Efterårsferien er i gang, og for mange betyder det ferie og måske en tur i lufthavnen.

Det kan mærkes hos el-delebilsselskabet GreenMobility, hvor antallet af lufthavnsbookinger er steget kraftigt.


greenmobility

Kasper Gjedsted CEO hos GreenMobility fortæller:

”Op til de store rejsedage i forbindelse med efterårsferien oplever vi en markant vækst i antallet af bookinger sammenlignet med tidligere år. Vi er ærligt talt lidt overraskede over den store efterspørgsel, der tyder på, at langt flere har fået øjnene op for, at man kan parkere vores biler lige overfor afgangsterminalen både i København, Billund og Aarhus, kombineret med det faktum at folk i stadig højere grad tager delebilskonceptet til sig.”

Specielt den kommende torsdag og fredag bliver travle dage, men også tirsdag i efterårsferien kommer der til at være fart på hos GreenMobility i de danske lufthavne.

”Mange af vores biler vil de kommende dage køre mod København, Billund og Aarhus lufthavn, og vi har derfor indsat ekstra mandskab for at gøre plads til de mange biler. Samtidig sørger vi for, at så mange biler som muligt står til rådighed i lufthavnen, når folk kommer tilbage fra ferie i slutningen af næste uge,” afslutter Kasper Gjedsted.

GreenMobility har mere end 250.000 registrerede kunder.

"En anden vigtig ting, jeg lærte hos Mærsk, var deres menneskesyn. Det handler om ordentlighed og en respekt for hinandens arbejde."

Læs vores store interview med Kasper Gjedsted, som er CEO i GreenMobility:

“GreenMobility-direktør: Det meningsfulde fylder enormt meget”

LÆS MED HER

GreenMobility

Kasper Gjedsted


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.