Da vi sidst talte med William Friis, var Scanovus i gang med at skalere sit automatiske strygejern ud i mere end 40 lande. Siden da har virksomheden taget nye skridt, både organisatorisk, kommercielt og strategisk. (Du kan læse artikel her.)

USA er i dag blevet Scanovus’ største marked, og senest har virksomheden lanceret den ledningsfrie støvsuger Scanovus Flow™. Samtidig er fokus rykket fra enkeltprodukter til et mere overordnet brandformål.

Vi har talt med William Friis om væksten, de seneste milepæle og retningen for Scanovus. Og om hvordan ambitionen nu er at gøre hverdagens udskudte opgaver langt mere enkle.

"For os er Scanovus Flow™ ikke bare en støvsuger. Det er næste skridt i den retning, Scanovus bevæger sig i"

Scanovus

William Friis & Jonathan Dylander fra Scanovus


William, hvad har været de vigtigste milepæle for Scanovus siden vores seneste interview?

“Siden vores seneste interview er der sket rigtig meget.

Vi har fået Jonathan Dylander med om bord, styrket organisationen og taget et markant skridt ind på det amerikanske marked, som i dag er blevet vores største marked. Samtidig nåede vi vores ambitiøse mål for Q4 og har åbnet et nyt distributionsben i forretningen, så vi kan begynde at arbejde endnu bredere med salg og tilstedeværelse på tværs af markeder.

Vi startede med det automatiske strygejern, men vi bygger ikke Scanovus som et strygejernsbrand. Vi bygger Scanovus som et brand, der gør de opgaver i hverdagen, folk bliver ved med at udskyde, så enkle, at de faktisk bliver gjort.

Det handler ikke længere kun om ét produkt. Det handler om at bygge et brand, der kan blive en fast del af folks hverdag.”

"Vi stiller altid spørgsmålet: “Hvilke opgaver i hverdagen bliver folk ved med at udskyde"

Hvad/hvor har udviklet jer mest i selve forretningen?

“Det, der har udviklet os mest, er, at vi er holdt op med kun at tænke i produkter.

Vi stiller altid spørgsmålet: “Hvilke opgaver i hverdagen bliver folk ved med at udskyde, og hvordan kan vi gøre dem så nemme, at de ikke længere fylder?”

Det har ændret hele måden, vi ser forretningen på. Og det er her Scanovus har fundet sin retning. Vi skal ikke være endnu en virksomhed med “smarte gadgets”. Vi skal bygge produkter, der fjerner friktion fra hverdagen og giver folk deres tid og overskud tilbage.

Den erkendelse har gjort os skarpere på alt: hvilke produkter vi udvikler, hvordan vi kommunikerer, hvilke markeder vi går ind i, og hvordan vi ønsker at blive opfattet som brand.”

Sidst fortalte du, at Scanovus solgte til mere end 40 lande. Er væksten fortsat bredt funderet, eller ser I nu, at nogle markeder trækker mere end andre?

“Sidst vi talte sammen, havde vi netop åbnet op i USA. Siden da er USA faktisk blevet vores største marked, efterfulgt af Danmark og resten af Europa.

Det har været en vigtig læring for os, fordi det viser, at behovet ikke kun er lokalt eller nordisk.

Uanset om kunden bor i København, Texas eller Berlin, er der én ting, der går igen: folk vil gerne bruge mindre tid på praktiske opgaver, de ikke gider, og mere tid på det, der betyder noget for dem.

Det er derfor, vi ser et stort potentiale på tværs af markeder. Behovet for mindre besvær i hverdagen er ikke begrænset af landegrænser.”

William Friis Scanovus Flow

William Friis med den nye Scanovus Flow

I har netop lanceret Scanovus Flow™. Hvorfor skulle jeres næste produkt være en støvsuger?

“Fordi støvsugning er præcis den type opgave, Scanovus skal løse.

