Halfdan Timm om 3 store udfordringer ved Facebook-annoncering netop nu

Vi har igennem hele året dækket, hvordan udfordringerne er blevet større ift. virksomheders målretning af Facebook-annoncer. Kort fortalt, så har Apple ændret deres privatindstillinger, så man f.eks. fremover skal give apps tilladelse til at tracke deres data i dine indstillinger. Det rasede Facebook over i store kampagner. Facebook fortalte dengang, at de største tabere ville blive små og mellemstore webshops/virksomheder. Det er formentlig også en del af sandheden, men Facebooks position er også truet. Det viser både deres markedsværdi, men også fald i annonceomsætning på flere markeder. Derimod har Apple tjent styrtende med penge på ændringen selv. ( Læs om det her.)

Før Apples ændringer havde vi en snak med Halfdan Timm, som til daglig er partner i Obsidian, som er et af Danmarks førende performance bureauer. Den artikel kan du læse her.
Halfdan ramte sine forudsigelser rigtigt, så det er oplagt, at vi beder ham give et overblik og kigge lidt i spåkuglen igen. 

Halfdan, du sagde i marts, at “nogen risikerer et stort fald, når iOS opdateringen kommer”. Kom det forventede fald?

Halfdan Timm: “Jeg tror, at både sociale medier og annoncører er overraskede over, hvor stort faldet var. Da den globale adoption rate af iOS 14.5 steg i juni forværredes resultaterne også. Jeg havde selv håbet, at måske halvdelen af iPhone-brugerne ville opt’e in. Men i virkeligheden er det jo 9 ud af 10, der opt’er ud. Der var også en vis naivitet fra nogle platforme – herunder Snapchat, hvis aktiekurs faldt 25 % efter Q3 earnings – om hvor godt Apples measurement-løsning ville virke. I store træk virker den jo ikke.”

Hvad er den største udfordring ved annoncering på Facebook pt. ? 

“Der er tre udfordringer lige nu.

Vi kan ikke måle lige så meget som tidligere. Det er et isoleret problem, som vi godt kan overkomme.

Vi får også dårligere resultater, fordi algoritmen har mindre data at arbejde med. Det er et endnu større problem.

Og så det største problem: Nogle annoncører har trukket sig ud, fordi de er udfordrede, men endnu flere har skruet op for deres annoncering for at få det salg, de havde planlagt. Det betyder, at CPM-prisen på Facebook-annoncer er steget efter opdateringen. Jeg troede, at de ville falde, men det har vi ikke set. Ikke alene måler du mindre og får også færre resultater – du betaler simpelthen også mere for fornøjelsen.”

Broget billede

Hvad har overrasket dig mest? 

“Jeg forstår ikke, at 9 ud af 10 opt’er ud til opdateringen. Jeg tror måske, at de tror, at de så får færre eller ingen annoncer. I virkeligheden bliver de bare mindre relevante. Opdateringen kan også trække tæppet væk under annonce-betalte og gratis tjenester samt information. Jeg tror ikke, at folk har tænkt til ende, om det her i realiteten er en god idé.”

Vi kan se, at Sociale medier taber annoncekroner og markedsværdi efter opdateringerne. Er det et øjebliksbillede, tror du? 

“Jeg er sikker på, at medierne genvinder det tabte, men det har sat dem tilbage.

Udviklingen stopper dog ikke.

De sociale medier får flere brugere, deres måling bliver bedre, der kommer nye formater og en større del af kunderejsen trækkes nu bare ind på platformen i stedet for.

Jeg er sikker på, at de kommer tilbage, og at det her er et midlertidigt fald. Vi er simpelthen sat et halvt til et helt år tilbage målings- og optimeringsmæssigt.”

Bruger jeres kunder flere eller færre penge på annoncering via Facebook nu? 

“Vi har nogle kunder, der bruger mindre på Facebook og har rykket deres spend over på andre platforme.

Vi har andre, der bruger flere penge for at genvinde det tabte.

Og vi har andre igen, der bruger det samme beløb og får lige så meget ud af det som før.

Det er et meget broget billede, vi ser. Men der er virksomheder, der har stoppet deres annoncering, fordi at det simpelthen ikke er (målbart) profitabelt for dem længere.

Det kan komme de resterende virksomheder, der formår at følge med virksomheden, til gavn. Det er et udskillelsesløb, og når det er færdigt, står overleverne tilbage som vindere og klar til at tage den næste store optur”, slutter Halfdan Timm.


Har du læst?

Hvad skal der ske med Frederiksberg Allé? Læs her.
Katrine Lee Larsen: Jeg er allergisk overfor stilstand. Læs her.
Weekend med Kristoffer Haapanen fra Les Deux. Læs her.
Alex Vanopslagh: “Du skal have friheden til ansvar.” . Læs her.
Orgi-E fra Suspekt har skrevet en sang til dontt.dk. Læs her.


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Tilmeld gratis her. 


Henrik Lorensen: Vores bæredygtige ambitioner bliver kun større

Vi arbejder fortsat på denne artikel. Den er online indenfor kort tid.



Lars Bo Jeppesen: Hold altid fast i din integritet

Samtale med Lars Bo Jeppesen.

I bred målestok tænker mange nok “tidligere direktør i F.C. København”, når de hører navnet Lars Bo Jeppesen. Men hvis du spørger i medie/marketingbranchen, så “popper” der helt andre ting frem. Lars Bo Jeppesen har de sidste mange år været i en klasse for sig selv på både den danske og internationale bureauscene. Han ledede i mange år det samlede Dentsu Aegis i stort set hele Europa. Her havde han over 4500 medarbejdere under sig. Dentsu Aegis network er et af verdens største gruppe af medie- og digitalbureauer. Det skal det ikke handle om i dag, men derimod om Lars Bo Jeppesen. For hvem er manden?

