“Check in” med Alex Vanopslagh.
Velkommen til “Check-in”, som er vores nye mandagsformat de næste 10 uger. Vi “checker in” med en relevant hovedperson, som fortæller, hvad vedkommende er drevet af for tiden.
I denne udgave kan du møde Alex Vanopslagh, som er formand for Liberal Alliance, som ved sidste valg gik fra 3 til 14 mandater i Folketinget.
Hej Alex. Hvordan har du det?
“Jeg har det godt. Jeg er både glad og taknemmelig for, at tingene er gået så godt. Men jeg kan også mærke, at jeg synes, det er mærkeligt, at vi har fået den her regering “over midten”. Det har jeg nok ikke lige vænnet mig til. Det er en ny situation, hvor vi som parti skal finde ud af “hvad skal vi så?”. Men jeg har en ro i maven og ved, at vi finder på noget godt. Så jeg har det godt, og vil sammen med de andre sørge for, at vi ikke ender i “hængekøjen”. For Liberal Alliance skal ud og give den fuld gas.”
Hvad er du drevet af for tiden?
“Jeg er drevet af at opnå mest mulig storhed og indflydelse til Liberal Alliance. På det mere personlige plan, så har jeg fokus på min udvikling. At jeg som menneske beholder min integritet, og at jeg på mine sidste dage kan sige, at jeg har handlet i overensstemmelse med mine værdier. Det er jeg meget opmærksom på.”
Sjovt, du spørger. Jeg er lige blevet færdig med den. Den er ved forlaget nu!
Hvem er du mest inspireret af for tiden?
“Det er et godt spørgsmål… Jeg ved ikke, om jeg kan svare på det. Jeg har som sådan ikke idoler. Men jeg læser rigtig meget og bliver inspireret af det. Men så læser jeg en ny bog ugen efter, og så er det den. Men jeg prøver at holde mig skarp hele tiden. Jeg har fået et nyt politisk interesseområde. Det er omkring det udenrigspolitiske. Det har jeg ikke gået så meget op i tidligere, men det bruger jeg meget tid på at læse om. Det inspirerer mig enormt at blive klogere på de politiske bevægelser, som er ude i verden.”
Hvordan starter din dag?
“Vi har noget, der hedder retriever. Det er en medieovervågning, der fortæller mig, hvor Liberal Alliance er nævnt i dagens medier. Det er det første, jeg får et overblik over. Men det allerførste jeg gør er, at jeg drikker en halv liter vand for at få gang i systemet. Derefter løser jeg nogle ordgåder på en app. Her er der en daglig udfordring. Det ligger jeg i sengen og løser med min kæreste. Sådan starter jeg dagen.”
Hvilke udenlandske medier bruger du?
“Jeg abonnerer på Foreign Affairs og The Economist.”
OM ALEX VANOPSLAGH:
Født i 1991.
Cand.scient.pol
Partileder i Liberal Alliance siden 2019.
Tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Københavns Borgerrepræsentation og konsulent i GRACE PA.
I 2016 vandt han DM i debat på Folkemødet.
Skriver du en bog en dag?
“Sjovt, du spørger. Jeg er lige blevet færdig med den. Den er ved forlaget nu og udkommer inden sommer. Bogen forsøger at gå et spadestik dybere i vores liberalistiske ideologi. Jeg går et par skridt tilbage og tænker, hvad der egentlig driver mig politisk. Så bogen handler om værdien af det personlige ansvar. Det var den type tanker, som førte til vores “du kan godt” kampagne. Vi tager livet på os i medgang og modgang. Vi behøver ikke den store stat til at beskytte os. Så det er en bog, der behandler forskellige emner, som tager udgangspunkt i egne oplevelser, eller hvad jeg mener værdimæssigt.”
“Ugens læserspørgsmål”
Fremover vil du, kære læser, have mulighed for at stille vores hovedperson et spørgsmål. Men da dette er første afsnit, så måtte vi selv komme på et..
Hvor saglig vil du selv vurdere dig under en fodboldkamp?
“På ingen måder. Haha. Det smukke ved fodbold er passionen og følelserne. Men der er ingen tvivl om, at jeg ser mig som et stort fodboldtaktisk geni, der kan se det hele. Selvom jeg altid bare nævner, at presspillet ikke er godt nok, og vi ikke vinder nok 2. bolde… :)”
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.