den kommende weekend gentager CHART sidste års store succes med endnu en udstilling.

I CHART samler 28 nøje udvalgte og toneangivende gallerier fra de nordiske lande: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, der alle præsenterer samtidskunst af højeste kvalitet og i international særklasse.

Danmarks største altanvirksomhed Altan.dk, (som også er partner i vores egen TRACKS Running, Red.) har igen i år valgt at støtte op omkring udstillingen og være KEY PARTNER (svarende til hovedsponsor). Udstillingen finder sted på Charlottenborg i midten af København fra d. 21. til 23. august.

Men hvordan hænger altaner og kunstudstillinger sammen? Vi tog en snak med Brand-ansvarlig Ulrik Knudsen.

Det er måske ikke så logisk for størstedelen. Hvorfor har I valgt at være partner på CHART?
Altan.dk er meget repræsenteret i byen. De fleste københavnere har set vores mange containere stå på veje og omkring boliger. Som udgangspunkt står disse “i vejen” for flere end de gavner. Det er desværre et nødvendigt onde, når der skal bygges altaner. Men vi har under mottoet “Fra irritation til attraktion”  arbejdet med, hvordan vi kunne blive en flottere del af bybilledet. Vi startede for et år siden med (lovlige) graffitiprojekter på udvalgte containere. I år har vi fortsat konceptet med at flytte kunsten ud i byen, hvor vi blandt andet har fået HuskMitNavn til at dekorere udvalgte altaner i byen. Han har lavet “dyrene på altanen”; en serie specielt lavet til os med direkte relation til CHART. Sidenhen har vi  også udsmykket vores containere med billeder af kunsten fra netop CHART, og dermed har vi masser af koblinger til vores sponsorat, som jo har givet adgang til dette. Vi har villet gøre kunsten tilgængelig.

Udover dette, så handler det også om at støtte kunsten.

Bliver I som altanvirksomhed inspireret?
Vi vil ihvertfald gerne løfte altanindkøbet. Vi sælger ikke en vinduesudskiftning eller anden “nødvendighed”. Vi sælger livstil og luksus. Hvis man skal blive i kunstens tegn, så kan man sagtens anskue altanen som en scene. Leger man bare lidt videre med den tanke, så er altanen et fedt sted at vise frem for andre, hvem man er, og så er den samtidig rammen om gode stunder.

Hvor vigtigt er det for jer at være tilstede i bybilledet?
Det er vores bedste markedsføring. Det viser, hvad vi laver, og det produkt vi er så stolte af. Vi har så dygtige folk ude i “marken”, og de er fantastiske ambassadører. Det er vores bedste referencer.

Hvad glæder du dig personligt selv til at opleve?
Jeg glæder mig til at blive overrasket. Jeg ved ikke en skid om kunst, men jeg synes det fede ved kunst er, når man ser noget der fungerer for en selv, så kan man ikke få øjnene fra det. Der er mange innovative ting, og ideer der starter i kunstens verden. Det er blandt andet en af måderne, jeg bliver inspireret til nye ideer i Oktober.