Endnu en gang fik folkene bag DONTT en god ide! De ville lave en ny cap, men ikke bare endnu en snapback som ligner alle de andre. De havde et specifikt ønske. Det skulle være en baseball cap, med snapback lukning, og den skulle være unisex. Ydermere skulle den laves i samarbejde med Capstore. En ide jeg selvfølgelig var frisk på.
Vi testede en masse modeller af som vi allerede havde fra andre brands, no-brands og forskellige silhuetter. Vi skulle finde den perfekte pasform. Nogle var for små, andre var for store. Til sidst fandt vi en model som vi synes virkede perfekt, og som så ud til at passe stort set alle der prøvede den på. Uanset om man er til den klassiske snapback med flad skygge eller baseball cap med rund skygge. Det var den cap vi tog udgangspunkt i. Vi ville bare lave den et niveau bedre.
Vi snakkede med leverandøren og fik produceret en cap fra bunden fra vores egen ide. Den er konstrueret efter vores krav og ønsker. Vi fik den produceret i Europa, og du kan ikke finde en anden model der har præcis samme fit og form.
Jeg er personligt glad for cappen fordi den ikke minder om noget andet som vi har i vores sortiment, og så er den produceret her i Europa. Alle de caps vi sælger hos CAPSTORE er produceret i Asien eller USA.
DONTT cappen er lavet i sort med sort logo. Tone i tone, og matcher derfor til det meste. Min favorit cap er fra New Era, og er en New York Yankees black on black (59Fitted) modellen. Den er både ikonisk og samtidig tidsløs. Du ser blandt andet også Turtle bære den i Entourage filmen der netop har kørt i biograferne. Hos Capstore og DONTT er vi alle inspireret af mode, musik, sport, marketing, kultur og lækre accessories. Derfor kan man sige at inspirationen til DONTT X CAPSTORE cappen udspringer fra vores eget liv.
Der er lavet et begrænset oplag , og den forhandles online på http://www.capstore.dk/dontt-baseball-cap-black-on-black eller ude i vores fysiske butik på Fisketorvet i København.
/Mads Kragh, Co-founder Capstore