Vi møder ham en tirsdag formiddag på Strandvejen i Hellerup. Lars er smilende og imødekommende, og spørger interesseret ind til vores medie, strategi og livet generelt. For sådan er Lars. Det er præcis den karakteristik, som tidligere kolleger og konkurrenter giver af ham. Imødekommende, dygtig og i en klasse for sig ift. til at fastholde medarbejderes engagement.

I dag kan du komme tæt på Lars Bo Jeppesen.

Jeg hørte engang, at du egentlig skulle have været læge?

“Det er rigtigt. Jeg var faktisk blevet optaget på studiet. Men når man er forhåndsoptaget, så skal man genbekræfte. Det missede jeg, og det var simpelthen for dumt. Det fik jeg at vide, ikke mindst af min far, og jeg fik skubbet til, at jeg så måtte lave noget andet. Det endte med, at jeg startede på Handelshøjskolen i Aarhus. Det I kender som CBS.”

Lars Bo Jeppesen får sin Cand.merc. efter en god hovedopgave, og får efterfølgende et job i marketingafdelingen hos TDC og bliver derefter marketingchef på den daværende sportskanal TVS. I begge jobs arbejder han tæt sammen med fodboldlegenden Preben Elkjær. TDC var sponsor for Silkeborg, hvor Elkjær dengang var træner, og senere var han faktisk direktør for sportskanalen. Her bliver Lars Bo Jeppesen så salgs- & marketingchef. Men i 1998 vælger Lars Bo og Preben Elkjær at starte det første sponsorshipbureau op i Danmark. De kalder det Promovator.

Lars Bo Jeppesen “fanget” under en stor marketingtalk i London.
Billedet er fra dengang han var CEO i Dentsu.

Hvilke forudsætninger havde du for at starte Promovator?

“Jeg synes faktisk, at de var gode. I mit første job hos TDC sidder jeg med et stort ansvar på trods af, at jeg er “ny og grøn”. Her kunne jeg jo se, hvor dårligt og hvor lidt virksomhederne arbejdede med sine aftaler. Så jeg fik tidligt en masse erfaringer, og dermed også en masse gode ideer til, hvordan man kunne gøre det bedre.”

Hvordan starter man så sådan en virksomhed? I var jo de første herhjemme.

“Det er faktisk en sjov historie. Preben kalder mig ind på TVS og fortæller, at han lige er kommet ud af et bestyrelsesmøde, og at vi må lukke kanalen. Vi har simpelthen ikke rettigheder nok ift. til at skulle fylde en hel sendeflade med sport. Sådan var det dengang. Jeg foreslår så Preben, at vi to skal starte en forretning op, som skal professionalisere arbejdet med sponsorater. Dvs. større danske virksomheder, som vil investere en masse penge i sponsorater. Hvordan aktiverer vi disse, så de får noget ud af det?”

Aktivering af partnerskaber er i dag blevet et “buzzword”, og noget alle snakker om. Da I startede var det helt nyt. Hvordan fik I ideen om ligefrem at lave et bureau med det som omdrejningspunkt?

“Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det. Fra min TDC-tid vidste jeg jo, at der var et behov for de ting, som jeg sammen med Preben kunne. Der var især to indlysende ting. Vi skulle klæde virksomhederne bedre på med målgruppeindsigter og dermed kunne optimere kampagner. Det var helt nyt dengang. Derudover bevidstheden om, at når man køber sponsorater, så køber man rettigheder til aktiviteter, som folk brænder for. Det er vigtigt at være bevidst om, og et stort privilegie.

Desuden havde vi styr på vores pitch. Vi havde tilsagn fra nogle kunder, og så handlede det om at levere et godt stykke arbejde. Man får dermed også bygget nogle personlige relationer, hvor man stoler på hinanden. Det er vigtigt.”

Lars Bo Jeppesen fra sin tid som Parken-direktør. Foto: Andreas Højbjerg.

Med den viden du har tillagt dig nu, hvilket råd manglede du så, dengang I startede?

“Jeg vil sige 2 ting. 2 ting som jeg i hvert fald gerne vil give videre til unge mennesker nu.
Det er enormt vigtigt at holde omkostningerne nede, når du starter. Pengene er lige pludselig væk, og du har altid for få penge, når du starter ting op. Det går aldrig helt, som du forventer, og tingene tager altid lidt længere tid. Så omkostningsbevidsthed er enormt vigtigt.
Det andet er, at det er vigtigt at holde fast i sig selv. Selvom du er den lille mand/kvinde, når du starter noget op, så hold fast i, hvem du er. Hold fast i din integritet. Hvis nogen går ud over dine grænser, så sig fra.”

 

Europæisk topboss

I de næste 4 år vokser Promovator hastigt og arbejder med store brands som SAS, Carlsberg, TDC, Danske Bank og Velux. Det er nogle af de brands, som bruger klart flest penge på sponsorater herhjemme. Det vækker en stor interesse fra internationale bureauer, og Lars Bo Jeppesen ender med at sælge virksomheden i 2002 til det, der i dag hedder Dentsu. Her arbejder Lars Bo Jeppesen sig op til at være CEO for det meste af Europa, og dermed de 4500 medarbejdere som omtalt tidligere. Den post har han til april 2020, hvor han takker ja til et job som direktør for Parken Sport & Entertainment A/S. Han er i dag fortsat bestyrelsesmedlem i Dentsu i Danmark. Den rejse er en historie i sig selv, som vi senere glæder os til at beskrive på dontt.dk. Men hvad laver man egentlig, når man er så højt i hierarkiet i medie/reklameverdenen og har ansvaret for 4500 medarbejdere?

