Tør som en riskiks

”Giv ikke børn riskiks” skrev Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse for nyligt. For ny forskning havde fundet ud af, at de støvede og smagsløse kiks, som man troskyldigt og med god samvittighed har stukket sin sultne baby i stedet for en Kinder mælkesnitte, er kræftfremkaldende. Gru og panik! Alt salg af riskiks stoppede brat, og økologisk bevidste mødre var fortvivlede. Eksperter var dog senere ude og berolige med, at en riskiks ikke var farligere end at drikke et glas vand. Det var så den storm.

Vi må efterhånden ingenting mere. Det har længe været kendt og videnskabeligt bevist, at alkohol og cigaretter er farligt og skadeligt for vores egen og andres sundhed. Men hver dag bliver flere og flere ting farlige, kræftfremkaldende og livstruende. Fedt, sukker, mobiltelefonstråling, kaffe og kosmetik – alt sammen er det farligt og dårligt for os – ironisk nok er det også alle de ting, som kan være med til at gøre livet lidt sjovere og dejligere, mens vi har det. For vi ved jo aldrig, hvornår det slutter, kun AT det slutter. Alligevel er mantraet kun og hele tiden, at alle de sjove (og kræftfremkaldende ting) forkorter vores liv, ofte med op til flere minutter. Vi skal leve længe. Gennemsnitslevealderen skal død og pine være høj i Danmark, vi skal overhale svenskerne for enhver pris. Men hvorfor er det lige, at det er SÅ attraktivt at blive meget gammel? Hvorfor ikke hellere sørge for at have det sjovt, mens vi lever? Jeg taler ikke om at leve stærkt og dø ung, men alligevel er der noget om det. Det lyder banalt, ja. Men ser vi nogensinde avisoverskrifter, hvor der står ”Flødeskumskager øger livskvaliteten”? Det er altid noget med, at ”Kaffe slår dig ihjel” eller ”Blot to glas vin om dagen er farligt”. Og det er jo ikke sådan, at man falder død om på stedet, næ det er mere noget med, at man bliver snydt for de sidste år på plejehjemmet.
Nypuritanisme er det. Og det sniger sig ind alle vegne, og med adfærdsregulerende kampagner inden for snart sagt alt, føler man sig jo nærmest overvåget, og skylden nager, hvis man kommer til at snuppe en cola og droppe løbeturen. Vi skal give vores børn 100 procent økologi. Vi skal motionere, vi skal drikke rigeligt med vand, vi skal gå tidligt i seng, og vi skal smøre os ind i solcreme – og så alligevel ikke, for det er jo hormonforstyrrende. Åh. Hvad bliver det næste? Sex? Det er jo både dejligt og fyldt med nydelse. Men det er ikke længere livsnødvendigt, for forskningen har jo gjort det overflødigt som forplantningsaktivitet.

Jeg elsker selv at dyrke motion. Men jeg gør det, fordi jeg synes det er fedt, og det giver mig velvære. Ikke fordi myndigheder siger jeg skal, fordi det forlænger mit liv. Jeg drikker også kolde fadøl, på trods af advarslerne. Jeg vil gerne leve nu og her, og det vil jeg også gerne vise mine børn, at man skal. For de bliver jo også påvirkede af den evige nypuritanske nyhedsstrøm.
Selvfølgelig skal vi forske i kræft og i, hvad der fremkalder det, og selvfølgelig skal vi have fokus på sundhed. Men vi skal også lige slappe lidt af engang i mellem og huske at leve og nyde at leve. Nydelse er nærmest blevet en forbudt følelse, men med lidt sund fornuft, så tror jeg nu nok, at vi kan finde en god balance i vores eget liv.

Nypuritanisme er som en riskiks – kedelig, støvet og helt uden smag.

//Pia  Allerslev