København har sydet af sommer og EM-fodbold igennem hele juni/juli måned. Euforien har lagt sig, men minderne varer forevigt. Nu gælder det i stedet Superligaen og for Københavns vedkommende F.C København. I hovedstaden er forventningerne altid store. Der er kun en ting som tæller, i år måske mere end nogensinde. Et par år uden mesterskaber har sat sine spor.
Initiativerne fra klubben og opbakningen fra københavnerne ser dog ikke ud til at mangle. Sommeren har budt på et rekordstort sæsonkortsalg, som formentligt er skandinaviens største nogensinde. Der er solgt ml. 16.000-17.000 sæsonkort pt. (som blandt andet betyder, at FCK nu har nordens største stemningstribune målt på antal).
Så forudsætningerne er på plads og potentialet enormt! Er det ikke nu, at F.C København burde fylde endnu mere i København?
Den tidligere direktør i F.C. København havde ambitioner om “Always on”. Vi kom aldrig rigtig i dybden med, hvad det konkret betød, men de udmeldinger, der kom, lød rigtige.
Vi starter vores serie i dag med 4 forslag til, hvordan F.C. København kan fylde mere i København. Herefter vil vi løbende bringe indspark fra andre og inspiration fra udlandet.
I denne artikel har vi mest haft fokus på kampdage, men byens hold bør vel have en daglig tilstedeværelse i verdens fedeste by, København.
Klubben har initiativer på vej. Konkret er de på vej med en ny stor Fan Village, som dog er blevet forsinket. (Læs om den her.)
Lad samtalen/diskussionen starte.
1. Metro
Københavns kommune burde spille en langt større rolle. Historisk har fodboldklubben aldrig fået den store hjælp fra kommunen på trods af den enorme eksponering, som fodbolden giver.
En af de ting, som man kunne gøre var at kalde metrostationen tæt på Parken … for PARKEN. Det er i forvejen kendt flere steder i udlandet, hvor metrostoppene hedder stadionnavnet. Det giver også et praktisk aspekt/hjælp til udeholdets/landsholdsfans, som ikke er kendt i København.
Det kan gøres helt casual, og så piftes op på kampdage. Men det giver en synlig markering/tanke på “always on”. Det fortjener et nationalstadion.
2. Lokalt
Fra metrostop til det stadion som engelske West Ham spiller på, hænger der klubbens farver i lygtepælene, og de lokale forretningsdrivende havde tidligere “boder” på gaderne. Det ville naturligvis være et stort arbejde at mobilisere, men tanken er fed.
Fodboldklubber har ikke uendelige menneskelige ressourcer, så man vil være enormt afhængig af support fra de lokale butikker. En ide kunne være at give alle forretninger/restauranter en mulighed for eksempelvis at lave en partneraftale på (f.eks.) 10.000,- om året med de lokale omkring. For det beløb kunne man få x antal tribunebilletter til PARKEN og et lokalt (professionelt) struktureret netværk, som F.C København mestrer. Hvis man gjorde det rigtigt, kunne man skabe lokalt sammenhold. Til gengæld skulle alle forretninger comitte sig til at hænge blå/hvide flag op på kampdage og på en eller anden måde bidrage til festen (uden at det bliver for provinsielt). Hvis det gøres rigtigt, og man får lavet en kultur omkring det – så burde det også blive en god forretning for butikkerne selv.
3. Fanmedier
På afstand virker det til, at F.C. København og diverse fanmedier allerede har et godt samarbejde. De har mulighed for at benytte et studie/skyboks i Parken til optagelser – ligesom der bliver hjulpet med de rette akkrediteringer. Men kunne det ikke udvikles? Vil der ikke være marked, hvor man også kan bringe nogle nye kommercielle partnere i spil?
Fodbold community’et 433 har vist vejen på en fed og meget direkte/on pitch med deres kampreportager. De har faktisk været forbi F.C. København engang. Se den reportage her og få et billede af “formen”. Den tror vi godt, at man kunne bygge videre på (sammen med blandt andet den gode optakt ex. Copenhagen Sunday laver). Med få tekniske ressourcer (og muligheder/adgange ) ville deres optakter udvikles – og dermed lade kampdagen begynde tidligere.
Interessen er der bestemt. Når vi på dontt.dk bringer en nyhed fra F.C København, bliver den hurtigt læst af 50.000+ i vores nichesegment. (Se målgruppen her.)
4. Tivoli
F.C. København må kigge misundeligt på E-sport frontløberne fra Astralis. De har netop åbnet en Flagship store i Tivoli. Mere “always on” bliver du næppe i hjertet af København, om det er kampdage eller ej. Vi kender ikke økonomien i det for Astralis. Men vi tvivler på, at så kompentente mennesker ikke forventer, at det bliver en rentabel forretning at drive forretningen i Tivoli? (Læs mere om den her.)
Hvilke andre strategiske placeringer i København kunne give mening for F.C. København, hvor man får “trafikken” af mennesker serveret?
(Bonusinfo: Flemming Østergaard forsøgte faktisk at købe Tivoli til FCK her.)
HAR DU LÆST?
Kasper Brandi fra LABFRESH: “Teknologi gør verden bedre.” Læs her.
Ny Joe & The Juice direktør tror på lys fremtid efter gigantisk underskud. Læs her.
Melissa Bech: Jeg er vildt inspireret af andre entreprenører. Læs her.
Ekspert: Virksomheder der bruger Facebooks kanaler har en udfordring. Læs her.
Tilmeld vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.