Lars Bo Jeppesen: “Man bruger 90% af sin tid på de markeder, der er udfordret. Man sidder enormt meget i en flyver og har tæt kontakt med de respektive landechefer. Få synergier, gode ideer og løsninger på tværs af alle landene. Vi fik skabt en stærk performancekultur, hvor man aldrig måtte føle sig alene, men hvor der stadig var konkurrence. ”

Hold altid fast i din integritet. Hvis nogen går ud over dine grænser, så sig fra.

Lars Bo Jeppesen

Mød en time tidligere!

Var det svært at sælge sin virksomhed, og dermed ikke bare bestemme alt selv? 

“Jeg kan huske, at de lagde meget vægt på, at grunden til, at de købte os, var netop, at jeg ikke skulle lave om på mig selv. Så jeg følte mere en stor støtte og en stadig stor frihed. Nogen tror, at bare fordi du er selvstændig, så er du fri. Sådan er det nogle gange, men du ved jo også fra dit eget, at det også betyder afhængighed af kunder, leverandører, medarbejdere osv. Så vi ramte et godt match.”

Og det var i den grad et godt match. Mediebureauet tordner frem, og scorer højt både på indtjening og medarbejdertilfredshed. I 2020, kort tid før Lars Bo Jeppesen takker ja til jobbet i Parken, får han følgende beskrivelse fra et brancheblad i forbindelse med en opgørelse over marketingpersonligheder:

“Som CEO for Dentsu Aegis-netværket i Norden og Europa er han en person, mange i branchen ser op til. Dels fordi han forvalter sit ansvar med stor sikkerhed og lige så stort vid, dels fordi han er et spændende menneske, en dygtig leder og forrygende taler, der tryllebinder med sin yderst begavede formidling af idéer og viden. Samtidig taler Dentsu Aegis’ resultater de seneste år for sig selv, og det på trods af store investeringer i både bureau-setups og kompetencer. Et nyligt eksempel er et samarbejde og partnerskab med Google med henblik på en styrkelse af de teknologidrevne marketingservices, gruppen kan tilbyde kunder. Fremsynethed, stærkt lederskab, fokus på resultater og i den grad på sine medarbejdere”

Lars Bo, har du et godt råd til unge, der gerne vil “blive til noget” i reklame/mediebranchen?

“Hvis jeg kun må give et, så er det din tid. Som ung har du mere tid end dine chefer og dem som typisk er lige over dig. Det kan give dig en konkurrencefordel, som f.eks. udligner din manglende erfaring. Mød ind en time før, gå en time senere. Det er ikke noget, du skal gøre nogen opmærksomme på. Din leder skal nok opdage det.

Lars Bo spillede en nøglerolle i den roste “Superligaordningen” under coronakrisen.
Her er han i samtale med De Radikales formand.

Hvem er du selv inspireret af?

”Som CEO var jeg meget inspireret af min daværende chef, Jerry Bulman. Han var virkelig god til at uddelegere et enormt stort ansvar. Som han sagde; “Det er mit ansvar at ansætte dig, og hvis jeg gør det godt, så er du god og kan selv styre det, og hvis jeg gør det dårligt, så er det jo ikke dig, der er noget galt med, men så har jeg ansat den forkerte.” Så man havde en enorm støtte fra ham, selvom der blev stillet høje krav. Det har jeg taget med.

Martin Bochineck er jeg også inspireret af. Han har haft en evne til at blive ved med at skalere, tænke nyt og stadigvæk levere digitale løsninger, der er “state of the art.” Det startede med Magnetix (dansk digitalbureau), som blev til Isobar og nu Merkle.”

Hvad drømmer du om nu?

“At det fortsat skal være lige så spændende. Jeg føler, at jeg har haft en spændende karriere. Jeg har arbejdet sammen med en masse dygtige mennesker, der har gjort det godt, og det har været meningsfyldt. Det må gerne fortsætte. 
To be continued….

Det her bliver ikke det sidste du har læst til Lars Bo Jeppesen på dontt.dk

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. 

Creators


Iværksætter: "Frustrerende at konkurrenter kan vokse for offentlige midler"

Det er næppe gået mange “medie-næser” forbi, at der har været stor kritik af Radio Loud. På trods af Louds korte levetid, har der “kun” manglet lyttere, for historier har der været rigeligt af. På halvandet år har man skiftet ledelse, ejer, målgruppe og senest har de relativt nye ejere, Berlingske Media, i selskabet bag Radio Loud, valgt at skifte deres navn ud med 24syv.

Det har forståeligt medført en del debat om plagiat, følelser og generelt dårlig stil. Men Iværksætter og Podimo-direktør Morten Strunge rejser nu endnu en kritik af ejerskiftet.

Den succesfulde iværksætter sætter et stort spørgsmålstegn ved, at Berlingske Media for statens penge kan få ressourcer til et nyt katalog af podcastrettigheder, som om få år kan blive en konkurrent til de private podcastproducenter.

Morten Strunge har selv investeret millioner af kroner i Podimo. Podimo var en af de første kommercielle podcastplatforme i Danmark, som drives via abonnementer.

“Problemet er, du har en aktør, som får offentlige midler til at skabe noget, der minder om en podcastfabrik, hvor de kan udvikle en masse koncepter, opbygge brands og udbygge en rækkevidde (lyttere, red.), for derefter at kommercialisere og gøre det til privat forretning.”

