De hyrer masser af nye softwareingeniører og dataspecialister. Mærsk er i al stilhed ved at udvikle sig til en af Danmarks største it-virksomheder. Manden, der har fået en af de absolutte hovedroller i at udvikle Mærsk til en moderne techvirksomhed, fortæller her for første gang om, hvad der egentlig sker i den virksomhed, som mange danskere ellers opfatter som et lidt gammeldags rederi.

Artiklen er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Lasse Friis. Billederne er taget af Linda Kastrup.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Det blev simpelthen for meget, da Mærsk i november lagde en ny rekrutteringsvideo op på YouTube. Danske brandingeksperter var sure. Rigtig sure.

Det var »universets kummerligste video« og et »makværk af en film«, hed det blandt andet.

I videoen danser og rapper unge med forskellig etnicitet i et rum fyldt med glade farver. Men det passer ikke til Mærsk. For sådan er virksomheden ikke, forklarede eksperterne, der i stedet foreslog, at filmen burde have vist containerskibe glide langsomt hen over verdenshavene.

Topchef Søren Skou rystede på hovedet af kritikken og kaldte det for et godt eksempel på de mange fordomme, der hersker om den store danske virksomhed.

Men er der for mange fordomme, og hvad er det så for en virksomhed, Mærsk er i dag? Berlingske har talt med manden, som ved mest om de mange forandringer, der i øjeblikket sker i den virksomhed, der i årtier har været dominerende i dansk erhvervsliv.

Han hedder Navneet Kapoor, og han kommer til at ruske op i det traditionelle billede af Mærsk som et lidt gammelt og støvet rederi på Esplanaden, hvor de ansatte ligner kedelige revisortyper.

Kapoor har en ph.d. i kemi, er uddannet i USA og er nu på vej til at flytte til København. Han har arbejdet for General Electric og for den amerikanske detailkæmpe Target, der blev tvunget til store digitale forandringer, da Amazon ødelagde den traditionelle forretning.

Nu skal Kapoor være med til at ændre Mærsk til det, der mere og mere begynder at ligne en moderne techvirksomhed. Det vil være en virksomhed med mange yngre medarbejdere, og de nye vil adskille sig markant fra dem, der for blot få år siden betrådte gulvene i Mærsk-kontorerne rundt om i verden.

Navneet Kapoor har fået den centrale position som CIO – informations- og teknologidirektør – og han kommer fremover til at være en af de absolutte topfolk i Mærsk. Det betyder, at han bliver helt central i den store forandring af Mærsk  – en af de største transformationer nogensinde af en virksomhed i Europa – som i øjeblikket er i gang. Går det godt, vil der sandsynligvis blive skrevet lange lærebøger om den komplicerede proces, som det er at ændre stort set alt i en virksomhed, der blev stiftet for 116 år siden.

»Mærsk er helt klart på vej til at blive et techselskab. Det skal vi i fremtiden være i næsten lige så høj grad, som vi skal være en logistikvirksomhed eller et rederi. Vi har allerede 500 softwareingeniører i København, og vi kommer til at ansætte langt flere,« siger Navneet Kapoor.

Allerede nu beskæftiger Mærsk flere end 6.000 softwareingeniører, dataspecialister og andre it-folk rundt om på kloden. Mange af dem skal arbejde i København, og det betyder, at den virksomhed, der for få år siden var en shipping- og oliekoncern, er ved at vokse sig til blive en af Danmarks mest dominerende it-virksomheder og sandsynligvis også snart en af de største.

Lige nu er det TDC, KMD og IBM Danmark, der beskæftiger flest it-medarbejdere i Danmark. Men antallet af it-medarbejdere i Mærsk vil sandsynligvis vokse hurtigere end i nogen anden dansk virksomhed. Lige nu er der for eksempel opslået stillinger til yderligere 500 nye it-medarbejdere, og forude venter der dem en stribe komplicerede opgaver.

»Listen er lang over de udfordringer, som vi skal have løst. Det er komplekse problemer, som alle softwareingeniører og it-folk gerne vil være med til at løse, og derfor kigger vi efter de bedste it-folk overalt på kloden,« siger Navneet Kapoor.

