Nyt web, ny kollektion & nye mål!

I dag er den nye vinterkollektion fra Les Deux endelig til salg. Det fejrer de dygtige københavnerdrenge med en ny webshop, hvor du fra i dag har mulighed for at blive kigge, shoppe og slå dig løs!

Vi tog en snak med Mathias Jensen, Kreativ direktør fra Les Deux, der både har været ansvarlig på kollektionen og det nye website.

Mathias, nyt website fra Les Deux! Hvorfor?
Vi har haft det samme website, siden vi startede og syntes, at det var (mere end) på tide at få et nyt.
Vi har haft så travlt, at vi ikke har haft tid til at kigge på nyt web før nu. Det er til gengæld blevet rigtig godt.

Hvis du kort skal beskrive det nye Les Deux web?
Det er overskueligt og simpelt. Vi har prøvet at gøre det inspirerende og levende, og samtidig gjort at vi for hver sæson har mulighed for at skifte looket fuldstændigt, da siden er båret af store billeder.
Vi har lavet en “Style inspiration” sektion, hvor vi vil komme med lidt gode råd og lidt vejledning til, hvordan du skal sammensætte dit Les Deux outfit. Det har vi bemærket, at der rent faktisk er ret stor efterspørgsel på. Så den kommer nu!

Hvilken følelse skal brugeren sidde med, når han besøger lesdeux.dk ?
Jeg håber, at de sidder med en følelse af, at de kommer lidt tættere på os. Vi har prøvet at blive lidt personlige og har også skrevet kort omkring vores historie og kommer til at lave en bloglignende funktion under “stories”. Så kan man følge med i vores op – og nedture. Nok mest opture. haha

Derudover skal man synes, at det er lækkert og føle, at man får noget for pengene. Vi har siden dag et arbejdet på at få de bedst mulige produkter på gaden, og så giver det jo forbrugeren merværdi, hvis vi så fremstår så lækre og eksklusive som muligt. Det giver jo også kunden er fed oplevelse. Vi ved, hvor hårdt det er at tjene penge for tiden. Så når vores kunder har sparet op til vores produkter, skal de sateme også have mest muligt for pengene. Hjemmesiden er blot et skridt på vejen.

Vi kommer også med ny emballage og packaging, så man har samme oplevelse fra køb til modtagelse. Det hele skal bare være lækkert!lesdeuxaw15
Hvis vi “bevæger” os tilbage til tøjet, Hvordan forbereder du dig inden en ny sæson/kollektion? Hvor finder du din inspiration? (Udover på dontt.dk;))
Jeg sidder stort set altid med minimum 5 – 8 tabs åbne med forskellige inspirationsblogs kørende. Jeg holder rigtig meget øje med, hvad der sker i udlandet. Der er specielt enkelte brands, som jeg holder skarpt øje med. Det er der naturligvis også i Danmark. Derudover tager jeg på minimum 2 inspirationsture pr. sæson. Jeg tager til en storby i Europa og på stofmesse i Italien. Det giver en god ballast og får i den grad hovedet til at tænke. Jeg tror faktisk, at kunsten er at begrænse sig. Efterfølgende sætter jeg mig ned sammen med drengene, og så snakker vi ideer. Her får alle faktisk lov til at byde ind – og så er det mit job at samle alle trådene og sætte dem sammen til en kollektion.Hvad er din personlige favoritting fra tidligere Les Deux-kollektioner?
Min personlige favorit er vores første snapback. Navy med hvid brodering. Den har betydet så uhyggeligt meget for vores opstart og er en kæmpe del af vores DNA. Jeg har kasket på hver eneste dag, og jeg må indrømme, at det oftest er den klassiske Les Deux kasket, som ryger på hovedet. Når det er sagt, elsker jeg også vores strikvarer. En navy eller sort fladstrik ud over en hvid skjorte er også et sikkert look.Er der ellers nogle spændende projekter på vej fra Les Deux-lejren?
Ja, der er nogle rigtig spændende ting på vej. Inden for de næste par uger kommer vores Cashmere projekt i butikkerne. Det er blevet sindssygt godt! Super pasforme og lækker kvalitet. Det glæder jeg mig meget til. Til næste år kommer vi med noget, som er meget atypisk for os. Det bliver meget anderledes end, hvad vi tidligere har lavet. Jeg kan ikke fortælle så meget om det lige nu, men det er en kæmpe spiller på markedet, vi har lavet et samarbejde med. Det bliver lidt dyrt, men også mega lækkert.Uden for landets grænser har vi også lidt sjovt i støbeskeen. Vi skal lave en stor shop-in-shop i Japan, og så har vi snakket med et udenlands brand om at lave et samarbejde. Det bliver super fedt, hvis den aftale går hjem.

BESØG DET NYE LES DEUX SITE HER, OG SE DEN NYE KOLLEKTION!
lesdeux_nytsite

Foto af Mathias Jensen: Theis Bothmann
Foto fra kollektionen: Daniel Stjerne