H.K.H Prins Christian fylder 18 år, søndag d. 15. oktober 2023.

Når man fylder 18 år, bliver man myndig og får dermed en masse rettigheder: Udover, at man selv må bestemme en masse ting, får man også stemmeret til kommune-, folketings- og EU-parlamentsvalg. Der gælder lidt andre regler for landets mest omtalte 18-årige fødselar Prins Christian.

Selvom det er alt for tidligt at tale om, så er han på sin livslange mission, der både er en pligt og et privilegium som Danmarks kommende statsoverhoved. Altid i fokus, men afholder sig f.eks. fra at stemme til valgene i Danmark. Men fejres skal han. Danskernes støtte til Kongehuset er stadig enorm, selv i en tid, hvor tilliden til andre institutioner viger. Vi fejrer traditionen tro her, hvor vi har samlet facts, program og citater.

Et stort tilykke til vores alles Prins Christian!


Prins Christian

Foto: Franne Voigt © Kongehuset


Facts: De sjove først!

Da prins Christian blev døbt, fik han en pony ved navn Flikflak af Folketinget.

Da prins Christian begyndte i vuggestue, skrev han historie. Han var nemlig den første fra den kongelige familie, som gik i vuggestue. Han var i øvrigt også den første nogensinde, der gik i en folkeskole.

Som så mange andre drenge og piger, der er født i Kongens København, holder Prins Christian med F.C. København. Han er flere gange set i PARKEN. Både på de fine VIP-pladser, men også på Nedre C sammen med sine venner.

Hans far fik en Volvo 480 ES, da han blev 18 år. Det vides ikke, om/hvilken Prins Christian får.

Prins Christian vil blive udpeget som rigsforstander i Danmark. Kongehuset oplyser dog, at prins Christian ikke vil få sæde i Statsrådet, før et tronskifte har fundet sted. Det overlever han nok:)

De tørre facts. Men dem du skal vide!

Prins til Danmark
Prins Christian indgår i arvefølgen til tronen. Han er i øvrigt også Greve af Monpezat.

Hans fulde navn er Christian Valdemar Henri John.

Født
Prins Christian er født den 15. oktober 2005 på Rigshospitalet i København.

Han blev født kl. 1:57 om morgenen på en lørdag. Han vejede 3,5 kg og var 51 cm lang.

Døbt og konfirmeret
Han er døbt den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke og konfirmeret den 15. maj 2021 i Fredensborg Slotskirke.

Bopæl
Prinsen bor med sin familie på Amalienborg i København og i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.

Uddannelse

Prins Christian begyndte den 12. august 2011 i 0. klasse på Tranegårdskolen i Hellerup.

Prins Christian indledte, sammen med sine søskende, den 6. januar 2020 et planlagt 12-ugers skoleophold på den internationale skole Lemania-Verbier i Schweiz. På grund af situationen med Covid-19 blev opholdet afbrudt før tid.

Prinsen begyndte den 11. august 2021 i gymnasiet på Herlufsholm i Næstved, hvor Prinsen færdiggjorde 1.g. Den 8. august 2022 begyndte Prinsen i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte.

Sådan skal han fejres

Klokken 11.50:
Den Kongelige Livgarde vil på Prins Christians fødselsdag søndag den 15. oktober 2023 være i røde gallauniformer, og klokken 11.50 vil Livgarden gennemføre et stort vagtskifte foran Christian VII’s Palæ på Amalienborg. I den forbindelse viser Prinsen sig sammen med sin familie og Dronningen på balkonen på Frederik VIII’s Palæ klokken 12.00.

Klokken 15.30:
Gæsterne begynder at ankomme til gallataflet i Riddersalen på Amalienborg, hvor de alle skal hilse på aftenens vært, dronningen, og dagens fødselar, prins Christian.

(Her er blandt andre repræsentanter fra et udvalg af landets ungdomsorganisationer samt unge, som har markeret sig inden for sportens, kunstens og kulturens verden, inviteret. Derudover er op mod 200 unge inviteret til at deltage i fejringen, idet hver af Danmarks kommuner samt Grønland og Færøerne har haft mulighed for at udvælge to 18-årige til at deltage i gallataflet.)

Klokken 17.00:

Gallataflet begynder – i løbet af middagen er der taler fra dagens hovedpersoner.

TV 2 News samsender i løbet af dagen med TV 2, og hele begivenheden kan også følges på TV 2 Play.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.