Erhvervsmanden Lars Seier Christensen retter nu skarp kritik af partierne bag epidemiloven, der stemte for at fjerne retten til erstatning. Han kommer samtidig med en konkret opfordring til de blå partier.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Jonas Ingvardsen.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Partierne bag epidemiloven ødelagde og bedrog ganske enkelt dansk erhvervsliv, da de i marts måned fjernede virksomhedernes ret til erstatning, der stod beskrevet i den gamle epidemilov.

Sådan lyder det kontante budskab fra milliardæren og iværksætteren Lars Seier Christensen, der mener, at det var helt forkert at fjerne retten til erstatning, første gang den overhovedet blev relevant for virksomhederne.

»Fjernelsen af retten til erstatning, når staten ødelægger din virksomhed, er det største bedrageri mod dansk erhvervsliv, jeg kan komme i tanke om. Helt skandaløst at ændre en lov, der havde været i kraft i mere end 100 år, da den endelig betød noget,« skriver erhvervsmanden, der selv har aktiver i danske restauranter, i et Facebook-opslag.

Opråbet fra Lars Seier Christensen kommer, efter at Berlingske mandag kunne fortælle historien om, hvordan virksomhedernes ret til erstatning under epidemier – den gamle paragraf 27 i epidemiloven – blev fjernet under stor usikkerhed i forbindelse med nedlukningen i marts måned.

Lars Seier

Beslutningen blev truffet, skønt flere ordførere ikke var bekendt med de konsekvenser, det helt præcist ville få for virksomhederne.

Sundheds- og Ældreministeriet vidste heller ikke, hvilke konsekvenser det ville få for erhvervslivet, men understregede dengang, at det ville »afhænge af udviklingen i den konkrete situation«.

Mere end ni måneder efter står det imidlertid klart, at virksomhederne har lidt store tab under coronakrisen, og ifølge brancheorganisationen SMVdanmark ville virksomhederne have været markant bedre stillet med den gamle ret til erstatning.

Erstatningen til virksomhederne ville således have været 18 milliarder kroner dyrere end hjælpepakkerne, vurderer brancheorganisationen.

Pragmatisk løsning

Juraprofessor Frederik Waage fastslog imidlertid i forbindelse med lovændringen, at det ville blive en dyr omgang for staten, hvis politikerne havde videreført virksomhedernes ret til erstatning.

Med den rettighed i hånden kunne virksomhederne nemlig kræve erstatning for en lang række af statens restriktioner, såfremt den var blevet tilpasset til den nuværende coronapandemi.

»Man udviser en vis økonomisk påpasselighed ved, at man fjerner retten til lovbestemt erstatning. Det skyldes givetvis, at de mulige kompensationer kan blive uoverskueligt store for staten,« sagde Frederik Waage dengang.

Samme argument har været fremført af politikerne bag epidemiloven, der har forsvaret beslutningen med, at en videreførelse af retten til erstatning givetvis ville »tømme statskassen«.

Den argumentation forstår Lars Seier Christensen godt. Han mener imidlertid ikke, at det er en tilstrækkelig undskyldning for helt at fjerne retten til erstatning eller i det mindste udarbejde en ny rettighed:

»Jeg forstår godt, at det i princippet kunne være et økonomisk masseødelæggelsesvåben, hvis tingene går helt galt, og at erhvervslivet så også må acceptere, at der kan være totale force majeure situationer, er naturligvis selvindlysende,« skriver erhvervsmanden og fortsætter:

»Men så måtte man have forhandlet ud fra det og fundet en pragmatisk løsning efterfølgende,« mener Lars Seier Christensen.

Det eneste anstændige

Partierne bag epidemiloven fra marts fortæller dog også, at de stod i en ekstremt presset situation i forbindelse med nedlukningen. Derfor havde partierne kort tid til at overveje, hvordan man økonomisk kunne hjælpe erhvervslivet igennem krisen.

Som indirekte erstatning for den gamle ret til erstatning blev Folketingets partier dengang enige om de såkaldte hjælpepakker, der skulle kompensere virksomheder for de tab, de måtte blive påført i forbindelse med statens restriktioner.

Flere partier, der selv nikkede ja til hjælpepakkerne i marts, har imidlertid været ude at kritisere dem for ikke at hjælpe virksomhederne tilstrækkeligt og for at komme for sent.

Den kritik er Lars Seier enig i.

»At ændre en klar – og helt selvindlysende – rettighed og erstatte den med et fuldstændigt arbitrært system, hvor erhvervslivet skal stå med hatten i hånden i stedet for at have ret til erstatning, er en utålelig situation – og vi kan jo også allerede se katastrofale og tilfældige konsekvenser af den,« skriver Lars Seier Christensen.

Et politisk flertal har siden meldt sig klar til at ændre tankegangen bag den økonomiske kompensation.

Ambitionen er, at den økonomiske kompensation skal være baseret på en række principper. Hvordan man så udformer de principper, skal en økonomisk ekspertgruppe se nærmere på.

Lars Seier Christensen ser dog gerne, at loven allerede nu bliver ændret, så den er mere »rimelig«.

»Hvis alle de borgerlige partier er enige om det, må de kunne lægge et vist pres på regeringen for at få et minimum af rimelighed ind i lovgivningen igen. Guderne skal vide, at det ville være det eneste anstændige.«