Kapoor er forfremmet flere gange, siden han for tre og et halvt år siden begyndte i Mærsk. Han kom til virksomheden kort tid efter, at topchef Søren Skou havde lanceret en helt ny strategi for Mærsk. Det var på det tidspunkt, det stod klart, at tiden var løbet fra det gamle konglomerat. Virksomheden stod stille og tjente for få penge. Nu skulle energivirksomhederne med blandt andet den forældede oliedel sælges fra.

Resten af Mærsk skulle også ændres fuldstændigt. Rederidelen – med det store containerrederi Maersk Line – skulle gennem en omfattende modernisering. For processen med at få fragtet en container mellem verdensdelene var tung. Op mod 200 forskellige personer kunne være involveret, viste Mærsks egne analyser. Det var rederierne selv, kunderne, toldmyndigheder og ansatte i havnene, som alle havde en rolle med for eksempel at stemple og godkende papirer.

Og kunderne havde det svært. For den mest digitale måde at bestille en container på var at sende en mail. De digitale løsninger, som for eksempel flypassagerer kender til, når de bestiller en billet, var helt ukendte i containerindustrien.

Det var en periode, hvor enorme ressourcer hver dag blev spildt, og det kostede containerrederierne masser af penge.

I dag er meget af det helt forandret.

»Der er sket meget i de tre et halvt år, jeg har været her. Mærsk har været på en rejse, og vi er nu ved for alvor at opnå momentum med vores transformation. Vi har sat et mål om at digitalisere de oplevelser, som vi giver til kunderne, og vi er kommet meget langt på den rejse,« siger Navneet Kapoor.

Men opgaverne er langtfra overstået. De mange it-folk i Mærsk skal blandt andet være med til at gøre oplevelsen på maersk.com mere smidig og endnu mere simpel. Det skal de, selvom omsætningen gennem selskabets hjemmeside de senere år er eksploderet og nu står for over 125 milliarder kroner af de 244 milliarder kroner, koncernens samlede salg udgjorde i 2019.

»Vi har mange interessante udfordringer, som vi har behov for at få løst i fremtiden. Kunderne skal nemmere kunne købe vores produkter både inden for søfragt og logistik. Det skal være simpelt, og derfor skal maersk.com opbygges til at være den dominerende platform for os, hvor vi kan tilbyde kunderne mange forskellige produkter,« siger Navneet Kapoor.

Han siger, at kunderne blandt andet efterspørger selv at kunne hente mere data om deres fragt på maersk.com.

»Kunderne skal have meget mere gennemsigtighed online, så det ikke er nødvendigt for dem at kontakte os på e-mail. Derfor skal de have mere data til rådighed,« siger Navneet Kapoor.

Han er ikke i tvivl om, at kunderne vil have forandringer, og at containerindustriens gamle metoder under alle omstændigheder var på vej ud. Mærsk var nødt til at ændre sig, hvis man skulle bevare positionen som en af de største aktører i verdenshandlen.

»Vores kunder vil gerne have de samme oplevelser, som de personligt får andre steder. De kan handle og være i kontakt med andre ved blot få klik. Men shippingindustrien har været meget manuel, haft mange folk involveret i processerne og brugt mange ressourcer, som er blevet spildt. Vi tror, at de vil have mere af det i fremtiden og ikke mindre,« siger Navneet Kapoor.

Coronakrisen har haft mange negative konsekvenser, men den har haft den positive effekt for Mærsk, at den for alvor har skubbet til den digitale udvikling. Under de første måneder af krisen sad fragt fast nogle steder i verden, fordi de rette fysiske papirer ikke var nået frem.

Eksplosiv vækst

På maersk.com er der gennem 2020 kommet mellem 20 og 25 procent flere brugere, og selskabets mobilapp har oplevet en eksplosiv fremgang på hele 275 procent siden begyndelsen af året.

»Virksomheder overalt på kloden har haft det svært i det her år, men vi har haft en stor fordel, fordi vi allerede var langt med digitalisering af vores services, da covid brød ud. Jeg tror, at meget af det, som er sket under covid, vil blive ved. Det har hele tiden været vores ambition at nå hertil, men smitten har på mange måder rykket os hurtigere frem,« siger Navneet Kapoor.

