Viktor Fischer har været ude af det danske rampelys det sidste års tid, hvor han skiftede F.C København ud med belgiske Antwerp. Der var mange meninger om ham, men hans store aftryk i ligaen kan man ikke tage fra ham. Og mon ikke, der er en del, som savner ham i de københavnske postnumre.

I denne uges Børsen Pleasure fortæller han om alt andet end livet på fodboldbanen. Han kalder sin egen stil for komplet udefinerbar, han elsker god kaffe og så drømmer han om et sommerhus i Nordjylland.

Viktor Fischer om:

Min næste investering kunne godt blive et lille sommerhus i Nordjylland, fordi min kæreste og jeg drømmer om et sted væk fra byen, helt for os selv. Min mormor og morfar købte i sin tid et sommerhus, et lille skur, oppe i Nordjylland, hvor vi er kommet rigtigt meget, og hvor vi altid er helt nede i gear. Det har inspireret os. I væsentlig mindre skala kunne jeg godt finde på at købe et vækkeur, så jeg kan få min telefon ud af soveværelset. Fordi jeg sover bedre, når telefonen ikke er der.”


"Fordi alt for mange drikker alt for dårlig kaffe, og det er superlækkert at drikke god kaffe..."

VIKTOR FISCHER

Foto: Nicolaj Thomsen


Alle burde eje en rigtig god kaffekværn og en god kaffemaskine. Fordi alt for mange drikker alt for dårlig kaffe, og det er superlækkert at drikke god kaffe. For mig er det en daglig treat.”

En restaurant, jeg virkelig holder af spise på, er Album, som er en frokostrestaurant i Antwerpen, der ligger i et gammelt, restaureret pakhus. Maden er meget ny nordisk-inspireret blandet med lidt tungere, belgiske traditioner. Og så har de det eneste brød i byen, der kan hamle op med de københavnske bagerier.”

Hvis jeg kun skulle shoppe i en butik, skulle det være Another Aspects butik i København. Normalt køber jeg kun tøj på nettet, men lige der synes jeg, det er rart at kunne mærke tøjet, se snittet og prøve det på. Jeg kender de drenge, der har den, og kan godt lide, at de er så bæredygtige i deres forhold til både tøj og stil. Jeg synes det er virkelig beundringsværdigt og forbilledligt, hvordan deres kollektioner kan variere i farvenuancer, men med det samme snit, som man altid kan regne med. Det er en minimalistisk tankegang, som er supermoderne og nærmest lidt forud for sin tid.”

Du kan læse hele interviewet i denne uges “Pleasure” i Børsen.

Vil have mere Viktor Fischer? Så læs/genlæs “10 favorit” citater fra FCKs tidligere nummer 7.

Læs dem her.

 “Parken er det sted jeg giver mig hen. Jeg elsker det sted, og de mennesker der kommer.”

Foto: Nicolaj Thomsen


Vild med Bornholm?


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.