Samtale med Dea Kudibal, Founder af virksomheden Dea Kudibal.
Igennem de sidste 20 år har Dea Kudibal skabt en veldrevet modevirksomhed op i Danmark. Dea har altid været drevet af kvalitet, uafhængighed og altid haft et globalt udsyn. Det blev vi nysgerrige på. Derfor mødtes vi med hende på deres HQ på Østerbro. Det blev til en snak om begyndelsen, ambitionerne og hvor hun finder sin inspiration.
Ugens creator er Dea Kudibal.
Om Dea Kudibal:
Dansk modevirksomhed fra 2003.
Dea Kudibal rundede en omsætning på knap 100 millioner i 2023. Ambitionen lyder på fortsat vækst og et mål om på fem år at passere 300 mio. kr. i omsætning.
Dea Kudibal er kendt for feminine legende farver, flatterende silhuetter og deres gode silkekvalitet.
Dea Kudibal.
Allerførst: Kan du ikke sætte et par ord på hvem du er, og hvordan du kom i gang?
“Jo, da. Jeg er gift, og sammen har vi vores søn Ferdinand på 13 år. Sidste år havde jeg 20-års jubilæum med virksomheden Dea Kudibal. Og ja, hvordan kom jeg i gang? Jeg var så heldig at komme i “stald” hos Gudrun Gottlieb (daværende leder af skræddersalen på Gladsaxe Teater). Så man kan sige, at jeg startede med den håndværksmæssige baggrund til mit fag. Jeg har altid været opslugt af design, og brugte blandt andet hele min sommerferie efter folkeskolen på at blive undervist af Gudrun. Hun var blandt andet skrædder for Erik Mortensen, som vel stadig er den dansker, der har opnået mest anerkendelse i udlandet. Så det var en stor chance for mig. Rent uddannelsesmæssigt, så er jeg uddannet fra ’Fashion Management & Business’ på London College of Fashion. (Her blev Dea optaget som en af 30 studerende ud af et ansøgerfelt på 700.)
“Både min mor og min far har altid haft en entreparent tilgang, så jeg tror på en eller anden måde at det ligger i blodet."
Hvis du spoler 20-30 år tilbage, har det så altid “stået” i stjernerne, at du skulle være iværksætter?
“Jeg har altid gerne ville have mit eget. Både min mor og far har altid haft en entreprenant tilgang, så jeg tror på en eller anden måde, at det ligger i blodet. Da jeg fik min bachelor i London, var der mange der sagde til mig, at jeg burde starte min karriere med et “rigtigt” job, så jeg kunne komme ud og få noget erfaring. Men allerede der vidste jeg, at jeg skulle starte mit eget. Jeg studerede alt det kreative indenfor tøjbranchen inden jeg tog til London, så jeg ser mig selv som håndværker. Men jeg er blevet tilpas påvirket af mine forældre til at man også skal tjene penge. Så siden jeg startede Dea Kudibal, har det også været målet at tjene penge på det, jeg har lavet og have det sjovt. Det har jeg aldrig lagt skjult på. Derfor satsede jeg også på den gode kvalitet lige fra starten. Alting skal være i orden. Det går nok tilbage til min baggrund som skrædder.”
Du startede som sagt i 2003 med eksklusive tørklæder. “Først” i 2008 lancerede du en fuld kollektion. Mange taler tit om, at det er svært at komme i gang. Kan du ikke sætte os ind i, hvor meget du havde planlagt, inden du startede. Havde du en konkret plan?
“Nej, på ingen måde. Det har været helt organisk, og hvor man har opsøgt de muligheder, der har været. Mia og jeg (Dea Kudibal har to investorer, Mia Bjerggaard Larsen og Henning Jacob Larsen, som har været med hele vejen.) tog på alle messerne. (Paris, Milano og Berlin.) På det tidspunkt havde jeg boet i udlandet i fem år, inden jeg kom tilbage til Danmark, så det var naturligt at tænke internationalt. På en af de messer får vi en ordre fra en kunde, der så siger til mig: “Kunne du ikke lave nogle toppe af de samme prints som dine silketørklæder”. Men jeg havde jo været på business school og der lærte jeg, at man skulle fokusere. Så mit første svar var et høfligt nej. Vi var jo et accessories-firma tænkte jeg. Men seks måneder efter står vi på samme messe, og den samme kunde kommer over til mig. Hun har den fineste silketop på i vores print, og helt overrasket udbryder jeg, hvor hun dog har den fra. Det viste sig simpelthen, at hun havde købt to af vores tørklæder og gået til en skrædder. Fra det sekund vidste jeg, at vi skulle begynde at lave toppe og bluser. Så det var der, det startede. Det var jo lidt tilfældigt, for at svare på dit spørgsmål.”
“Fra det sekund vidste jeg, at vi skulle begynde at lave toppe og bluser."
Uden at gå i gang med den store kronologiske opremsning, så er der nogle helt tydelige milestones for dig. Opstart, fra tørklæde til fuld kollektion, salg til udlandet, de første medarbejdere osv. Er der nogle værdier, som du har været særlig opmærksom på hele vejen?
