Grab a book and journal and nestle in at Granola with a black coffee to watch the world go by. You might get chatting to a florist, a cook, a cheesemonger, a wine enthusiast – or even a celeb, such is the draw of Værnedamsvej.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra mediet, Time Out, som har lavet en liste over verdens mest cool gader i verden.

På 5. pladsen har mediet (via en stor afstemning) netop hædret Værnedamsvej over de mest cool gader i hele verden.

Gaden der deler København og Frederiksberg fik sit navn helt tilbage i 1733, og er opkaldt efter værtshusholderen Werner Dam, der etablerede sig i det skønne område mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej.

Vinderen er i øvrigt Rue Wellington, Montreal. Du kan se hele listen her.

Vi har tidligere lavet et lille portræt af Værnedamsvej. Det kan du læse her. Her finder du også vores anbefalinger.

 

Værnedamsvej

Her er nogle af dontt.dks favoritter

Granola:

Granola lyser Værnedamsvej op. Den flotte gule bygning danner rammen om en suveræn restaurant- og cafeoplevelse. Du møder altid et venligt, professionelt og serviceminded personale. Du sidder i en blanding af 50´er stil og klassisk fransk cafe inspiration. Der er morgenmad fra kl. 07.00, og allerede der er de første samtaler, forretningsmøder og folk der vil have en god start på dagen i fuld gang.

Rist:

Hvis der er nogen, der værner om den gode kaffeoplevelse, så er det Rist. Et foretrukket sted for mange til en kaffedate, møde eller et hurtigt catch-up. Der er relativt mange siddepladser indenfor, mens du skal være heldig for at få plads på bænken udenfor. Alt spiller, men hvis du mangler læsestof, så ta´ dit eget med. Du finder sjældent noget interessant, og typisk bare en Politiken fra i går.

Blomsterskuret:

Blomsterskuret er bogstaveligt talt et skur. Det fineste af slagsen. Ingen pre-lavede buketter, eller andre lette løsninger. De sælger alle slags blomster, planter og alt, hvad der er i “familie” med disse. De gør sig umage, og en buket til 400-500 kr. ligner en million. “Folkene i skuret” er både søde, rare og kan skaffe det meste hjem, hvis du har en god idé. Der har de sidste par år været skiftende ejerskaber, men endelig er der kommet styr på det. Nu er Blomsterskuret en del af B L O O M I N G, og det gør de godt.

Italo Caffé:

Italo er det nyeste skud på Værnedamsvej. På trods af de få kvadratmeter, så er der (på den ret lækre måde) proppet med alverdens italienske produkter. Allerede fra om formiddagen er der croissanter og frisksmurte sandwich med alt fra ost/skinke til blæksprutter. Til dem kan du få “Gammel Kongevej vand” San Pellegrino, friskpresset juice og god kaffe. Du kan henover eftermiddagen/aftenen skifte det ud med øl og et relativt stort vinkort.

Helges Ost:

Fra nyt til legendarisk. Helges Ost har ligget op Værnedamsvej i over 40 år. Helges Ost er i dag drevet af Keenie Jørgensen, som har arbejdet i butikken siden 2008.
På trods af butikkens størrelse, er der ikke grænser for, hvor meget forskelligt brød, ost, pølse etc. du kan købe her.
Alt sammen er nøje udvalgt og vanvittigt lækkert. Personalet er søde og rare, og kan altid hjælpe dig igennem de mange muligheder. Blandt de “frokostspisende” er deres sandwich et must. Du vælger selv hvilken pølse, ost osv. Men et must try er deres hjemmelavede pesto. WAUW!

Aesop:

Det australske skønhedsmærke Aesop er med til at give Værnedamsvej et internationalt snit. Butikken har ligget der siden 2016, og Værnedamsvej blev nøje udvalgt af folkene bag. Dermed kom vejen i “familie” med nogen af de dyreste og mest anerkendte i verden (London, Berlin & New York). Butikken er indrettet med nordisk design, og i den karakteristiske grønne farve, som går igen i alle Aesop-butikker. Aesops produkter er baseret på ingredienser fra planter.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.