Har verden brug for endnu et sodavandsbrand?

Måske ikke. Men måske har den brug for et brand, der forstår at kombinere smag, sundhed og stærk identitet. Det er i hvert fald ambitionen hos Gitte Poulsen Meyland-Smith, Julie Teglhus og Caroline Bergman, der står bag den nye funktionelle sodavand Gut it.

Med afsæt i den voksende interesse for gut health vil de ikke blot sælge dåser, men skabe et univers, som moderne forbrugere kan spejle sig i.

Vi har spurgt Caroline Bergman om idéen bag brandet, de første produkter og planerne for fremtiden.

"Vores ambition er at skabe et brand, der kombinerer god smag, moderne sundhedstrends og stærk branding"

Caroline Bergman Hansen

Caroline Bergman, en af tre founders bag Gut it

Gut it

Caroline, tillykke med Gut it! Hvorfor har verden brug for et sodavandsbrand mere?

“Fordi verden faktisk ikke har brug for endnu et ligegyldigt sodavandsbrand. Men den har brug for bedre alternativer.

Vi oplever en voksende interesse for sundhed og velvære, men samtidig ønsker de fleste mennesker stadig produkter, der smager godt og føles som en lille nydelse i hverdagen. Der er opstået en spændende kategori mellem traditionelle sodavand og funktionelle drikke, og det er netop dér, vi ser Gut it placeret og ikke mindst have sin berettigelse.

Vores ambition er at skabe et brand, der kombinerer god smag, moderne sundhedstrends og stærk branding. Vi tror på, at fremtidens forbrugere ikke vil vælge mellem sundhed og oplevelse. De forventer meget simpelt begge dele på én og samme tid.”

"Ideen opstod oprindeligt hos Gitte efter inspiration fra 10 år i New York"

Gut it

“Hvordan opstod ideen?”

Ideen opstod oprindeligt hos Gitte efter inspiration fra 10 år i New York, en generel interesse for gut health og en livslang drøm om at udvikle sit eget produkt. Derfra blev drømmen pitchet til Julie og jeg selv, og vores interesse blev straks vakt.

Vi kunne alle se, at tarmflora, fordøjelse og gut health er blevet et af de største globale sundhedsemner de seneste år. Samtidig oplevede vi, at mange af produkterne i kategorien enten var meget kliniske eller manglede den brandmæssige kant, som moderne forbrugere forventer.

Vi begyndte derfor at undersøge markedet nærmere og stille os selv spørgsmålet: Hvordan ville et moderne gut health-brand se ud, hvis det blev bygget fra bunden i dag? Hvad skal det indeholde? Hvad skal det kunne? Hvordan skal det se ud?

Det blev starten på Gut it.

De tre varianter repræsenterer forskellige smagsuniverser

Og I er startet med tre varianter. Hvordan landede I på dem?

Fra starten havde vi lagt os fast på det nordiske take. Derfor var hindbær og hyldeblomst, som samtidig er nogle smage, vi internt elsker, selvskrevet! Men vi kunne ikke se bort fra en klassisk frisk lemon-lime-smag. Vi vidste, den ville fuldende smagspaletten.

Vi testede en række forskellige smagsretninger og arbejdede tæt sammen med vores udviklingspartnere for at finde den rigtige balance mellem funktionalitet og smag. For os var det vigtigt, at folk først og fremmest havde lyst til at drikke produktet.

De tre varianter repræsenterer forskellige smagsuniverser og giver os mulighed for at lære, hvad forbrugerne foretrækker. Som nyt brand handler det også om at komme ud og lytte til markedet og sine kunder frem for at tro, at man har alle svarene fra dag ét.

Gut it

"Det er en del af en global bevægelse, som vokser hurtigt på tværs af markeder"

Jeg kender få, der ved mere om branding end dig. Hvem er den typiske Gut it- kunde?

“Den typiske Gut it-kunde er nysgerrig på sin sundhed, men ønsker ikke, at sundhed skal føles kedeligt eller begrænsende.

Det er mennesker, der læser ingredienslisten, interesserer sig for deres velvære og følger med i nye trends inden for kost og livsstil. Men det er også mennesker, der sætter pris på æstetik, oplevelse og brands med personlighed.

Vi bygger derfor ikke kun et produkt. Vi bygger et brandunivers, som folk kan identificere sig med.”

Er der planer om udlandet?

“Ja, absolut. Vi har fra starten tænkt Gut it som et brand med internationalt potentiale. Gut health og Fibermaxxing er ikke danske trend, det er en del af en global bevægelse, som vokser hurtigt på tværs af markeder.

Lige nu er vores fokus naturligvis på at etablere et stærkt fundament, men ambitionen er helt klart at bygge et brand, der kan eksistere langt ud over Danmarks grænser.

Jeg tror generelt, at danske virksomheder ofte undervurderer, hvor tidligt de bør tænke internationalt. For os er det en naturlig del af visionen.”

Hvorfor navnet Gut it?

Og kan du så ikke lige fortælle lidt om navnet. Hvorfor Gut it?

“Navnet udspringer af to ting.

For det første refererer det selvfølgelig til “gut”, altså tarmen, som er fundamentet for produktets funktionelle univers.

Men vi kunne også godt lide energien i udtrykket “Gut it”. Der ligger noget handlekraftigt, optimistisk og fremadskuende i det.

Gut it er derfor både en reference til det, produktet handler om, og den attitude, vi gerne vil bygge brandet omkring: at tage ansvar for sin sundhed uden at gøre det kompliceret.”

Vi glæder os til at følge Gut it på dontt.dk 


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center