På trods af at 2023 kun er halvvejs, har det været travle og begivenhedsrige måneder so far, for danske Turtle, der har sat sig for at forny personligt merchandise til virksomheder med fokus på design, æstetik og bæredygtighed.
Her kort inden sommerferien giver Jesper Rossen Hansen en status hos de danske iværksættere fra Turtle.
Jesper Rossen Hansen fra Turtle
KOM HELT TÆT PÅ TURTLE HER
Læs vores tidligere interview med drengene bag Turtle:
“Mange virksomheders merchandise mangler personlighed.”
Hej Jesper. Planerne er jo store hos jer. Kan du ikke give os en status “ala” siden sidst?
“Vi arbejder jo fortsat på at bygge vores svar på en merchandisemotor, som kører bedst muligt med alle de komponenter, som der nu er. Som alle andre oplevede vi også udfordringer i foråret, hvor mange virksomheder var mere tilbageholdende. Men på trods af det, har vi haft en kundetilgang på næsten 400 %.YTD. Så vi står ligesom på skuldrene af det tidligere arbejde og har derfor kunne holde vores momentum. Kombineret med en øget omsætning på ca. 25% YTD har det betydet at vi har fået væsentligt mere travlt Størstedelen af vores kunder kommer tilbage, så værdien af en kunde bliver hele tiden større.”
Hvilke opgaver er I optaget af for tiden?
“Jamen, som du så, da du gik ind ad døren, har vi lige pakket en stor ordre med sprøde RAINS og turtle produkter til en dansk Enterprise-virksomhed, som er klar til at blive sendt ud df døren. Det fik vi faktisk gjort klart på kun 8 dage.
De seneste par uger har vi landet nogle af Danmarks største virksomheder – det er drømmekunder, som jeg desværre ikke kan løfte sløret for lige nu Det er lige “top of mind” for os lige nu.
I vores egen udvikling, er vi ved at lægge sidste hånd på vores nye webunivers, som skal være live til september. Æstetik, UX og automatisering er nogle af overskrifterne på den nye side. Den nuværende er for manuel i selve håndteringen, og det går ikke, hvis vi skal realisere vores store planer for udlandet, som vi allerede har taget de første spadestik til.”
"Kunderne er vores første prioritet. Så det har været nogle lange aftener med vores egne udviklingsprojekter."
Hvor har I udviklet jer mest i 2023?
“Kunderne er vores første prioritet. Så det har været nogle lange aftener med vores egne udviklingsprojekter. Men et af de steder, hvor vi har udviklet os, er på vores egen marketing. For at nævne et eksempel har vi sammen med Google fået bygget et set-up gennem Google ads, der virkelig genererer generiske leads i stor stil for os. Så på inbound marketing har vi virkelig rykket os. Google har selv været imponeret over resultaterne, hvilket har fået dem til at investere i vores case. Det har vi brugt meget tid på, og det har været det hele værd.”
Hvad ser I mest frem mod efter sommeren? Er der nogle nye produkter?
“Vi ser, som nævnt tidligere, i høj grad frem til lanceringen af Turtle 3.0 hjemmesiden – og i forhold til vores nye produkter, vil jeg høre dig Jon – har du fået prøvet de nye sokker vi har lavet?”
De er vilde. Det indrømmer jeg gerne!
“Det er jeg glad for at høre. Fedt. Dem har vi brugt virkelig meget tid på. Mindst en gang om dagen henvender en virksomhed sig med ønsket om at få lavet strømper med deres logo. Så hvis du skal bruge en overskrift til din artikel, må det være noget med “sokke-hype”.” 🙂
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.