Vi skal helt tilbage til 1892, hvor det ikoniske urbrand Hamilton for første gang kom til verden i USA. Dengang var det et lommeur. Siden blev Hamilton en del af den store schweiziske koncern Swatch Group. Hamilton er historisk set et af de mest betydningsfulde brands inden for urbranchen.

De er især kendt for den gode kvalitet, hvilket der blev sat en tyk streg under, da de fik opgaven at lave ure til den amerikanske hær. Til nu har det været nærmest umuligt at få fat i uret i Danmark, da deres officielle salgskanaler ikke har gjort det muligt at levere til Danmark. Men det bliver der lavet om på i midten af november. Danske Ditur bliver nemlig Skandinaviens officielle og eneste onlineforhandler af Hamilton. En stor milepæl for den succesfulde iværksættervirksomhed.

Vi tog en snak med Kasper Dissing, som ejer virksomheden sammen med sin tvillingebror Mikkel Dissing.


Ditur
Ditur

Kasper Dissing (tv.) og Mikkel Dissing (th.)


"Vi kan se på søgninger, at der er en kæmpe forespørgsel i Skandinavien"

For nylig tikkede der en stor nyhed ind, hvor I fortæller, at Hamilton Watch bliver en del af Diturs produktgruppe. For de få uindviede: hvem er Hamilton? 

“Hamilton har en masse historie og sjæl som brand. Det var dem, der lavede verdens første velfungerende elektriske ure. Så for folk, der går op i ure, er det virkelig et interessant ur. Men én ting er historie – de er også et af de brands, som fornyer sig hele tiden i Swatch Group.

De er ekstremt stærke online, gode på design og så får man enormt meget kvalitet for pengene.

Med Hamilton i vores sortiment kommer vi til at imødekomme en stigende efterspørgsel på kategorien “quiet money”. Altså folk, der efterspørger høj kvalitet, men hvor der ikke nødvendigvis behøver at være store logoer.”

I skriver selv, at det er en milepæl for jer. Er det jer, der har været på jagt efter dem? 

“Det har været en dialog over lang tid. De har ikke travlt. De har en stor efterspørgsel verden over, så de skal også kunne følge med i deres produktion. Vi bliver det eneste sted i Danmark, hvor du kan købe Hamiltonure online. Det har simpelthen ikke kunnet lade sig gøre før. Men vi har selvfølgelig også gjort vores forarbejde. På søgninger i Danmark er der en kæmpe efterspørgsel. Så vi ved, at markedet er der. Det glæder vi os til at angribe og selvfølgelig glæde de mange Hamiltoninteresserede, der er i Skandinavien.”

I 1971 købte Omega & Tissot Holding Company SSIH mærket Hamilton. Det brugte Hamilton-navnet til flere branding-indsatser. Dermed er de i dag eget af et samlet Swatch Group, verdens største ur konglomerat.

Hvorfor vælger de Ditur? 

“Vi er den største online retailer i Skandinavien. Uden at lyde for højrøvede er vi det åbenlyse valg. De kommer også ud i få udvalgte fysiske butikker. Det ser vi kun som en styrke.”

Handler det også om at blive ved med at være relevant? 

“Jamen, helt klart. Det er ekstremt afgørende for os, at vores sortiment hele tiden er relevant. Derfor ser man også hele tiden nye brands komme til og andre brands gå ud. Vi har faktisk lige lavet en aftale med GANT, bare for at nævne et eksempel. Det vil altid være dynamisk på en platform som vores.”

Ditur Hamilton

Hamilton har medvirket i en lang række film. Denne model “Boulton” medvirkede f.eks. i Indiana Jones and Dial of Destiny.
Foto udlånt af Brandon Menancio


I forrige uge talte vi med Mikkel Dissing i forbindelse med E-handelsdagen i Købenahavn. Her talte vi om hvordan 2023 var gået for Ditur og hvorfor de tror på, at væksten skal komme fra nye markeder.
Det kan du læse her.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.