Ugens “Check-in” er med Jesper Rossen Hansen, Co-founder af Turtle.

Sidst vi mødte Jesper Rossen Hansen her på kanalen, fortalte han om drømmen for ham og hans to partnere i Turtle. De vil lave personligt merchandise til virksomheder med stor fokus på design, æstetik og bæredygtighed. Ting, som er på agendaen i moderne virksomheder i dag. Det har virksomheden stor succes med og har landet en række spændende aftaler.
Det får vi rig lejlighed til at tale videre om en anden dag, men i dag handler det om ugens afsnit af “Check in”.

Her fortæller Jesper om “tysker-planer”, livet med børn og meget mere!


Hej Jesper. Hvordan har du det?

“Nu, hvor sommeren for alvor nærmer sig, får jeg det bedre og bedre. Min kæreste, der er historiker, delte på et tidspunkt et gammelt vers (fra 1902) fra den danske digter, Sophus Claussen, med mig, som hun syntes opsummerede mit bundløse behov for at være ude i solen meget godt. Det kommer her: “Den træthed, som lammed min styrke i fjor, er atter forsvundet og slettet dens spor.” Og det kan jeg kun give hhv. min kæreste og Sophus Claussen ret i. Jeg føler mig enormt afkræftet, når solen rejser sydpå sammen med fuglene. Men også fantastisk til mode, når varmen vender retur. Behovet for sol og varme er både en forbandelse og velsignelse, som jeg har arvet fra min far.
Hvad angår turtle, så er vi på Østerbro PT i gang med en gigantisk hjemmesideopdatering. Det foregår bag linjerne – og denne gang er det med henblik på at lave en skalérbar og mere automatiseret model, som er kompatibel og klar til at kunne blive tæppelanceret i udlandet.”

"...Jeg har selv både boet i Tyskland samt studeret tysk, så det er et projekt, jeg er meget investeret i.”

Jesper Rossen Hansen

Hvad er du drevet af for tiden?

“Som en del af vores udenlandske vækstrejse i turtle er jeg i tæt kontakt med den danske ambassade i Berlin, hvor vi arbejder på den bedst mulige officielle indtræden på det tyske marked. Jeg har selv både boet i Tyskland samt studeret tysk erhvervskommunikation på Aarhus Universitet, så det er et projekt, jeg er meget investeret i.”

Hvem er du mest inspireret af for tiden?

“Jeg elsker musik og er helt på røven over det nye album fra Guldimund (Asger Nordtorp Pedersen). Vi er nogenlunde jævnaldrende og har begge små børn, så for mig er hans tekster enormt relaterbare, og musikken er af nærmest uset høj kvalitet.”

Hvordan starter din dag?

“Med to børn under fire år starter dagen meget, meget tidligt, hvilket ville have udfordret 2010-versionen af Jesper, mens 2023-versionen har valgt at omfavne det. Jeg er ikke vinterbader, men jeg elsker at bade i havet. Min badesæson er netop startet, så det dyrker jeg i høj grad hver morgen. Med saltvand i håret henter jeg dagens avis fra Børsen i postkassen, og til brummende musik fra Moccamasteren og duften af frisklavet kaffe fra vores venner fra Coffe Collective, danner jeg mig et hurtigt overblik over dagens gøremål. Herefter er det i arbejdstøjet og i gang med at grinde på de henvendelser, vi har fået i løbet af aftenen og morgenen på særligt LinkedIn og på hjemmesiden”.

"...Lytter til tyske podcasts"

Hvilke udenlandske medier bruger du?

“Jeg lytter dagligt til de to tyske podcasts: ”Tagesthemen” fra ARD og ”Die Lage” fra Der Spiegel. Det er to relativt lette kultur- og aktualitetspodcasts om de vigtigste emner i Tyskland i de seneste 24 timer.”

Skriver du en bog en dag? 

“Inden jeg fik børn, var jeg rigtig god til at læse. Jeg satser stærkt på at vække min indre bogorm en dag i fremtiden. Særligt forfattere som Orwell og Günter Grass er jeg meget betaget af. Jeg kan faktisk godt lide at læse lidt tunge, dystopiske romaner, men hvis det skal være en bog med mig som forfatter, ville det nok være inden for ”Kreativ Markedsføring”, ”70’er-knallerter” eller om min fortælling om min farverige bedstemor.”


Mere Turtle? Mere Turtle? Mere Turtle?

Læs vores tidligere interview om drengene bag Turtle:
“Mange virksomheders merchandise mangler personlighed.”

Læs interviewet her.


Tidligere "check-ins"

Tidligere afsnit i vores “Check in” format.

Den med Alex Vanopslagh:

 ….At jeg som menneske beholder min integritet, og at jeg på mine sidste dage kan sige, at jeg har handlet i overensstemmelse med mine værdier. Det er jeg meget opmærksom på..”

Det kan du læse her.

Den med Ditte Julie Jensen:

“Den her beslutning har virkelig krævet mod!.”

Læs den her.

Den med Amanda Bodenhoff:

 …Jeg er drevet af at ville give noget tilbage til samfundet.”

Det kan du læse her.

Den med Mathias Jensen fra Les Deux:

“Ambitionsniveauet er kun skruet yderligere op.”

Det kan du læse her.

Den med Patricia Plesner fra EcoHotels:

“Jeg føler mig mere motiveret end nogensinde før”

Det kan du læse her. 

Den med Christian Cordius fra Banana Cph:

 Banana Cph kan begynde at rette øjnene mod udlandet.”

Det kan du læse her. 

Den med Vuffeli:

  Vuffeli: Som virksomhed har vi aldrig stået bedre”.

Det kan du læse her. 

Den med Melissa Bech:

 Melissa Bech: “Jeg bliver inspireret af gamle sportsbrands”.

Det kan du læse her. 


Serien "Check in" er præsenteret i samarbejde med GreenMobility

GreenMobility er en børsnoteret dansk free-float delebilstjeneste bestående af mere end 1.600 elbiler. App’en er din nøgle til alle bilerne der kan lejes på minut-, time- og dagsbasis til både korte og lange ture. Oprettelsen er gratis, du betaler kun når du bruger bilerne.

Med GreenMobility slipper du for at tænke på parkering, opladning og forsikring – du reserverer og åbner blot en bil i app’en, sætter dig ind i den og kører.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.