Han fortæller, at de mange ændringer også indebærer et skifte i den kultur, der engang blev set som særlig og skabte beundring andre steder i dansk erhvervsliv og langt uden for landets grænser. Det er ikke sådan, at man skal glemme fortiden, men fremtiden vil kræve at Mærsk hurtigere skal kunne skifte retning. De senere år har virksomheden blandt andet været ramt af pludselige begivenheder, som et stort hackerangreb i 2017 og den nuværende coronapandemi.

»Kulturen i Mærsk er under forandring samtidig med, at vi stadig bygger på den store arv og historie, som vi har. Men vi skal bygge på den og finde på nye måder at arbejde på, være hurtigere til at omstille os og være mere villige til at tage mere risiko,« siger Navneet Kapoor.

Svingende indtjening i Mærsk

Han peger på, at mange store globale koncerner rundt om i verden på et tidspunkt kommer til et punkt, hvor de begynder at  blive for stillestående, i takt med at de har gjort det godt i mange år.

»Når store selskaber bliver succeser, kan der ske det, at de bliver langsomme og mindre villige til at tage risici. Den kultur, som vi nu bevæger os ind i, skal gøre os hurtigere til at omstille os, og vi skal blive bedre til at svare på de forandringer, der vil påvirke os. Vi ved, at vi lever i en tid, hvor meget ændrer sig meget hurtigt, og de ændringer vil bare blive flere og flere,« siger Navneet Kapoor.

Nye ledere

Et af værktøjerne er at give medarbejderne mere ansvar. Det gamle hierarki, hvor chefen udstak ordrer, er nemlig fortid, mener Kapoor. Det er et budskab, som også Søren Skou tidligere er kommet med, og ligesom topchefen tror Kapoor på, at Mærsk-lederne fremover mere skal understøtte medarbejderne, fordi det vil hjælpe dem til at yde langt bedre.

»Vi skal vende den organisationelle pyramide på hovedet og involvere for eksempel ingeniørerne meget mere i beslutningerne. Lederne skal dele deres magt og hjælpe medarbejderne til at få det bedst ud af dem. Og når vi skaber en ny kultur indebærer det for eksempel også, at vi skal hyre flere kvinder, specielt inden for teknologi,« siger Navneet Kapoor.

2020 har generelt været opløftende for Mærsk. For selvom coronakrisen i begyndelsen skabte frygt for mindre efterspørgsel, viste det sig siden, at de forbrugere, der ikke længere kunne gå til koncerter og tage på rejse i stedet brugte penge på produkter, som fladskærme og nye sko. Det er varer, som bliver pakket i containere.

Gode regnskaber

Det har for alvor smittet af på Mærsk-regnskaberne. For nylig viste tallene for tredje kvartal, at virksomheden i den periode tjente dobbelt så meget som i samme periode i det coronafri 2019.

Det har fået aktiekursen til at stige. Alene i år er kursen steget med næsten 50 procent. Men selvom Søren Skou og de øvrige Mærsk-ledere arbejder på at gøre Mærsk til noget, der mere ligner en techvirksomhed, bliver selskabet ikke pludseligt set anderledes af investorerne på markedet. Problemet for Mærsk er, at virksomheden endnu har bundet masser af penge i de mange skibe, havne og meget andet. Der adskiller Mærsk sig klart fra en »rigtig« techvirksomhed, understreger Dan Togo Jensen, Mærsk-analytiker i Carnegie.

»Mærsk er en kapital- og investeringstung virksomhed, fordi de ejer mange af skibene. På den måde vil det altid være en anden type selskab end dem, som vi opfatter som techvirksomheder. Mærsk investerer ekstremt meget i digitalisering, og det er en af nøglerne til at øge værdi fremover, men det betyder ikke, at vi kommer til at se en prissætning, som vi ser med it-selskaber,« siger han.

Men en ting er, at Mærsk ændrer sig, noget andet er, om danske brandingeksperter en dag også kommer til se den danske virksomhed på en ny måde. Det vil tiden vise.