Ugens “Check-in” er  med Mads Gleitze Smith (co-founder) og Niels Kyhl Hauskou (CEO) fra Vuffeli.

 Velkommen til ugens “Check-in”, som er vores lille hurtige format, hvor vi “checker in” med en relevant hovedperson, som fortæller, hvad vedkommende har gang i for tiden.
Denne udgave er lidt anderledes. I dag kan du nemlig møde 2. Vi er så heldige at have både Mads Gleitze Smith og Niels Kyhl Hauskou med fra Vuffeli, der sælger hundemad (og tilbehør) på abonnement. Det har de stadig stor succes med på virksomhedens 5. år. Nederst i denne artikel er der et link til et større interview med selvsamme hovedpersoner.

For nu springer vi til ugens udgave!

Vuffeli

  Niels Kyhl Hauskou (tv.) og  Mads Gleitze Smith (th.)

Hej Mads og Niels. Hvordan har I det?

Niels:

“Vi har det godt. Vi har travlt, men er et godt sted som virksomhed. Vi har i de sidste 6 måneder ansat nogle stærke profiler, som sammen med resten af teamet har taget Vuffeli ind i næste fase som virksomhed. Vi kan mærke, at de ting, som vi har sat i gang det sidste halve år, begynder at bære frugt nu. Det er meget motiverende.”

Mads:
“Jeg er helt enig. Som virksomhed har vi aldrig før været så skarpe på, hvad vores mission er, som vi er nu. I den mission er vores kunder (red. abonnenter) altafgørende. Dem er vi blevet endnu bedre til at arbejde sammen med. Jeg ser frem til de kommende lanceringer, hvor vi bliver endnu mere fleksible, og kunderne får mulighed for at customize endnu mere ift., hvad der passer præcist til dem og deres hund.”

"...Vi kan mærke, at de ting, som vi har sat i gang det sidste halve år, begynder at bære frugt nu. Det er meget motiverende."

Hvad er I drevet af for tiden?

Niels:

“Vi er som altid drevet af det gode hundeliv. Det er gennemgående for hele vores organisation. Det er et virkelig stærkt formål at gå på arbejde med.”

Mads:

“Præcis. Vi er drevet af vores kunder. Det er så vildt, når man hører historier om, hvor meget Vuffeli betyder for dem. Det kan både være vores produkter, og at vi gør deres hverdag lettere. Vi har haft kunder, der har været med os i alle 5 år. Det giver da et kæmpe drive. Men det er også en kæmpe motivationsfaktor til at gøre det endnu bedre.”

Hvem er I mest inspireret af for tiden?

Niels:

“Det har været en vild tid for rigtig mange start-ups. Den ene krise har overlappet den anden. Vi er inspireret af alle de start-ups, som ikke er bange for at smøge ærmerne op, tage en åben dialog med deres kunder og er klar til hele tiden at gå en ekstra mil for hinanden som team. Her er der virkelig mange danske start-ups, der kunne nævnes.”

Ny "Takt og tone bog" til hundeejere?

Hvilke udenlandske medier bruger I?

Niels:

“Jeg “subscriber” til en del forskellige nyhedsbreve, men ellers udvikler jeg min viden gennem de bøger jeg læser. Det er primært omkring coaching og personal development.”

Mads:
“Jeg læser ikke avis, men er også flittig subscriber til nyhedsbreve og diverse blogs, som primært handler om customer experience, B2C subscription ecommerce, data science og alt godt fra start/scale up verdenen.”

Er der en af jer, som har tænkt på at skrive en bog en dag?

Mads:

“Jeg gad faktisk godt at skrive en ny “hunde-udgave” af Emma Gads “Takt og tone”. Et fælles regelsæt til glæde for alle. Der er brug for en takt og tone bog for hundeejere. Så lad os se om det kommer en dag.”

Ellers noget? 

Niels:

“Jeg synes virkelig, at jeg mærker en god energi i vores netværk for tiden. Folk rækker ud. Folk er proaktive. Det synes jeg, at vi skal være gode til at hylde og være taknemmelige for.”


Mere Vuffeli?

Læs vores tidligere interview med folkene fra Vuffeli.
Her fortæller de om deres egen historie og ambitioner for Vuffeli.

 Vuffeli: Vi vil være langt mere end dem, der “bare” leverer foder.

Læs interviewet her.

 Vuffeli: Vi skal bruge endnu mere krudt på at bygge vores brand.

Læs med her.

vuffeli dontt.dk

Tidligere "check-ins"

Tidligere afsnit i vores “Check in” format.

Den med Alex Vanopslagh:

 ….At jeg som menneske beholder min integritet, og at jeg på mine sidste dage kan sige, at jeg har handlet i overensstemmelse med mine værdier. Det er jeg meget opmærksom på..”

Det kan du læse her.

Den med Ditte Julie Jensen:

“Den her beslutning har virkelig krævet mod!.”

Læs den her.

Den med Amanda Bodenhoff:

 …Jeg er drevet af at ville give noget tilbage til samfundet.”

Det kan du læse her.

Den med Mathias Jensen fra Les Deux:

“Ambitionsniveauet er kun skruet yderligere op.”

Det kan du læse her.

Den med Patricia Plesner fra EcoHotels:

“Jeg føler mig mere motiveret end nogensinde før”

Det kan du læse her. 

Den med Christian Cordius fra Banana Cph:

 Banana Cph kan begynde at rette øjnene mod udlandet.”

Det kan du læse her. 

Den med Nicoline Roth fra Nordic Strong:

“Min morgenrutine er det bedste ved min dag.”

Det kan du læse her. 


Serien "Check in" er præsenteret i samarbejde med GreenMobility

GreenMobility er en børsnoteret dansk free-float delebilstjeneste bestående af mere end 1.600 elbiler. App’en er din nøgle til alle bilerne der kan lejes på minut-, time- og dagsbasis til både korte og lange ture. Oprettelsen er gratis, du betaler kun når du bruger bilerne.

Med GreenMobility slipper du for at tænke på parkering, opladning og forsikring – du reserverer og åbner blot en bil i app’en, sætter dig ind i den og kører.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.