Makværk eller håndværk? Dansen med corona sat på formel

Makværk eller håndværk? Dansen med corona sat på formel

INDSIGT; Skrevet af Christina Schärfe Lambach, Managing Partner hos Essencius.

Debatten om genåbningen raser og har gjort det i halvanden uge. Ulykkelige, forurettede og stærkt forundrede typer stempler ind. Men for sent. For der er stor afstand mellem tidspunktet, hvor de brede medier fatter interesse for genåbningen og tidspunktet, hvor de faktiske beslutninger funderes. I ’Dansen med corona’ udspillede regering og embedsværk dygtigt interesseorganisationerne. Organisationerne glemte at lytte til melodien, der længe har defineret dansen.

Fra midten af januar begyndte fag- og business-medier for alvor at skrive om, hvad der mon kunne åbnes, når restriktionerne udløber d. 28. februar. Hvem fik mon lov at genåbne? Kameraerne rullede, erhvervsorganisationer trillede det store skyts frem og større virksomheders chefer kom på banen.

Men for ureflekteret – ude af takt. Regeringen og eksperter svang nemlig dygtigt taktstokken bag narrativet om ’Dansen med corona’

Den kommunikative tidsmaskine

Beslutningen om, hvad der realistisk kunne genåbne og hvilke områder, der kunne få ’beslutningshjælp’ i form af datagrundlag, blev truffet for længe siden.
31. oktober 2020 nedsatte regeringen ’Faglig referencegruppe for nationalt varslingssystem til håndtering af COVID-19’. Dér begyndte den politiske storytelling om scenarier, fremskrivninger og data.
I december 2020 fremlægges et tillægs-kommissorium til referencegruppen, hvorefter de OGSÅ skal se på udfasning af restriktioner.

16. januar 2021 fremlægger gruppen en 126 sider lang rapport, der beskriver fordele, usikkerheder og estimeret smitteeffekt ved en lang række scenarier. Scenarierrne er opgjort i simple, men overskuelige skalaer.

I februar beder regeringens Indsatsgruppe ’Ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19’, om at beregne 11 specifikke scenarier fra referencegruppen. Ikke alle scenarier.

Og vupti – 21. februar, foreligger der et specifikt og grundigt beslutningsgrundlag på en række nøje udvalgte scenarier. Men flere scenarier har ikke noget datagrundlag, kun gisninger og skalaer. De databårne scenarier er klar at danse, mens de øvrige end ikke ramte takten.

Dansen med Corona blev sat på formel

Både Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMV og Dansk Detail har været på banen med forslag til genåbning mellem 11. januar og primo februar. Hver og én højtråbende og med klare planer. Hver med sin agenda.

Sygeplejersker, pædagoger og gymnasieelever var på banen. Med hver sin agenda.

Men glemte de hver især at lytte til den største storyteller? Så og hørte de ikke, hvordan ’Dansen med corona’ allerede fra oktober, blev koreograferet dygtigt ind i faste trin bestående af plusser, minusser og eksperter. Dansen blev sat på formel.

I strategisk kommunikation, hvor målet er at øve indflydelse på en agenda eller en beslutning, er processen vigtig. Den, som har for travlt med at råbe om sin egen agenda, glemmer ofte at lytte og reflektere. Og så taber man. For som en klog mand engang sagde: ”Den som skaber fortællingerne, styrer samfundet.” (Det var Platon)

Ser man på notater, planer og artikler fra interessenterne er det tankevækkende, hvor få gange der refereres til symfoniorkestret og dirigenten, der dundrer derudaf. Det fremlagte datagrundlag fra ekspertmaskinen benyttes ikke, bringes ikke i spil.

Regeringen har, med virkelig dygtig brug af et blødt narrativ og stålsat brug af eksperter, skabt en konsistent fortælling, som de har arbejdet stærkere og bedre gennem et par måneder. De har planlagt og offentliggjort bidder, og skabt en fin historie, hvor fakta, videnskab og beregninger definerer ’dansen med Corona’. Og interessenterne var ikke bare ude af takt. De brugte ikke melodien.

Lyt efter det, der ikke bliver sagt

I alle beslutningsprocesser hvor ekspertudvalg råder er det MEST interessante ofte at se på, hvad og ’hvad ikke’ eksperterne bliver bedt om at vurdere og beregne.

Regnestykkerne bæres frem som objektive stykker beslutningsgrundlag, og de udstikker rammerne for, hvad der diskuteres – på et oplyst grundlag. Det som efterlades uden datagrundlag overlades til politisk ‘synsning’.

I den aktuelle debat om genåbningen, er der ikke regnet færdig på effekt af åbning af butikker placeret i centre (centrene er jo faktisk åbne!), der er ikke regnet på åbning af frisører, der er ikke regnet på genåbning af de mellemste klassetrin mv.

Det er jo klassisk politisk håndværk at definere datagrundlaget. Og den slags håndværk man skal holde øje med og lytte til – tidligt. Gerne inden regnearbejdet sættes i gang, for så er der rum til påvirkning!

Beregninger bruges både til politisk håndværk, og til makværk. Fx som det sker lige nu – myndighederne beder alle om at holde afstand, men åbner forretningslivet på en måde, der vil skabe trængsel i små butikker … for det er jo de små, der er beregnet på.

Læs videre på TV2 og Berlingske og se, hvordan debatten nu udspiller sig mellem eksperter og politikere. Eksperterne har opdaget, at dirigenterne har svinget taktstokken.

Af Christina Schärfe Lambach,
Linkedin.