Grotesk

Morten Strunge fortæller også til MediaWatch, at han finder det direkte “grotesk”, når en statsfinansieret aktør kan få 65 mio. kr. om året til at etablere en forretning, som kan føjes til Berlingske Medias portefølje af podcasts, hvis og når sendetilladelsen stopper, mens Podimo selv investerer millioner i at opbygge markedet og få lyttere til sin platform.

“Det er jo enormt frustrerende at se en konkurrent vokse sig større for offentlige midler. Vi kan se, at Loud-projektet bare stille og roligt bliver skubbet i retning af at blive en del af Berlingske,  med podcastrettigheder de bare kan trække ud, når sendetilladelsen udløber, og køre videre som en færdigbygget kommerciel forretning,” siger Morten Strunge, der kalder på politisk indblanding, hvis ikke handlen bliver bremset af Radio- og tv-nævnet, eller der bliver lagt bestemte vilkår på.

”Vi mener, politikerne må gå ind og sikre, at Loud er det, det oprindeligt var tiltænkt – en radiokanal for unge. Det betyder ikke noget for mig, hvad kanalen hedder – det store i min optik er, at det helt åbenlyst kommer til at konkurrere med de private aktører om nogle år.”

Da Radio24syv lukkede i 2019 overtog Berlingske Media som hovedejer af selskabet bag det fulde katalog af rettighederne til Radio 24syvs indhold, som mediekoncernen efterfølgende har kunnet videreføre og kommercialisere med bl.a. annoncer og sponsorater i forlængelse af sine private medier B.T., Berlingske og Weekendavisen.


Har du læst?

Hvad skal der ske med Frederiksberg Allé? Læs her.
Katrine Lee Larsen: Jeg er allergisk overfor stilstand. Læs her.
Weekend med Kristoffer Haapanen fra Les Deux. Læs her.
Alex Vanopslagh: “Du skal have friheden til ansvar.” . Læs her.
Orgi-E fra Suspekt har skrevet en sang til dontt.dk. Læs her.


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Tilmeld gratis her. 


Hvad skal der ske med Frederiksberg Allé?

Frederiksberg står overfor et stort valg. I hvilken retning vil man trække byens trafik?

Kommunalbestyrelsen har i den såkaldte “Frederiksbergstrategi” bebudet, at man skal være “Hovedstadens Grønne Hjerte”, men samtidig er Frederiksberg også den af hovedstadens bydele, der har det højeste antal biler pr. indbygger.

Flere kilder fortæller, at det har givet gnidninger på Rådhuset i den seneste lange tid.
En af de mest åbenlyse er “Frederiksberg Allé”. Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at der inden udgangen af 2020 skulle være anlagt en cykelsti på alle kommunens “trafikveje”. Definitionen på disse er veje, der er vigtige for afviklingen af trafikken på Frederiksberg.

Problemet på den ikoniske allé, der med de smukke træer, egne lamper og bænke udmærker sig som en af de smukkeste veje, at der kun er afsat midler til at lave en cykelsti på små 200 meter ud af den knap 1,2 kilometer lange allé.

Det er for dårligt, lyder det fra Socialdemokratiet med Gunvor Wibroe i siden. Hun siger det meget klart: “Frederiksberg Allé er ikke tilstrækkelig sikker for cyklister i sin nuværende form.” Og fortsætter:

“Hvis valget står mellem cykelsti og parkeringspladserne, må parkeringspladserne vige. Til gengæld ønsker vi at undersøge, om vi kan etablere en parkeringskælder nær runddelen.”

Til Berlingske fortæller de Konservatives rådmand, Nikolaj Bøgh, at de også ønsker at p-pladserne bliver fjernet fra alleen og placeret i en p-kælder. Det ville være den ideelle løsning på sigt, men den er bekostelig og vil tage tid, siger han.

170 P-pladser eller cykelsti?

Hvis man vælger at nedlægge de omkring 170 p-pladser på Frederiksberg Allé, så vil der ifølge bytegningerne være plads til cykelstier i begge sider af Frederiksberg Allé. Det lyder umiddelbart som den letteste løsning, men det vil være umuligt på kort sigt at erstatte p-pladserne på andre veje i nærområdet. Området omkring Frederiksberg Allé er i forvejen det område, som er sværest at finde en p-plads i.

Mulighed 2: Gør vejen ensrettet?

En anden mulighed, som flere gange har været oppe at vende på forvaltningen, er at gøre Frederiksberg Allé ensrettet. Så er der mulighed for cykelsti og lade et stort antal p-pladser bestå. Til gengæld vil det give en øget trafik på f.eks. Gammel Kongevej. Kommunen har tidligere vurderet, at det kan betyde en stigning på op til 20% på Gammel Kongevej.

P-kælder lader vente på sig

Ifølge et referat fra forvaltningen på Frederiksberg (d. 27. sept.) bliver det ikke i nærmeste fremtid, at man tager stilling til en parkeringskælder under Frederiksberg Allé / Frederiksberg Runddel. Forvaltningen oplyser desuden, at der skal arbejdes videre med en analyse af ensretningen af alleen, før politikerne træffer beslutning om en cykelsti.

Ifølge forvaltningen kan en cykelsti tidligst blive etableret i 2024.


Har du også læst?

Katrine Lee Larsen: Jeg er allergisk overfor stilstand. Læs her.
Weekend med Kristoffer Haapanen fra Les Deux. Læs her.
Alex Vanopslagh: “Du skal have friheden til ansvar.” . Læs her.
Orgi-E fra Suspekt har skrevet en sang til dontt.dk. Læs her.


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Tilmeld gratis her. 


