Der har de seneste år været en imponerende udvikling i marketingbureauet LAZZAWEB, der er placeret i Aalborg.
Det sætter de en tyk streg under i dag med 2 store nyheder.
Den første nyhed er de kan præsentere endnu et positivt årsregnskab. Regnskabet er gjort op og de kommer ud med et overskud på 7,5 mio. kr., som er en stigning på 19% fra sidste år. Bruttofortjeneste, der er gået fra 17,2 mio. kr. i 2022 til 20,4 mio. kr i 2023. Det svarer til en stigning på 18 %.
Mathias Teis, CEO & Partner hos LAZZAWEB fortæller:
“Vores fokus på at udvikle vores marketingservices har været en afgørende faktor for vores succes i 2023. At kunne skabe synergi mellem marketingdiscipliner har ikke kun forstærket vores kunders vækst betydeligt, men også understreget vores kompetence som specialister. Denne anerkendelse fra vores kunder og samarbejdspartnere er noget, vi værdsætter højt, og som motiverer os til fortsat at nytænke og udvikle vores services.”
Bestyrelsen bliver styrket

Morten Larsen (tv.) & Mathias Teis (th.)
Dagens anden store nyhed er at LAZZAWEB også kan annoncerer, at Morten Larsen træder ind i virksomhedens bestyrelse. I de sidste måneder er han blevet kendt fra sin deltagelse i Løvens Hule. Han kommer med en baggrund fra ansat i Just Eat, Miinto og efterfølgende som founder af Hungry.
Om tilgangen af Morten Larsen fortæller Mathias Teis:
“At Morten vælger at slutte sig til os, er et kæmpe skridt for vores virksomhed. Hans indsigt og erfaring er lige, hvad vi skal bruge for at skærpe vores strategiske mål og accelerere vores vækst. Mortens fokus på profitoptimering og hans kyndige sparring inden for M&A vil uden tvivl hjælpe os med at forstærke vores markedsposition i fremtiden.”
Morten Larsen:
“Jeg er stolt over at blive en del af LAZZAWEB og ser frem til at bidrage til virksomhedens fremtid. At arbejde sammen med LAZZAWEB for at forfine strategien og udnytte det fulde potentiale er en mulighed, jeg møder med stor forventning,” slutter Morten Larsen.
I næste uge kan du læse et interview med Mathias Teis her på dontt.dk
Bliv opdateret på 5 min - hver uge!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.