VELKOMMEN TIL “WEEKEND MED”
Den med Julius Langkilde, CEO i Christopher Cloos.

Vi genoptager de populære “Weekend med” artikler, hvor vi går tæt på ugens hovedperson. Konceptet er ligetil. Vi stiller 13 korte spørgsmål, hvor vi kommer lidt tættere på personen. I den forbindelse har vi lavet et samarbejde med brillevirksomheden Christopher Cloos, som er en af husets gode venner.

De brænder for iværksætteri, har masser af ambitioner og gør sig umage. Det er præcis de kendetegn, som hovedpersonerne i serien har.

Helt oplagt er det også, at det er Frontfigur og CEO i Christopher Cloos, som genstarter serien!

Velkommen til “WEEKEND MED” – den med Julius Langkilde.

Navn: Julius Langkilde

Alder: 27 år.

Her bor jeg: På Toldbodgade i København.

Jeg bor sammen med: Mig selv 🙂

Karriere i korthed: Jeg har en bachelor i jura fra Københavns Universitet og en Master of International Business fra Hult International Business School i San Francisco. Imellem bacheloren og kandidaten arbejdede jeg i konsulentbranchen og lavede mit “exit” i forbindelse med, at jeg startede Cloos og skulle tage min kandidat. Det føles som en menneskealder siden, men det er kun 3,5 år siden.

Medievaner: Twitter og Wall Street Journal er mine primære kilder, og så bruger jeg Berlingske til det danske og Dontt til det lokale 😉 .. Jeg ser sjældent film, TV og/eller TV-serier. Jeg lytter til en enkelt podcast “The Peter Schiff Show” for at blive opdateret på markederne.

Bedste bog: Uden at blive for dyster vil jeg nok sige “The Real Crash” af Peter Schiff, men hvis vi skal blive til den mere energiske side, ville jeg nok sige “Grinding It Out” af Ray Kroc.

Yndlingsapp: Twitter! Desværre ikke så udbredt og brugt i Danmark, men det er et fantastisk medie til at blive opdateret på en langt mere nuanceret måde i forhold til bare at se nyhederne eksempelvis.

Favoritmorgenmad:Jeg kan godt finde på at lave æg med baked beans efter en lang træning og løbetur i weekenderne, men ellers holder jeg mig til min almindelige morgenmad som typisk er yoghurt med granola, kaffe og kosttilskud fra Puori.

Favoritkaffe: “Redeye” – en almindelig, gerne stærk kop kaffe, med et ekstra shot espresso oven i. Så har man energi til et par timer! Hvis det skal være mere afslappet ville jeg nok vælge en tripple-latte, eventuelt fra Lagkagehuset eller Emmerys!

Yndlingsferie: Jeg er begyndt at foretrække fred og ro, så man kan koble af fra en ellers lidt travl hverdag. Jeg elsker varme, og så må det meget gerne kombineres med et hav. Hvis man også kan spille golf, er jeg meget tilfreds! I disse omgivelser kan jeg også rigtig få brugt vores solbriller.

PRÆSENTERET I SAMARBEJDE MED