“Jeg arbejder med blomster, fordi de har en helt særlig evne til at fremkalde følelser og skabe en unik atmosfære.”
Sådan lyder det fra Stine Nørgaard Bjerg, der står bag den kreative virksomhed STUDIO FLØR. Du har formentlig allerede set en af hendes blomsterdekorationer – uden at vide det.
Gennem STUDIO FLØR skaber Stine blomsterinstallationer og -dekorationer, der både fanger øjet og sætter stemningen – uanset om det er til events, set-designs, udstillinger eller den bredere kunstscene. Hun har blandt andet arbejdet med brands som Zalando, H&M og Planet Nusa (se udvalgte projekter her.)
Nu bygger Stine endnu et ben på forretningen. Det hele startede, da hendes kæreste viste sig at være allergisk over for visse blomster. Det blev starten på en ny kreativ vej, hvor Stine nu også designer stofblomster i alverdens materialer, kunstfærdige billeder og stilfulde plakater.
"Blomster fremkalder følelser og skaber en unik atmosfære"

Stine Nørgaard Bjerg, founder af STUDIO FLØR
Stine Nørgaard Bjerg, founder af STUDIO FLØR, fortæller:
“Jeg arbejder med blomster, fordi de har en helt særlig evne til at fremkalde følelser og skabe en unik atmosfære. Jeg elsker at bruge både rigtige blomster og stofblomster i mine projekter, da det giver mig mulighed for at arbejde med forskellige teksturer og former – og samtidig skabe noget, der er både æstetisk tiltalende og funktionelt.”
Dermed er STUDIO FLØR en del af en stigende tendens, hvor blomsterdesign bevæger sig væk fra det flygtige og ind i det mere holdbare. Designblomster i tekstil og andre materialer vinder frem i både hjemmet, kunst- og interiørverdenen. Det er noget vi vil kigge nærmere ind senere.
Dea Kudibal: Stine er så passioneret og er en do’er
Stine Nørgaard Bjerg har som autodidakt kunstner hurtigt markeret sig som en stærk stemme inden for blomsterkunst og design. Gennem STUDIO FLØR skaber hun alt fra kunstinstallationer og scenografier til dekorationer til events og bryllupper – altid med fokus på at formidle noget, der rækker ud over det æstetiske. Hendes tilgang har vakt genklang i både kunst- og designkredse, hvor hendes sans for form, materialer og stemning bliver rost.
Til dontt.dk har designeren Dea Kudibal tidligere udtalt:
Jeg tror, at jeg har en god intuition. Den har i hvert fald båret mig et godt stykke af vejen. Det prøver jeg også at give videre. Jeg blev engang bekendt med en ung kvinde, som hedder Stine, der har noget der hedder Studio Flør. Hun er så passioneret og er en do’er. Hun kan virkelig eksekvere. Sådan nogle typer hepper jeg på og er også inspireret af. Iværksætteri handler rigtig meget om eksekvering.”
Du kan læse hele det interview med Dea Kudibal her.

Get smarter, faster!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.