Apple tjener styrtende på deres “Facebook-angreb”

Apple giver “magten” tilbage til forbrugeren. Der var ikke grænser for floskerne, da Apple i starten af året fortalte om deres nye privatlivsindstillinger.

Det gik især ud over Facebook, som reagerede med store kampagner. Kort fortalt betød det nemlig, at du skal give apps tilladelse til at tracke deres data i dine iPhone/iPad indstillinger. Det var tidligere slået fra, men nu skal du selv ind og “aktivere” din tilladelse. Det er naturligvis en stor trussel for Facebooks indtjening via annoncer. “Angrebet” fra Apple betyder nemlig, at hvis f.eks. “din” webshop får 50% af sin trafik fra et Appleprodukt, via Facebook/Instagram, der ikke aktivt har slået indstillingen til, så kan de ikke tilpasse annoncer eller være i stand til at tracke annonceeffekterne fra de 50%.

Det kan du læse mere om her.

For tilbage til nyheden. For Financial Times kan nemlig nu fortælle, at Apple har tjent styrtende med penge på angrebet. Indgrebet har været en taktisk genistreg fra Apple. Apples eget reklamesalg er steget på flere parametre efter de nye indstillinger.

Det drejer sig blandt andet om de reklamer, der ligger i toppen af App Store (Apple Search Ads.).

Apple Search Ads står nu for 58 % af alle de app-downloads, iPhone-brugere gennemfører ved at trykke på en reklame. For et år siden var det 17 procent.

Financial Times henviser til flere annoncører og analytikere, herunder firmaet Branch, der analyserer markedet for mobilannoncer.

“Det er som om, at Apple Search Ads er gået fra at spille i de mindre ligaer til at vinde verdensmesterskabet i løbet af et halvt år,” siger Alex Bauer, chef for produktmarkedsføring Branch.

Du kan læse mere om nyheden her.

I næste uge følger dontt.dk op med en større analyse, som bliver sendt ud med vores nyhedsbrev. Det tilmelder dig gratis her. 


Har du læst?

Katrine Lee Larsen: Jeg er allergisk overfor stilstand. Læs her.
Weekend med Kristoffer Haapanen fra Les Deux. Læs her.
Alex Vanopslagh: “Du skal have friheden til ansvar.” . Læs her.
Orgi-E fra Suspekt har skrevet en sang til dontt.dk. Læs her.


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Tilmeld gratis her. 


FCK-direktør vil fastholde et gns. på over 20.000 tilskuere i PARKEN

Der har været run på “tælleapparaterne” I PARKEN i den seneste tid. Udover udsolgte fodboldlandskampe og flere end 50.000 mennesker til The Minds of 99 koncert, så hitter byens fodboldhold også på lægterne.

Et godt stykke inde i grundspillet, har F.C. København nemlig et gennemsnit over 20.000 tilskuere. Det er på trods af, at de første par kampe havde en max. kapacitet på 17.000. ( Pga. co-vid restriktioner.) Så højt var tilskuergennemsnittet ikke været siden 2006, hvor det var på knap 22.000.

Det glæder naturligvis Jacob Lauesen, der er kommeciel direktør i FCK: 

”Der er mange faktorer, der spiller ind, men vi glæder os meget over, at de positive tendenser er tydelige, både i F.C. København og generelt i dansk fodbold. Vi ser det for eksempel også på vores kraftige stigning i sæsonkort og abonnenter inden denne sæson, og at Nedre Sektion 12 hidtil har været helt fyldt til alle kampe. Til FC Midtjylland-kampen er det også værd at bemærke, at ca. 25 % var førstegangskøbere, så det er både vores mange loyale fans samt nye fans, der strømmer til Parken. Vi mærker også allerede nu en stor interesse for efterårets to sidste hjemmekampe mod Vejle og AGF, så jeg håber og tror, at vi kan fastholde et gennemsnit på over 20.000 tilskuere i hele efteråret.”

Kommerciel direktør i F.C. København, Jacob Laursen. Foto: Andreas Højberg.

Til FCK.DK fortæller han i øvrigt, at han målet er mere end realistisk. 

”Vi er også optimistiske i forhold til at nå målet om mindst 20.000 på sæsonbasis, for der venter forhåbentlig nogle store og afgørende kampe i forårets Mesterskabsspil, som igen vil trække rigtig mange tilskuere til Parken.”

De kommende kampe i PARKEN ser i øvrigt således ud:

Der er kun to hjemmekampe tilbage i Superligaen og to hjemmekampe i Conference Leauge-gruppespillet inden den står på juleferie.

To. 21.10, 18.45 h PAOK FC
Sø. 31.10, 16.00 h Vejle Boldklub
Sø. 21.11, 16.00 h AGF
To. 09.12, 21.00 h Slovan Bratislava


Har du læst?

Rundt om “Guld-Harald”. Han definerede FCKs ambitioner. Læs her.
Tæt på PARKENs nye topboss. Lær Allan Agerholm at kende her.
F.C. København undersøger muligheden for investering. Læs her.


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Tilmeld gratis her. 


Liberalt håb fylder 30 år: Burde han være Venstres statsministerkandidat?

Politisk kommentar, dontt.dk:

I dag fylder Alex Vanopslagh 30 år. Partilederen for Liberal Alliance har efter en del tumult fundet retningen, og bliver af både “egne” og kritikere rost for sit arbejde. Senest blev hans tale under folketingets åbning fremhævet og rost af Statsministeren. Vanopslaghs egen profil og tilstedværelse bliver stærkere og stærkere, på trods af at de gode meningsmålinger for partiet fortsat mangler.

