I dontt.dks guide til Bornholm skriver vi blandt andet, at du får de bedste pizzaer på øen hos Ma Teo, der åbnede for under et år siden.

Det er vi tilsyneladende ikke ene om at synes, for det er allerede blevet en stor succes. Derfor har de 2 unge iværksættere bag  Ma Teo, Daniel Mateo og Tonja Jeppesen, valgt at åbne yderligere madbarer, som de kalder deres koncept. De er allerede i gang med at undersøge mulighederne i København og om få uger åbner Ma Teo i Slagelse.

Daniel Mateo fortæller:

“Vi startede virksomheden som et hobbyprojekt, hvor vi nørdede med langtidshævet dej og ovne med meget høj temperaturer. Vi nåede et punkt, hvor det blev dyrt i råvarer, og der besluttede vi os for at prøve at sælge lidt af de pizzaer vi lavede. Få måneder efter havde vi opsagt vores fuldtidsjobs og flyttet fra henholdsvis Aalborg og Vejle til Bornholm.”

Ma Teo Gudhjem

Vi lader dejen hæve i mindst 72 timer

Og det er ikke et tilfælde, at de netop flyttede til Bornholm for at starte op. Udover de skønne omgivelser er øen også kendt for deres gastronomi.

Om konceptet fortæller Tonja videre:

“Vi har stor kærlighed til det italienske køkken. Det er meget simpelt og ærligt. Man kan ikke gemme sig bag dårlige, billige råvarer. Det afsløres med det samme.
Fx langtidshæver vi vores pizzadej i mindst 72 timer, før vi bruger den. Det kan simpelthen smages, hvis dejen ikke har fermenteret længe nok. Så får det ikke det rette luftige udtryk i smag og udseende.”

Det er ikke tilfældigt, at Ma Teo har valgt at åbne en madbar i netop Slagelse, og ejerne har tænkt sig at være til stede dagligt i forretningen.

Daniel Mateo:

“Vi har i en længere periode været på udkig efter lokaler i Slagelse. Da vi faldt over lokalet på Ndr. Ringgade 59, føltes det rigtigt med det samme. Vi stod med en følelse af, at lokalet har alt for stort potentiale til blot at blive anvendt som et takeaway-sted, hvilket de tidligere lejere gjorde. Vi har derfor gjort meget ud af at skabe en rolig og uformel atmosfære samt flere siddepladser. Derudover har vi skiftet pizzabakker ud med tallerkener til vores siddende gæster. Vi mener, at en pizza skal nydes, lige når den kommer ud af ovnen og vi vil derfor gøre meget for at vores gæster kommer og sidder i restauranten og spiser. Til dem, som skal have det på farten, har vi naturligvis også pizzabakker.”

Ma Teo åbner d.16. november, og inden længe kan man bestille bord og takeaway via deres egen hjemmeside. De nye planer om Sjælland får ingen konsekvenser for deres bornholmske restaurant. 

Læs vores store interview

Læs eller genlæs vores store interview med Tonja og Daniel fra Ma Teo. hvor vi besøgte dem på Bornholm.
“Nyt pizzeria hitter i Gudhjem.” Læs med her.

Du finder vores bornholmerguide her. 

Ma Teo Gudhjem

Arkivfoto fra vores første møde med iværksætterne.


Tilmeld gratis

Continued….

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.