Aldrig har Bornholm været så populær som nu.

Sådan er realiteterne i hvertfald, hvis man opgør det i passagerer med færgen til og fra Bornholm.
1.993.966 passagerer var med frem og tilbage. Det er 46.000 flere end i det hidtidige rekordår 2022.

583.943 biler var med i 2023 – lidt mere end 10.000 flere biler end i bilernes hidtidige rekordår også i 2022.

45.345 lastvogne tog turen i 2023 – det er lige godt 2000 færre lastbiler i forhold til sidste år, så 2023 har været et år, hvor verdensøkonomien også har smittet af på fragtmængderne til Bornholm.

Bornholmslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard fortæller:

“Vi nærmer os ganske snart den magiske grænse på to millioner færgerejsende på Bornholm. Når det bliver muligt helt at udnytte potentialet med verdens største hurtigfærge, Express 5, så er jeg overbevist om, at vi passerer de to millioner rejsende.” 2024 bliver året, hvor færgekapaciteten til Bornholm for alvor kan udnyttes. Opmarcharealerne i Rønne vil blive udvidet, som de allerede er blevet det i Ystad. ”Med Express 5 som hovedfærge hele næste år vil der være kapacitet til at udvikle trafikken yderligere. Det bliver spændende at se, om det bliver i 2024, vi når de to millioner rejsende”.


Ny bornholmerfærge

Verdens hurtigste færge sejler til Bornholm

Sidste år kom Express 5 til Bornholm.

“ Bornholmerfærgen er 115 meter lang og 30,5 meter bred. Den kan tage 1610 passagerer og 451 biler, som de fire store waterjet-motorer med tilsammen mere end 53.000 hestekræfter kan skyde afsted med 75 kilometer i timen. Færgen er bygget i Filippinerne hos det australske hurtigfærgeværft, Austal.

Læs og se mere her.

2024: Ny guide på vej

Vi er i fuld gang med at opdatere og udvikle “Bornholmerguiden 2024”. Dermed udkommer vi for 5. år i træk med fuldt fokus på solskinsøen i østersøen.

Vi har en masse overraskelser på vej. I mens kan du udforske guiden fra 2023. Den finder du her.

Bornholm

Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.