Derfor bliver der også hvisket i krogene og leget med tanken; Ville han ikke have været en stærkere leder for Venstre? Venstre, som står til at tabe en stor del af sine mandater til næste valg…

Kort om:

Alex er far til Milton på 5 år. Hans fulde navn er Alex Dominique Vanopslagh, født i 1991 i Frankrig. Familien flyttede til Struer, da Alex var 5 år gammel. Han har en kandidat i statskundskab fra KU

Alex blev i 2014 formand for Liberal Alliances Ungdom, hvilket han var frem til 2016, hvor han også vandt DM i Debat. I 2017 blev han valgt til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. 

Lad det være ved gisningerne i dag, og dermed holde fokus på dagens fødselar alene. Vi tror på en stor fremtid i dansk politik for Alex. Han arbejder med/for de gode liberale værdier som maksimal frihed til borgerne, lavere skatter, og bedre forhold for landets virksomheder. Men vigtigst af alt, så har Alex fået den liberale helikopter ned i øjenhøjde. Han tror på det meningsfulde liv, hvor det ikke bare handler om at tjene en masse penge. Han har forståelsen for, at mindre skatter f.eks. også kan betyde mere tid med vores børn. Det behøver ikke at handle om “billigere bådepladser” som tidligere i partiet. Det klæder det nye Liberale Alliance. Han står op for ungdommen, (se hans seneste tale her.) og har fremlagt flere planer for fremtidens Danmark.

For det liberale Danmark er frihed et nøgleord. Venstre bruger det ligefrem som sit kampagneord. Men for Alex er frihed ligeså meget det ansvar, som man tager og har gjort sig fortjent til. Da vi sidste år bad Alex om at beskrive “Hvad er frihed for dig”?, svarede han følgende:

“ Frihed for mig er, at man tager noget ansvar på sig.

At man forpligter sig. Der hvor man finder mening i livet for sig selv, sine nære og det man tror på. Du gav selv et godt svar på det, da du fortalte mig om, at du afleverede din datter hver morgen i et roligt tempo. Det er en forpligtelse, man tager ud fra en frihed, man har skabt sig.

Mine forpligtelser er egne valg. Hvis vi ikke har forpligtelser, ender vi med at blive en tom skal.”

Vi spurgte dengang videre, hvilke “friheder” f.eks. danske iværksættere mangler?

Selvstændige og iværksættere har jo en høj grad af frihed. Jeg kunne forestille mig, at det er det, som er tiltrækkende. Du er herre i dit eget liv, du skaber din egen hverdag. Du er en selfmade man. Men du arbejder til gengæld også benhårdt, og har i manges tilfælde en lav indkomst i mange år. I efteråret spurgte jeg beskæftigelsesministeriet, da de havde besluttet at hæve kontanthjælpsloftet , fordi folk var ih og åh så fattige på kontanthjælp; “Hvor mange iværksættere tjener egentlig mindre end kontanthjælp?”. Svaret var en tredjedel. Det siger jo alt om frihed. De ser jo ikke sig selv som fattige. Men der er jo ingen på kontanthjælp, der føler sig frie. De har jo mistet troen på, at de kan noget, de har mistet initiativet. Så friheden kommer et eller andet sted fra, at du føler, at du kan gøre en forskel, slutter Alex Vanopslagh.

Der skal lyde et stort tillykke med de 30 år herfra. 

Stay hungry! 

.."Frihed for mig er, at man tager noget ansvar på sig."

Alex Vanopslagh


Har du læst?

Læs vores interview med Alex Vanopslagh fra 2020.
“Du skal have friheden til at tage ansvar”. Læs det her.


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Tilmeld gratis her. 


Der skulle en identitetskrise til for at tage springet som iværksætter

Samtale med Simone Holland-Møller fra So Social.

Simone er kvinden bag Social Media bureauet, So Social, som på trods af en levetid på under et år, allerede er blevet en god forretning. Den 33-årige iværksætter bor privat med sin mand på Islands Brygge, hvor de i øvrigt er i gang med et kæmpe renoveringsprojekt. Det projekt følger tusindvis af følgere på Simones instagram profil. I dag kan du komme tættere på forretningskvinden, hendes hverdag og tankerne bag.

Om So Social

So Social blev etableret i 2021 i København.
De arbejder primært med content creation, social medie management, influencers og rådgivning.

Du kan læse mere på sosocial.dk/

Har det altid “stået” i stjernerne, at du skulle være iværksætter?

På sin vis ja! Jeg kommer ud af en iværksætterfamilie, og lige siden jeg var barn haft masser idéer til virksomheder og opfindelser. Men det tog mig mange år at forfølge iværksætterdrømmen. Der skulle en identitetskrise som 27-årig og intet job til før, at jeg sagde “NU gør jeg det sgu”! Siden da har jeg aldrig set mig tilbage. Først med en anden virksomhed, og nu med So Social!

Hvilket fundament er So Social bygget på? Hvad er jeres mission? 

Jeg ville gerne kunne sige at min virksomhed eksisterer for at redde verdenen. Men i stedet kan jeg sige, at vi redder hverdagen for en lang række virksomheder, der virkelig drukner i det konstante pres der er for, at opdatere og vækste deres tilstedeværelse på sociale medier. So Social er nemlig bygget op af 3 kernekompetencer, Content Creation, Social Media Management og Influencer Marketing. Det er med afsæt i disse kompetencer, at vi hjælper virksomheder med at styre deres sociale medier, udvikle fedt og relevant content samt lave strategiske influencer samarbejder, der bidrager til at opnå brandets KPI’er. Det har været enormt vigtigt for mig, at de medarbejdere jeg ansætter virkelig brænder for sociale medier, og dyrker det for mere end blot arbejde. Derfor er flere af os selv content creators, og bruger derfor vores egne profiler til at spotte trends, cool content og nye influencers.

