Gør noget du ikke har gjort før. Tag en ny vej hjem fra arbejde eller hvad du nu skal hjem fra. Kig på din hjemby med turistens øjne. Prøv noget du ikke har prøvet før. Ros din oversete kollega, tal med en fremmed i bussen. Servér en ret du aldrig har tilberedt før, bind din kæreste til sengen (med nogle nye knob) eller vælg et tilfældigt sted på Danmarkskortet, kør derhen og tilbring mindst en time med at se stedet og være der.
Vanens magt hviler over os. Plejer er ikke død. Faktisk giver du ham kunstigt åndedræt og hjertemassage hver morgen. Du nærer ham med omsorg op gennem dagen, og du tager ham med i seng, right? Du gør langt hen ad vejen som du plejer, og måske er dine daglige rutiner heller ikke så tossede, men Plejer skal udfordres. Han har det lidt for godt. Nu skal han skal ud og leve lidt på kanten, skal han. Han skal føle sig truet. Han skal dø og genopstå i en ny form – som en ny vane, for derefter at blive udfordret, slået ihjel og genopstå. Igen igen. Jesus møder Groundhog Day.
Pointen – for den må være utroligt svær at gennemskue lige nu – pointen er, at du skal gøre noget nyt engang imellem. Du skal flytte dig – bevægelse er liv, stilstand er død, ay? Og selv om vi strengt taget lever for så at dø, så skal vi eddermandeme leve, mens vi bekæmper tyngdeloven i dette flygtige historiske sekund, vi kender som livet.
Vi skal ud i det hver dag med åbne øjne og ører – og det er dér vanens magt har det med at yde modstand. Plejer bedøver vores sanser. Han svøber os i tryghed og komfort. Han får alle dage til at ligne hinanden, han får tiden til at flyve, og pludselig, pludselig en dag står du og kigger tilbage på hele lortet og tænker, hvad har jeg lavet. Og så er det, at den der utroligt sentimentale og pænt ulidelige Kim Larsen-sang, ”om lidt bli’r har stille, om lidt er det forbi/fik du sagt det du ville, fik du hørt din melodi?”, toner ind og giver alt for meget mening.
Tro mig, hvis der er noget jeg ikke ønsker for dig på din måske sidste dag, så er det, at du skal høre Kim Larsen og tænke, hold kæft han havde sgu’ fat i noget der.
Derfor skal du gøre noget nyt. Fordi det holder dig i live. Fordi du selv er ude om det, hvis tirsdag ligner onsdag lidt for meget. Fordi de ting du altid kan gøre, får du aldrig gjort.
Lad det ikke stresse dig, men lad det være en motivation – at du skal gøre nogen af de ting, du altid kan gøre, men alligevel aldrig gør. Gode ting, ting der skiller sig ud, ting du tænker på med et smil, når du ligger i din seng samme aften. Noget nyt.
Ellers kan jeg allerede se, dine efterladte tale med kordegnen om din begravelse og bede ham om at spille den der sang med Kim Larsen, du reciterede så sært spørgende og febervildt i dine sidste demente dage her på jorden…
Okay, dumt billede, men skal DET være din skæbne?
Gør noget ved det – gør noget nyt.
//Christian Grau