Mød Kasper og Mikkel Dissing. De har skabt Danmarks største multibrand onlineshop for ure. Vi har tidligere haft samtale med dem i vores serie om creators. Læs her.

I denne artikel skal går vi endnu tættere på forretningen ditur.dk, som er bygget op fra bunden, med et stort stigende antal medarbejdere, og som sælger ure for 100 millioner kr. om året.

Dontt.dk har startet en serie i samarbejde med DitUr.dk, hvor vi har fået et unikt indblik i deres marketingmix, dagligdag og de kommende eventyr der venter.
I dag starter vi med en af deres store succeser, “Live auktion på Facebook ”. De sidste par år har Ditur.dk sendt live kl. 20.00 via deres egen Facebookside.

Konceptet er ikke revolutionerende, men det er eksekveringen. Hvis vi starter med konceptet, så har Kasper og Mikkel udvalgt en lang række ure fra webshoppen. Hvert ur har et nummer, og en fast (men reduceret) pris. Hvis man er interesseret i uret, skriver man “Ja tak” i kommentarfeltet, hvorefter man automatisk får et købslink.

Mikkel Dissing

5500 kommentarer på 1.5 time

Det er virksomhedens store mødelokale på 1. sal, som danner rammen om auktionen. I timen op til udsendelsen starter, sørger nogle ansatte for at få stillet ure klar og få sat dem i det rette lys. Det er i grove træk det, som det rent teknisk kræver.

Selve optagelsen er (den dag vi følger det) taget med Kaspers mobiltelefon. Han går live via Facebooks app, og starter sendingen et par minutter før. Bag “scenen” sidder flere medarbejdere (med god afstand) og følger “slagets gang”. Der er en, der sidder med 2 computere, og sørger for alt spiller, som det skal. Men det er også tydeligt, at de andre er der mere for “hyggen”. Man mærker det sammenhæng, som tit bliver beskrevet i iværksættermiljøer. Imens bliver der givet “go”, og Mikkel byder velkommen. Der går en skrøne om, at Facebook ikke længere er et organisk medie. Det kan der sagtens være en sandhed i, men Ditur.dk holder et par modargumenter i live endnu. Allerede før det første ur bliver præsenteret, sidder der 1500 “Ditur” fans klar ved tasterne. Der bliver kommenteret på livet løst, delt til deres venner, og allerede da det første ur bliver præsenteret ryger “ja tak” i kommentarfeltet, som betyder interesseret/køb.

Hvis der skulle være stilstand på “chatten”, så skal tvillingerne Mikkel og Kasper nok holde fanen højt. Der er både kærlige og drillende kommentarer frem og tilbage, som hurtigt får engagementet tilbage.

Selve auktionen varer hele 1.5 time. De ender på over 5.500 kommentarer, 1700 delinger og massere af seere en “kedelig” mandag aften kl. 20.00.

Konceptet skal med ud i Europa

Kort efter mandagens udsendelse fik vi en snak med Kasper & Mikkel Dissing, som løfter sløret for salgstal og om konceptet skal med Ditur ud i Europa. 

Allerførst, Hvorfor Facebook Live?

Kasper: “Generelt er jeg stor fan af liveudsendelser og uredigerede programmer. Det giver et mere reelt billede af dem, som står foran kameraet. Jeg har altid syntes, at live var en fed måde at kommunikere til sine kunder. Samtidig er det en kanal, der skiller sig ud fra vores traditionelle måde at kommunikere med kunder, der ofte baserer sig på korte videosessioner eller billeder.

Vi har allerede været inde på det. Det er et begrænset “set-up”. Kan I beskrive, hvad det præcis kræver?
Mikkel: “Vi startede vores live med en telefon connected til vores wi-fi. Intet andet. Vi brugte på vores første live 60 minutter på at finde 10 af vores bedste tilbud blandt mere end 4.000 varer, og så trykkede vi på ”gå live” knappen. Senere har vi investeret i lidt lys og mikrofoner, men ikke noget der sprænger et budget.”

Hvorfor tror I, at det bliver ved med at være så stor en succes? Mandag efter mandag. 

Kasper: “Først og fremmest vores produkter og tilbud. Jo flere seere vi får med på live om mandagen, desto bedre tilbud kan vi præsentere dem for. Vi har altid mere end 1.000 varer, der er nedsat på Ditur.dk, og altid mere end 4.000 varer på lager. Nogle gange kan de ekstraordinært gode tilbud godt drukne i mængden. Live har været et fantastisk redskab til at fremhæve de her unikke tilbud. Så jeg ser det også lidt som en service for forbrugeren. Mikkel & jeg bruger vores mandag på at finde de absolut bedste tilbud og mest interessante varer frem, og præsentere dem i et skarpt set-up til kunderne live kl. 20. Det er alt andet lige nemmere for kunden end at vedkommende skal browse mere end 4.000 ure igennem.”

Har Ditur.dk også Facebook auktioner om et år?

Kasper: “Det er jeg faktisk sikker på, at vi har.”

I er allerede solidt på det norske marked, og har planer om flere lande. Er tanken at konceptet skal leve internationalt?

Kasper: “Vi arbejder med, at vi starter Ditur.no liveudsendelser i Q1. I slutningen af Q2 åbner vi næste marked. Personligt er jeg tilhænger af, at vi skal åbne i Sverige, men det er ikke afklaret endnu.”

Er det mest en branding- eller salgsaktivitet for jer?

Mikkel: Tanken har altid været salg. Live er en måde at præsentere vores bedste tilbud og sælge et begrænset antal af disse. Men liveauktioner har været en af vores største succeser ift. branding af vores egne brands. Det er her, vi har overtalt inkarnerede Seiko eller Tissot købere til at prøve et Dissing. Flere af dem har efterfølgende købt mere end 50 ure fra vores egne brands på under 12 måneder. Det er jo ret uhørt.”

Hvor meget sælger I egentligt på de auktioner?

Kasper: “På en god auktion, hvor vi har mange varer og god tilgængelighed af disse, kan vi sælge flere hundrede. 


HAR DU LÆST?

Christophe Lephilibert: “Vi ved, at fremtiden er elektrisk” – Kom tæt på Barry. Læs her.

Bornholmske madentreprenører bag nyt rugbrød. Læs her.

Melissa Bech: Jeg er vildt inspireret af andre entreprenører. Læs her.

Ekspert: Virksomheder der bruger Facebooks kanaler har en udfordring. Læs her.