Hvem er typisk jeres kunder? 

Vores kunder er virksomheder indenfor mange forskellige vertikaler og størrelser. Fællesnævneren er, at de som regel er indenfor B2c, hvor sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok er naturlige kanaler for dem at markedsføre sig på. Vi arbejder blandt andet med nogle af landets største shopping centre og computer brands, men jeg holder også af at rådgive helt små startups om at komme igang med sociale medier.

Hvad er ambitionen med virksomheden? Hvor store skal I være?

So Social startede i januar 2021, og der havde jeg bare en drøm om at være et lille boutique agency med 2-3 ansatte. I dag er vi 7 inklusiv mig, og jeg har lige haft møde med min revisor, som sagde at han aldrig havde set så flot et regnskab fra en virksomhed, der var under et år gammel. Så, jeg prøver at leve lidt højt på det, og glæde mig over at min virksomhed faktisk kan blive rigtig stor, hvis jeg kan og vil. Men jeg er dog meget bevidst om, at jeg skal have mig selv med, og jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg selv ville trives med en kæmpestor virksomhed. Så skulle det i hvert fald være fordi at jeg fik hjælp fra klogere mennesker end jeg til at styre den.

Hvor er i henne om 3 år ? 

Forhåbentligt har jeg udviklet forretningen så vi er mere etablerede med alt hvad det indebærer. Herunder vil jeg gerne udvide med flere services, som understøtter virksomheders behov for tilstedeværelse på sociale medier. Derudover drømmer jeg om, at effektivisere min egen tid så jeg i stedet for konsulentarbejde, går over til at lave online kurser. Der er med andre ord nok at se til, og sjældent nok tid i døgnet!

.... Og jeg har lige haft møde med min revisor, som sagde at han aldrig havde set så flot et regnskab fra en virksomhed, der var under et år gammel.

 

Simone Holland-Møller

Storforbruger af medier

Hvordan ser din hverdag ud? 

Det er lidt en kliché, men ingen dag er ens for mig. Især ikke nu, hvor der er vækst og nye medarbejdere samt brands, der skal onboardes. Jeg er derfor lidt over det hele, og har både hænderne i udviklingen af fra content, til admin arbejde, ledelse og kundemøder. Jeg håber at jeg kan blive bedre til at definere min rolle så snart jeg selv er landet i min rolle som chef for en mindre virksomhed.

Hvem / hvad bliver du inspireret af? 

Jeg synes, at der er enormt mange dygtige mænd og kvinder fra ind- og udland, som inspirerer mig på Linkedin, Youtube, Instagram og Tiktok. Jeg er selv en meget følsom person, og elsker derfor ærlige iværksætterhistorier, hvor der også fortælles om nedture og de mange fejl man begår. Det er noget jeg kan spejle mig i, for hold kæft, hvor har jeg også brændt nallerne og lavet mange fejl i min tid som iværksætter!

Jeg er meget fascineret af Pernille Lotus startup-historie, og synes at det er så sejt alt det hun har opnået med Cube. Jeg lytter derudover meget til podcasts, herunder The Goaldigger Podcast, Marketing brief og Busi Girl, som hoastes af min seje iværksætter-veninde, Terese.

Hvordan ser dit medieforbrug ud?

Jeg er jo storforbruger af medier – Alle sociale medier, nyheds sites, blogs, flow tv – you name it! Det ligger i kortene når man har det erhverv, jeg har! Jeg prøver dog at være selektiv, og ikke blive alt få opslugt af medier. Mine interesser er nemlig meget eklektiske, så hvis jeg skulle fordybe mig i det hele, ville jeg ikke lave andet end at læse og se YouTube videoer om alt fra iværksætteri, marketing, politik og investeringer til, hvordan man laver korean fried chicken, spiludgivelser og de nyeste fashion trends.

Hvad er det første du gør om morgenen? 

Min rutine er fast, nærmest rituel: Kaffe -> Læse nyheder -> Tjekke min egen, og mine kunder sociale medier ->Tjekke E-mails. Det er nok ikke den sundeste rutine, men jeg hygger mig med den!


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. 

 


Indblik: Sådan kvæler velfærdsstaten dansk iværksætteri

Klumme af Claes Theilgaard, ansvarshavende chefredaktør på Indblik.dk


Der bliver så ofte talt om, at Danmark skal være et “iværksætterland”. Derfor finder politikerne også med jævne mellemrum på nye tiltag, som skal få flere danskere til at kaste sig ud i iværksætteriet.

Problemet er blot, at vi ikke kan blive et iværksætterland, når vores stat er indrettet på en måde, så den tager virkelysten fra borgerne. Vores altdominerende velfærdsstat er desværre som skabt til at kvæle iværksætteri.

Det kan selv ikke de mest opfindsomme politiske påfund gøre noget ved, og derfor er der behov for et strukturelt opgør med den omsiggribende velfærdsstat, hvis politikerne virkelig vil gøre alvor af, at Danmark skal være et iværksætterland.

For øjeblikket kan man desværre blot konstatere, at antallet af iværksættere er faldende.

Og mens antallet af iværksættere er faldende, har velfærdsstaten vokseværk.

I dag er det to tredjedele af den danske vælgerbefolkning – svarende til 3 millioner mennesker, der er økonomisk afhængige af statskassen. I 1970 var det tal kun en million.

Af de 3 millioner, der i dag lever af statskassen, er 2,2 millioner på overførselsindkomst, mens 800.000 er statsligt ansatte.

