, som vi har størst fokus på i øjeblikket. Det er nemlig det som der er flest brugere der efterspørger.

Kan du komme det lidt nærmere?
Vi har over 1,2 million danske brugere. Det giver os en enorm indsigt i, hvad der trender, og hvad folk ønsker sig. Vi vil kunne hjælpe og inspirere brugerne 360 grader indenfor det område. Eksempelvis sidder mange mennesker med problemstillingen omkringhvad giver man Jon på 35 år, som har alt?” Det ønsker vi at kunne hjælpe brugerne med at kunne svare på ved at se ind det der trender lige nu. Det skal vi også kunne hjælpe med at svare på ud fra, hvad brugeren tidligere har ønsket sig, og fået eller ikke fået, men også i forhold til hvad andre sætter på deres ønskeseddel i den målgruppe. Et andet eksempel er, at hvis du f.eks. ikke har små børn, så er det nok svært at vide, hvad de ønsker sig. Her skal vi være den hurtige inspiration, der f.eks. kommer med en top 10 liste over de mest populære ting specifikt til den pågældende aldersgruppe . Vi skal være brugernes foretrukne hjælp og platform til alle lejligheder.

Det gælder i øvrigt også i forhold til det praktiske. Ved at få så mange mennesker som muligt til at bruge Ønskeskyen, så kan gavemodtageren nemlig undgå dobbeltgaver ved hjælp af vores system. Når brugeren sender sin digitale ønskeseddel ud til gæsterne, så kan vedkommende ikke se “hvad man sætter sig på”, men det kan de andre gæster.

Brugerne er det vigtigste

Hvor er den største forskel sket, siden I har overtaget? 

Først og fremmest er vi i gang med et stort arbejde på platformen. Vi gør den hele tiden lettere at bruge. Men det, som jeg er mest stolt over, er den måde, vi inddrager brugerne og generelt yder kundeservice. Så den største forskel er, at vores brugere virkelig bliver hørt. Da vi overtog platformen var der så mange gode forslag fra brugerne via mails og Facebook. Så det var faktisk de ting, som vi gik først i gang med. Vi gennemgik alle henvendelser slavisk. Vi mener det seriøst, når vi siger, at vi tager brugerne med i alle udviklingsprocesser.

Helt kort, Hvad er så status? 

Vores dynamiske ønskeliste fungerer bedre end nogensinde før. Den er langt mere intelligent end tidligere. Vi har et spirende inspirationsunivers, som kun bliver bedre uge for uge. Pt. har vi over 1.2 millioner danskere registreret, og tusindevis af daglige nye ønsker oprettes.

Har I ambitioner, som rækker ud over Danmark?

Bestemt. Planen er, at vi åbner 3 nye markeder alene i år. Men fokus skal hele tiden være brugernes, så vi gør det i et tempo, hvor vi kan følge med og hele tiden forsøge at varetage brugernes ønsker for platformen. Selvom vi desværre ikke kan opfylde alles ønsker med det samme, så må der ikke herske tvivl om det er vores målsætning at holde alle glade som bruger platformen.

Men indenfor 3 år er vi at finde i mindst 10 lande. Det står helt klart.

Dygtige til brands

I har en del brandsamarbejder? Hvofor? 
Det er selvfølgelig en del af vores forretningsmodel, hvilket vi er helt åbne om. Det giver brugerne endnu flere muligheder, men det gør det så sandelig også for vores samarbejdspartnere. Vi ved med stor sandsynlighed, hvad der bliver solgt mest af i alle større danske webshops. Det giver os nogle unikke marketingmuligheder, og igen en masse nyttig viden til brugerne.

Hvad er det, I kan tilbyde brands?
En aktiv bruger på Ønskeskyen har i snit 11,2 ønsker pr. ønskeseddel. De unge har lidt flere, de ældre har lidt færre. Hvorfor har de ældre færre? De føler, at de har alt, og mangler inspiration. Ønskeskyen skal være den vildeste inspirationsplatform, og det kan brands hjælpe os med.
Vi har til gengæld de højeste konverteringstal ift. Facebook ads, Google og andre online aktiviteter. 1,2 millioner danskere tager altså ikke fejl. 

I har teamet op med en række personligheder. Blandt andet Christiane Schaumburg-Müller og Christoffer. Hvorfor det?
Potentialet er jo, at alle danskere skal være med. Så vi vil gerne længere ud. Det handler igen om at inspirere. Det kan vi gøre igennem folk, der også kommer langt ud.

I næste artikel kan du læse mere om arbejdet med brands! 

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Ønskeskyen (@onskeskyen)

"Men det, som jeg er mest stolt over, er den måde, vi indrager brugerne og generelt yder kundeservice. Så den største forskel er, at vores brugere virkelig bliver hørt."

Casper Ravn Sørensen, digital direktør i Ønskeskyen


Rekordregnskab: Vi har formået at flytte rigtigt meget salg online

I 2012 fortalte en ung Johan Bülow til dontt.dk, at han ville sælge lakridser for over 100 millioner kr. om året.

I 2020 kom den danske lakridsfabrik et skridt tættere på den ambition med et rekordregnskab drevet af en større international tilstedeværelse samt en eksplosiv udvikling i lakridsforretningens netsalg.

Lakrids by Bülow når for 2020 en samlet omsætning på 256 mio. kr. svarende til en vækst på 17 pct., hvoraf 63 pct. kommer fra internationale markeder, og driftsresultatet (ebitda) vokser med 56 pct. til 38 mio. kr.

