Efter 4 år i udlandet er William Kvist tilbage i sin hjemby for igen at tørne ud for barndomsklubben FC København. Ambitionen er den samme; FCK skal tilbage på tronen, men der er sket lidt mens William har været ude.
Vi mødtes en formiddag med William, der som altid er smilende, men samtidig koncenteret om at levere bedst muligt.
De største forskelle på den William der tog afsted, kontra den William, der er kommet hjem?
Masser af oplevelser, masser af erfaringer. Jeg har været i 3 klubber, haft 10 trænere, så alene der er der en masse indtryk. Der er sket rigeligt på de 4 år, jeg har været væk.
Jeg føler mig mere robust og mere modtagelig!
De største forskelle på det FCK du tog afsted fra, kontra det FCK du kommer hjem til?
Det er mere prof. Der er mange ting, der er helt på højde med det, man oplever i udlandet. Der er kommet flere folk omkring holdet, flere resourcer. Det har været en sjov oplevelse at se, hvordan livet går. Det har været sjovt at se den udvikling, siden sidst jeg var her.
Hvad har du savnet mest ved København?
Cykelturene. På vej til træning cykler jeg for tiden igennem Vesterbro og Frederiksberg for at se, hvordan “mine gamle gader” har udviklet sig. Jeg prøver faktisk at cykle en ny rute til træning hver eneste dag.
Der er virkelig sket meget, og der er mange ting, jeg ikke har prøvet. Papirøen har jeg fortsat til gode. Byen udvikler sig, og det ser man bare bedst fra sin cykel, selvom jeg faktisk var på kanalrundfart den anden dag også
Jeg har levet mere i familieboblen i udlandet, levet mere anonymt. Herhjemme i København bliver det vigtigt at prioritere, da der er så meget, man kan lave. Der er så mange der trækker i en og familie/venner er tættere på. Mulighederne er mange her.
Kan man tale om, at der kommer en bedre balance mellem fodbolden og fritid, når du kommer hjem til København?
Man kan ihvertfald sige, at enten var jeg til fodbold, eller også var jeg ved familien. Man får en fantastisk tresomhed. Sidste gang jeg var i FCK, blev jeg kaldt AOK (Alt Om København), pga. jeg altid kendte de sidste nye spisesteder og sådan. Den rolle har jeg bestemt ikke nu
Du er lige blevet far, hvad er det første han skal lære om København?
Han skal ihvertfald lære at begå sig i trafikken. Han skal også opleve byen.
Hvad ser du som din største succes?
Det er alt for tidligt at snakke om. Jeg har så mange mål med FCK. Men der er selvfølgelig hele mit 2010/11 med Champions League, jeg kom på Top 10 listen i Kicker over bedste spillere i Bundesligaen med samme karakter som Robben og Ribery. Jeg har fået over 60 landskampe. Jeg har udviklet en stærk bevidsthed i tæt samarbejde med min mentaltræner.
Hvad drømmer du om?
FCK skal være KLUBBEN i skandinavien. Vi skal bygge en ære op igen. Det vil jeg som fan, og det vil jeg som spiller. Et mesterskab, fair nok. Det er stort. Men det skal vi heller ikke diskutere, selvfølgelig skal vi have det hjem igen. Det er i vores DNA. Jeg ser længere. Vi skal tilbage i Champions League, og gerne mange gange i min kontraktperiode.
3 hurtige:
Byens bedste kaffe?
Granola på Værnedamsvej.. Den kender I vist på Dontt
Byens bedste spisested?
Bistro Boheme. Kokken derfra rejser med landsholdet. De laver god bistromad med smag. Men jeg holder også af Sokkelund.
Dit yndlingssted i København?
Helt klart Frederiksberg. Gammel Kongevej, Værnedamsvej. Det er også i det område, jeg håber at bosætte mig.