Os, der ikke lever af statskassen, betaler gildet. Vi bliver nemlig afkrævet tæt ved 50 procent af vores indkomst i skat, og mange af os betaler endda mere.

Som konsekvens af velfærdsstatens vokseværk har Danmark verdens højeste skattetryk.

Dette rekordhøje skattetryk afholder mange fra at kaste sig ud i iværksætteriet. Der er ikke meget sjov ved at satse hele butikken og arven fra mormor, når skattefar alligevel kommer og tager det meste af overskuddet.

Hvis man da overhovedet når så langt, at man kommer i gang og får genereret et overskud.

Velfærdsstaten har nemlig også udviklet sig til en regelstat, der stadigt mere nidkært dikterer, hvordan det skal foregå, når man skal starte en virksomhed, og hvordan man må drive sin virksomhed, når man endeligt er kommet i gang.

Nogle af reglerne er sikkert velmente, men når regelmængden er vokset fra lidt under 7 millioner ord i 1989 til tæt ved 21 millioner ord i 2020, er der noget helt galt.

Så mange regler fører intet godt med sig.

Mange iværksættere kan da også fortælle molbo-agtige historier om, hvordan regeltyranniet ofte er en snubletråd, når man vil skabe og vækste noget. Jeg har stor respekt for alle, der magter at navigere gennem den bureaukratiske jungle, men jeg forstår også godt, hvorfor de mange og ofte uigennemskuelige regler kan tage modet fra mange.

Velfærdsstatens gør således livet unødigt svært for iværksættere. At den så omvendt gør livet tilsvarende lettere for såvel statsligt ansatte som folk på overførselsindkomst, er kun med til at kvæle iværksætteriet yderligere.

Under coronakrisen blev det endog meget tydeligt, at velfærdsstatens A-hold består af alle statens egne folk, mens iværksætterne er henvist til B-holdet. Statsligt ansatte var sikret løn og job, mens iværksættere måtte lide under tvangslukninger og vidtgående restriktioner.

Blev man ramt af politikernes vidtgående restriktioner, var der kun utilstrækkelige og ofte bureaukratiske ordninger med “hjælpepakker”, som trådte i stedet for en reel erstatning.

Selv i hverdagen uden corona er overførselsydelser som kontanthjælp og dagpenge herhjemme nu ved at nå et niveau, hvor det ifølge økonomer ikke længere kan betale sig at arbejde, endsige lave iværksætteri.

Det er i forvejen hårdt at være iværksætter – særligt i Danmark – og når man så samtidig kan se sin tidligere studiekammerat, der fra dagpengesofaen tjener flere penge end en selv, kan det tage iværksætterlysten fra mange.

Når vi indretter vores stat på en måde, som kvæler virkelysten hos borgerne, tager vi noget af det fineste i livet fra dem.

Claes Theilgaard

At 8 ud af 10 af de største danske iværksættersucceser – ofte kaldet “unicorns” – fra dette årtusinde er flygtet til udlandet, sætter yderligere to streger under, at Danmark bare ikke er et godt sted at være som iværksætter.

Flere politikere, erhvervsfolk og meningsdannere har råbt op om denne enhjørningeflugt, men et quick fix er ikke i sigte.

Velfærdsstatens tilhængere – og dem er der mange af i Danmark – vil grine af bekymrede iværksættere, der råber op om høje skatter og vildtvoksende bureaukrati.

Det skyldes, at velfærdsstatens tilhængere oftest selv er statsligt ansatte eller på overførselsindkomst. De er i hvert fald kun sjældent iværksættere.

De er til en vis grad undskyldt. Vi er alle blevet flasket op i, med og af velfærdsstaten. Derfor er vi blinde over for dens dårligdomme – og over for, at der overhovedet findes alternativer.

Ikke desto mindre er det vigtigt at påpege, at velfærdsstaten ikke kun er en rosenrød socialistisk drøm. Den medfører også en lang række negative konsekvenser.

En af disse er, at iværksætteriet kvæles.

Og når iværksætterlysten dør, er det ikke kun dårligt for væksten. Iværksætteri er nemlig andet og meget mere end en vækstmotor, der skaffer penge til statsmaskineriet.

Iværksætteri er en måde for mennesker at udleve deres drømme og få afløb for deres virkelyst. Når vi indretter vores stat på en måde, som kvæler virkelysten hos borgerne, tager vi noget af det fineste i livet fra dem.

Hvis man mener, at velfærdsstaten er så god, at den er værd at ofre iværksætteriet og borgernes virkelyst for, må man selv om det.

Men man skal ikke prøve at bilde sig selv ind, at Danmark både kan være et iværksætterland og en vildtvoksende velfærds- og regelstat. Og så bør man heller ikke begræde det, hvis iværksætteriet en dag helt dør, og der til sidst ikke er nogen til at betale for statsmaskineriet.

Det vil i så fald kun være en naturlig konsekvens af den måde, man har valgt at indrette samfundet på.

Der er dog stadig mulighed for at rette op og skabe bedre forhold for dansk iværksætteri.

Men det kræver, at vi tør tage et strukturelt opgør med velfærds- og regelstaten, så der bliver skabt plads til, at iværksætteriet kan udfolde sig, og virkelysten kan få lov at trives hos borgerne.

Om Claes Theilgaard

Claes er chefredaktør på Indblik.dk, debattør og politisk engageret iværksætter. På trods af sin unge alder ( Årgang 2000 ), så tæller hans cv allerede en lang række bestyrelses- og kommunikationsposter i det danske erhvervsliv.


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Tilmeld gratis her.