“Jeg tror kun på, at man kan skabe vækst og vokse, hvis man har nogle gode mennesker omkring sig. Det er jo en team effort. Hvis vi ikke stod sammen om det, så havde vi ikke skabt det, vi har i dag. Da jeg tog Mia og Henning ind som partnere, var jeg meget opmærksom på, at jeg hellere ville have 50 procent af noget, der blev stort end 100 procent af noget, der bare lå og ulmede. Derudover tror jeg, at det er vigtigt at turde bede om hjælp. Det var jeg god til i vores opstart.”
"Vi havde meget begrænsede midler i starten, som de fleste andre."
Har du et eksempel?
“Vi havde meget begrænsede midler i starten, som de fleste andre. Så da vi skulle lave det første katalog, fik jeg en veninde til at hjælpe med make-up. Hun havde en lillebror, der var kæreste med en model, som så kendte en fotograf. De fik ingenting, eller i hvert fald meget lidt, for deres arbejde dengang. Samtidig havde jeg en ven, som havde et slot, og sørme om vi ikke måtte tage billederne der. Så det blev super godt. Folk vil generelt gerne hjælpe en. Derfor er jeg også selv meget åben for at hjælpe andre nu, hvis jeg virkelig kan mærke, at de brænder for det.
En sidenote til det er også, at jeg tror, at jeg vandt en del respekt ved min partner Henning. Han var i chok over, hvor lidt det fine fotoshoot havde kostet. Det var vidst et par tørklæder og en flaske rødvin.”
Er du drevet af det samme nu, som dengang du startede?
“Jeg elsker det, jeg laver. Jeg elsker at følge med i verden, og hvad der er brug for nu. Vi er en designdrevet virksomhed. Det har jeg altid været drevet af. Men selvfølgelig er jeg opmærksom på f.eks. magelighed. Det er en trussel for alle tror jeg. Det tillader et svært marked bare ikke. Man kan ikke forlange, at alle medarbejdere har den samme entreprenante spirit som en selv, men tingene er ikke kommet af sig selv, og det føler jeg, at alle er bevidste om her. Folk herinde knokler enormt hårdt. Jeg er taknemmelig for deres indsats.”
Hvis vi kigger lidt fremad. Hvad er ambitionerne med virksomheden?
“Jeg vil jo gerne have, at vi bliver endnu større. Selvfølgelig vil jeg det. Men jeg er også realistisk omkring det. Med det marked vi befinder os i lige nu, så bliver vi også nødt til at tænke på at konsolidere os. Men overordnet bliver vores ambition den samme. At skabe nogle kollektioner, som folk bare vil have. Det der med at se en Dea Kudibal-style, hvor de bare tænker det er et item, som de bare ikke kan leve uden. Men ambitionen er også, at når en kvinde har købt noget af vores tøj, så skal hun værdsætte det og beholde det i sin garderobe i mange år. Derfor skal vi for Guds skyld fastholde vores gode kvalitet, selvom råvarene osv. stiger i pris. Vi går ikke på kompromis. At genbruge er også det stærkeste svar på bæredygtighed. Jeg kan sidde rundt om bordet med mine veninder, hvor de sidder med fem år gamle styles fra os. Det er helt fantastisk
Hvis du tænker mere forretningsmæssigt, så er vi kommet godt i gang i USA nu. Vi har fået nogle rigtig gode “key accounts” bla. Nieman Marcus. Det har været et ønske længe, men vi har brugt mange år på at finde den rette samarbejdspartner. USA passer godt til os, så det har været et ønske længe. Hvis vi skal fortsætte vores vækst, så skal vi helt sikkert ud på nye markeder.”
Hvem har du selv været inspireret af?
“Det, som påvirker mig mest, er hvordan verden er. Det er både den politiske og økonomiske situation. Det følger jeg rigtig meget med i og dermed også inspireret af. Derudover finder jeg også meget inspiration i kunst – både dansk og international kunst.
Jeg tror, at jeg har en god intuition. Den har i hvert fald båret mig et godt stykke af vejen. Det prøver jeg også at give videre. Jeg blev engang bekendt med en ung kvinde, som hedder Stine, der har noget der hedder Studio Flør. Hun er så passioneret og er en do’er. Hun kan virkelig eksekvere. Sådan nogle typer hepper jeg på og er også inspireret af. Iværksætteri handler rigtig meget om eksekvering.”
100% involveret i designprocessen
Hvordan ser din hverdag ud?
“Jeg har en dygtig CEO ansat, så jeg er ikke længere en del af den daglige drift. Men jeg er stadig herinde flere gange om ugen til møder. En dag starter bedst for mig, hvis jeg kan gøre noget aktivt. Det tror jeg gør noget godt for “your mind”. Hvis jeg er ude at gå, så kan jeg sagtens få ordnet en masse telefonopkald osv. Derfra kører dagene selvfølgelig forskelligt med møder på kontoret, ude i byen eller andre opgaver.
Jeg er stadig 100 procent involveret i designprocessen. Det føler jeg mig enormt privilegeret over. For tre år siden var jeg jo involveret i alt i virksomheden.
Jeg kan godt lide at være tilgængelig. Alle inde på kontoret ved godt de kan få fat i mig 24/7, også når jeg er på ferie. Jeg vil hellere have tingene serveret, når de er der, end for sent. Jeg skal ikke være flaskehals.”
Glæd dig til næste uge, hvor vi bringer Dea Kudibals syn på frihed og ansvar.
Hvis du vil læse mere om Dea Kudibals historie fra starten, så har Fashion Forum lavet dette fine interview. Læs her.
Nysgerrig på mere?
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.