“Check in” med Ditte Julie Jensen.
Hele Danmark lærte Ditte Julie Jensen at kende tilbage i 2015 i TV-programmet “Den Store Bagedyst”. Siden startede hun sin egen virksomhed, hvor hun blandt andet udviklede universet og bageserien “by Ditte Julie”. Derudover har hun holdt et væld af foredrag, rådgivet og udgivet et stort antal kogebøger. Nu er hun i gang med at skrive næste kapitel af sin karriere. Hun er nemlig blevet en del af Female Founders House. Det fortæller Ditte Julie om i denne uges “check-in”.
Hej Ditte Julie. Hvad er du drevet af pt.?
“Lige for tiden er jeg drevet af at finde helt ind til min egne kerneværdier. Jeg har valgt at lukke mit bagestudie i Bredgade, og denne beslutning har krævet mod og mange refleksioner. Jeg er i fuld gang med at nedlukke den del af min forretning. Tilpasse min nye konstellation af forretningen samt jeg har sagt JA TAK til et nyt projekt, som tager 80% procent af min tid pt. Jeg er pr. 1/2 tiltrådt som Branding- & House Manager i Female Founders House, som er stiftet af Nordic Female Founders. Derudover hjælper jeg med branding, strategi og “at finde sit WHY” i mange af de virksomheder, som Nordic Female Founders har investeret i. Så jeg er i den grad drevet af at formidle mine budskaber og være med til at ændre en kultur primært blandt kvindelige iværksættere.”
"...fælles for mine morgener er, at de handler om mig, og om at fylde mig op med energi og lige tjekke ind i, hvordan jeg har det."
Hvad er du drevet af for tiden?
“I januar rejste jeg en del og besøgte messer. Derudover havde jeg møder og aftaler med indkøbere, agenter og fashion editors fra internationale medier. Den ting, som alle de mennesker jeg talte med havde til fælles, var, at de var voldsomt ambitiøse på vores vegne, som vi jo også selv er, og det tænder mig helt vildt.”
Hvem er du mest inspireret af for tiden?
“Jeg ved ikke, om der som sådan er EN, som jeg er inspireret af, men nok mere overordnet hele kulturen blandt iværksættere. Jeg er inspireret af, hvordan vi alle arbejder, hvordan vi anskuer et rigt liv mv. Jeg synes, det er vildt spændende at blive inspireret af nogle, som tør gøre det anderledes og stikke næsen frem. Jeg er startet på en ny uddannelse, som hedder “Den spirituelle entreprenør”, som Pernille Aalund står i spidsen for. Jeg synes, at Pernille er helt igennem fantastisk og anskuer tilværelsen og erhvervslivet på en spændende måde!”
"... en drøm om en bog på et dybere plan."
Hvordan starter din dag?
“Den kan starte på mange forskellige måder. Men hver dag starter jeg dagen ud med en kop kaffe, meditation, skriver i min Drejebog, hvor jeg skriver dagbog, stiller mig selv spørgsmål og taknemmelighedsdagbog. Stiller fokus indad, trækker englekort og sidder i stilhed eller stille musik. Derudover træner jeg ofte om morgen. De morgener jeg har mine børn, når jeg ikke altid at få trænet før kl. 08.45 (men afhænger af dagens program og møder). Men jeg vælger altid at prioritere de ting, som fylder mig op med energi. Dermed har jeg mere at give af i løbet af en dag, fordi jeg er startet med at fylde mig selv op. De morgener jeg ikke har mine børn, elsker jeg at træne kl. 06 el. 07.”
Hvilke udenlandske medier bruger du?
“Jeg bruger faktisk ikke udlandske medier særlig meget. Jeg er lige begyndt at lytte til lydbøger på engelsk, fordi de alene ikke er oversat.”
Skriver du en bog en dag?
“Nu har jeg skrevet 13 fysiske kogebøger, 6 e-bøger og lavet en Drejebog, som er den, jeg selv skriver i dagligt, holder workshops fra og handler om at tjekke ind i en selv. Men jeg har en drøm om en dag at skrive en bog på et dybere plan, der handler mere om mig, og hvordan jeg ser på livet/arbejder med mig selv.”
Tidligere afsnit i vores “Check in” format.
Den med Alex Vanopslagh:
“….At jeg som menneske beholder min integritet, og at jeg på mine sidste dage kan sige, at jeg har handlet i overensstemmelse med mine værdier. Det er jeg meget opmærksom på..”
Den med Amanda Bodenhoff.
“…Jeg er drevet af at ville give noget tilbage til samfundet.”
Den med Mathias Jensen fra Les Deux:
“Ambitionsniveauet er kun skruet yderligere op.”
Serien "Check in" er præsenteret i samarbejde med GreenMobility
GreenMobility er en børsnoteret dansk free-float delebilstjeneste bestående af mere end 1.600 elbiler. App’en er din nøgle til alle bilerne der kan lejes på minut-, time- og dagsbasis til både korte og lange ture. Oprettelsen er gratis, du betaler kun når du bruger bilerne.
Med GreenMobility slipper du for at tænke på parkering, opladning og forsikring – du reserverer og åbner blot en bil i app’en, sætter dig ind i den og kører.
Mere Ditte Julie?
Læs vores store interview med Ditte Julie Jensen her.
Ditte Julie: “For at være ærlig, så har jeg aldrig følt, at jeg havde en bestemt retning i livet.”
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.