Ditur fortsætter væksten. Ur-virksomheden fra Aarhus omsatte i 2021 for mere end 200 mio. kr. Det gav et overskud på knap 25 mio. kr. før skat. En af de afgørende parametre for den fortsatte vækst er deres store satsninger i udlandet. Det skandinaviske marked har været i gang i nogle år, og for et par måneder siden lancerede man i Tyskland. (Det skrev vi om her.)
Bag Ditur står som bekendt tvillingerne Mikkel og Kasper Dissing. Vi tog en snak med sidstnævnte i vores serie om arbejdsvaner.
Kasper Dissing, Hvad har du mest travlt med for tiden?
“Mikkel og jeg er begge i gang med en transition fra hverdagen som iværksætter til en direktørrolle. Vi skal arbejde mere på et strategisk niveau, og vi skal lykkes med at få vores DNA til at nedsive gennem organisationen. Sammenlignet med for bare et par år siden bruger jeg i dag meget tid på organisation, ledelse, motivation og informationsflow. Det betyder, på godt og ondt, mange møder og meget mere mennesker.”
Hvornår/hvordan er du allermest effektiv foran computeren?
“Jeg forsøger at møde tidligt, idet jeg især finder dagens første timer effektive. Samtidig er det sjældent, at man bliver booket ind til et møde kl. 07.”
Er du “på” mailen om aftenen?
“Jeg har 2 børn; Malthe på 3 år og Anton på 5 måneder. Så kl. 20-22 er to vigtige arbejdstimer, men ikke de mest effektive. De foregår typisk med computeren på skødet i sofaen, hvor jeg kommer i bund med e-mails eller mindre opgaver.”
Hvilke tre apps bruger du mest til dit arbejde på din telefon?
“Samsung Notes, Acrobat for Samsung, Samsung Cloud…
De vigtigste apps for mig på min Galaxy S22 er Power BI, Slack og Trello.”
Hvordan har du indrettet dit skrivebord?
“Mange vil nok sige rodet. Men det vigtigste på mit skrivebord er mine 2 skærme, heads-set og Mont Blanc.”
Hvordan er din morgenrutine?
“En normal hverdag står jeg op 5.45. Min ældste søn vågner lidt i 6. Så kører morgenrutinen, og jeg afleverer ham i børnehaven lidt i 7, hvorefter jeg møder på kontoret lidt over 7.”
Arbejdsvaner
Har du læst de andre afsnit af serien “Arbejdsvaner” ?
Du kan finde afsnittet med Rebecca Laudrup og de andre her.
Continued….
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.