32 pct. af omsætningen blev i 2020 hentet gennem onlinesalg, hvilket er en absolut rekord for selskabet, der traditionelt har lænet sig op ad salg gennem sine 27 egne butikker og knap 2000 forhandlere. Fra 2016 til 2020 er onlinesalget vokset fra 6 pct. af virksomhedens omsætning til de nu 32 pct., og der er blevet etableret webshops i godt 40 lande.

En ung Johan tilbage fra starten på Bornholm

Adm. direktør i Lakrids by Bülow Fredrik R. Nilsson

Et voldsomt år!

Adm. direktør i Lakrids by Bülow Fredrik R. Nilsson fortæller til Børsen, at mens hele verden har været lukket ned, så har de solgt lakridser som aldrig før:

“Vi har formået at flytte rigtigt meget salg online og til de forhandlere, som faktisk har holdt åbent, og det har fungeret helt fremragende,” siger adm. direktør i Lakrids by Bülow Fredrik R. Nilsson.

De solide vækstrater blev leveret i et mildest talt vanskeligt marked, og det har ifølge topchefen været et meget specielt år.

“Vi mistede reelt vores største forhandler i form af Heinemann Tax Free Stores, der pludselig stort set ikke købte noget. Vores største erhvervskunde er Emirates Airlines, og de købte stort set heller ikke noget. Vores største butik målt på omsætning har historisk set været den i Københavns Lufthavn, og den har også været ramt. Og godt halvdelen af vores 2000 forhandlere har været lukket på et eller andet tidspunkt i løbet af året,” siger Fredrik R. Nilsson og kalder det forgangne år for brutalt i forhold til den del af virksomheden, der er beskæftiget med fysiske butikker.

En del af de ansatte fra Lakrids by Bülows egne butikker er i løbet af året blevet sendt ud at arbejde på fabrikken, da onlinesalget tog fart.

Selskabets formand Tue Mantoni er da også svært tilfreds. Til Børsen siger han:

“Det har vist sig, at vi har en meget robust forsyningskæde. Det har gjort, at da onlinesalget begyndte at vokse ekstremt meget, har vi kunnet omdirigere produkter til vores onlinekanal meget hurtigt,” forklarer Tue Mantoni og uddyber:

“Vi producerer selv på fabrikken i Hvidovre. Det betyder, at når vores miks ændrer sig, og det kommer det til, når volatiliteten stiger i markedet, og forbrugsmønstrene skifter, så kan vi omstille os meget hurtigt. Det er et tema, som har været afgørende i denne coronaperiode.”

Den internationale ekspansion tog også yderligere fart i det forgangne år, og særligt Tyskland voksede massivt med godt 40 pct. Det store land mod syd er nu det største enkeltmarked efter Danmark. De primære markeder er i dag Skandinavien, Tyskland og delvist England.


Modtog vores nyhedsbrev gratis hver uge. Tilmeld her.


Adidas klar med 2025-strategi: Legendarisk udtryk vender tilbage

Impossible is Nothing.

Det legendariske Adidas slogan vender tilbage. Udtrykket “Impossible is Nothing” røg ud i kulden i 2011. Der skiftede Adidas nemlig store dele af deres egen marketingafdeling, og de havde et ønske om “at vaske tavlen” helt ren.

Adidas anledning til at skifte slogan er en ny 2025-strategi fra Adidas, der har fået titlen ”Own the Game”.

Strategien følges kommunikativt op af en ny kampagne, som har nogle af brandets mest prominente ambassadører i fokus. Herunder fodboldstjernen Mohamed Salah og popstjernen Beyoncé.

De udskiftede Adidas overordnede globale slogan til ”Adidas Is All In”. Men her godt 15 år senere er den legendarisk tagline tilbage. Måske mere aktuel end nogensinde før?

Det mener reklamemanden Peter Metcalfe. Han er kreativ direktør i reklamebureauet The Unicorn I København. I et interview med Markedsføring kommentarer han på ændringen: “Impossible is Nothing” gav i sin tid Adidas en flyvehøjde, der lå på linje med ærkerivalerne fra Nike. Jeg tror på, at vi nu kommer til at se fantastisk kommunikation fra Adidas igen. De er allerede i gang, siger Peter Metcalfe og fortsætter;

Adidas HQ

Det kræver mod!

Det kræver mod at erkende, at noget ikke fungerer. Men det kræver noget endnu større at turde se sig tilbage. Som tekstforfatter gjorde det ondt på mig, da Adidas lagde deres tagline siden 2004, Impossible is Nothing på hylden i 2011. Det var ikke alene en “klog” linje, der vendte rundt på en klassisk talemåde, men det var samtidig tre små ord, der gav udtryk for endnu mere holdning, end talemåden normalt gør, siger han og peger samtidig på den kommunikation, der ledsagede sloganet dengang.

– Fra lanceringskampagnen, hvor gammel footage af atleter som for eksempel Muhammed Ali (der selv udtalte linjen tilbage i 1974, red.) var klippet ind sammen med nuværende stjerner, David Beckham og Laila Ali. Og til de følelsesladede film med Messi og Beckham, hvor de talte om deres livs hårdeste tider, siger Peter Metcalfe.

I følge Peter Metcalfe er Adidas’ genintroducerede tagline i klasse med ”de store”:

Der findes mange dårlige taglines. Der findes heldigvis også mange gode. Og så er der de helt fantastiske, som er tidløse og ikoniske, og som både formår at løfte et brand og en forretning, siger han og tilføjer:

Think Different, Just Do It og We Try Harder er nogle af dem, vi husker, og som vi refererer til. Igen og igen. Og nu er Adidas ikke længere bare all in. De er så meget mere.

Se den nyeste Adidas reklame:


Modtog vores nyhedsbrev gratis hver uge. Tilmeld her.