“Check in” med Mathias Jensen fra Les Deux.
Velkommen til vores mandagsformat “Check-in”. Vi “checker in” med en relevant hovedperson, som fortæller, hvad vedkommende er drevet af for tiden.
I denne udgave kan du møde Mathias Jensen, som er Design direktor for tøjbrandet Les Deux. Mathias har været med i virksomheden stort set fra start, og har altid haft en fremtrædende rolle. Til daglig bor han i Hørsholm med sin Anne Sofie og deres 3 børn.
Hej Mathias. Hvordan har du det?
“Jeg er i den priviligerede situation, at jeg får lov til at følge vores kollektioner hele vejen, dvs. at jeg både er med i designfasen og efterfølgende i konceptualiseringen og tilblivelsen af vores salgsmateriale og kampagner.
Så lige for tiden er jeg travl og forventningsfuld. Vi har netop afsluttet designet af vores Spring 24 kollektion og er samtidig i den sidste del af planlægningsfasen af kampagneskydningen for Pre Spring 24.
Vi er i en fase, hvor vi udvikler og udfordrer en del på produktet. Vi har ansat flere hænder i afdelingen, og jeg er meget håbefuld for de næste par år. Så for mig er ambitionsniveauet blevet skruet yderligere op. Så helt kort, det går rigtig godt.”
..men til gengæld oplever jeg, at der er en ret inspirerende nerve i mode som bygger på nostalgi og autenticitet.
Hvad er du drevet af for tiden?
“I januar rejste jeg en del og besøgte messer. Derudover havde jeg møder og aftaler med indkøbere, agenter og fashion editors fra internationale medier. Den ting, som alle de mennesker jeg talte med havde til fælles, var, at de var voldsomt ambitiøse på vores vegne, som vi jo også selv er, og det tænder mig helt vildt.”
Hvem er du mest inspireret af for tiden?
“Jeg er ikke så inspireret af en person lige for tiden, men til gengæld oplever jeg, at der er en ret inspirerende nerve i mode, som bygger på nostalgi og autenticitet. Og det inspirerer mig ret meget. Jeg dykker ned i streetwear fra 90’erne, ikoniske film, musik og vintage referencer. Der ligger også en second-hand butik i Paris, der hedder Brut, som har nogle vildt inspirerende produkter og et stort underjordisk arkiv af unikke pieces. Den har vi besøgt et par gange. Den kombination skaber noget ret spændende.”
Sætter pris på tiden om morgenen!
Hvordan starter din dag?
“Min dag starter ret roligt.
Når børnene er afleveret, køber jeg en kaffe og begiver mig mod byen.
Jeg har lidt over en time på arbejde hver vej, så der er god tid til at tænke store som små tanker, lave et par telefonopkald eller bare have lidt ro omkring mig. Det er faktisk noget, jeg sætter meget pris på.”
Hvilke udenlandske medier bruger du?
“Jeg bruger Popeye fra Japan, Monocle osv.”
Skriver du en bog en dag?
“Ja, det tænker jeg. Men ikke lige foreløbigt. Min historie er ikke slut endnu.”
Tidligere afsnit i vores “Check in” format.
Den med Alex Vanopslagh:
“….At jeg som menneske beholder min integritet, og at jeg på mine sidste dage kan sige, at jeg har handlet i overensstemmelse med mine værdier. Det er jeg meget opmærksom på..”
Den med Amanda Bodenhoff.
“…Jeg er drevet af at ville give noget tilbage til samfundet.”
Serien "Check in" er præsenteret i samarbejde med GreenMobility
GreenMobility er en børsnoteret dansk free-float delebilstjeneste bestående af mere end 1.600 elbiler. App’en er din nøgle til alle bilerne der kan lejes på minut-, time- og dagsbasis til både korte og lange ture. Oprettelsen er gratis, du betaler kun når du bruger bilerne.
Med GreenMobility slipper du for at tænke på parkering, opladning og forsikring – du reserverer og åbner blot en bil i app’en, sætter dig ind i den og kører.
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.