Det er en opgave, alle kender. Den skal gøres, men mange udskyder den. Ikke fordi den er kompliceret, men fordi den ofte føles besværlig.

Man skal finde støvsugeren frem, skifte stikkontakt, bakse med ledningen, trække den rundt i hjemmet og bagefter pakke det hele væk igen.

Scanovus Flow™ er udviklet til at fjerne så meget af den friktion som muligt.

Den er let, ledningsfri og nem at tage frem. Navnet Flow kommer af idéen om, at produktet skal skabe mere flow i hjemmet.

For os er Scanovus Flow™ ikke bare en støvsuger. Det er næste skridt i den retning, Scanovus bevæger sig i.”

"Vi ville bygge en støvsuger, der ramte balancen mellem høj ydeevne, design og pris"

Hvad adskiller Scanovus Flow™ fra de mange andre ledningsfrie støvsugere på markedet?

“Vi så et marked, der var sværere at gennemskue, end det burde være.

På den ene side har du de helt billige ledningsfrie støvsugere, hvor der ofte bliver gået på kompromis med batteritid og oplevelse. På den anden side har du premium-modellerne, som ofte koster mange tusinde kroner.

Det var dér, vi så en mulighed med Scanovus Flow™.

Vi ville bygge en støvsuger, der ramte balancen mellem høj ydeevne, design og pris.

Scanovus Flow™ har 50 minutters batteritid, 35kPa sugestyrke og anti-tangle børste. Men det handler ikke kun om specifikationer. En ledningsfri støvsuger er kun smart, hvis den rent faktisk bliver brugt.

Derfor har vi arbejdet meget med designet. Vi ville skabe en model med et rent, skandinavisk udtryk, som godt må stå fremme uden at ødelægge indretningen.”

Hvilken respons har I fået?

“Responsen har været rigtig stærk.

Det mest interessante er, at vi får feedback fra to typer kunder. Den ene kommer fra en klassisk støvsuger med ledning og oplever en stor forskel i brugen. Den anden gruppe har allerede erfaring med ledningsfrie støvsugere, og deres feedback er vigtigst for os.

Når kunder fremhæver batteritid, sugestyrke og brugervenlighed, bekræfter det os i, at vi har ramt noget rigtigt.”

"Fremadrettet kommer vi til at lancere flere produkter, der passer ind i samme mission: at gøre de opgaver, folk bliver ved med at udskyde, enklere og mere overskuelige"

Hvad bliver de vigtigste fokusområder for Scanovus i resten af 2026?

Resten af 2026 handler om at bygge Scanovus stærkere, både som forretning og som brand.

Vi kommer til at fortsætte væksten i vores kernemarkeder, særligt USA, Danmark og Europa, men samtidig vil vi også arbejde mere målrettet med de markeder, hvor vi allerede har efterspørgsel, men hvor vi endnu ikke er lokalt stærke nok. Det handler blandt andet om bedre lokalisering, bedre logistik og tættere kontakt til kunderne.

Derudover bliver produktudvikling et stort fokus. Scanovus Flow™ er et vigtigt skridt, fordi den viser, at Scanovus kan være mere end automatisk strygning. Fremadrettet kommer vi til at lancere flere produkter, der passer ind i samme mission: at gøre de opgaver, folk bliver ved med at udskyde, enklere og mere overskuelige.

Et andet vigtigt område bliver distribution og forhandlersamarbejder. Indtil nu har vi været stærkest online, men vi ser et stort potentiale i at få Scanovus ud til flere kunder gennem de rigtige partnere – især på markeder, hvor vi endnu ikke selv har en stærk tilstedeværelse.

Vi har opbygget et stærkt internt team og et godt netværk af eksterne samarbejdspartnere. Men vi føler stadig, at vi kun er i begyndelsen.

Ambitionen er ikke bare at sælge flere produkter. Ambitionen er at gøre Scanovus til et brand, folk forbinder med mindre besvær, mere overskud og mere tid tilbage i hverdagen.


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center