Godnat og sov godt | Kronik af Marie Magne Brixtofte

Kronik af autoriseret psykolog Marie Magne Brixtofte, november 2020;

Hele mit liv har jeg bøvlet med søvnproblemer. Ikke den slags, hvor jeg har svært ved at falde i søvn – men hvor jeg vågner om natten eller alt for tidligt om morgenen og ikke kan sove igen.

Det første minut føler jeg mig søvndrukken og overbevist om, at så snart jeg lige har tisset, så vil jeg snorksove igen. Jeg går på toilet med øjnene lukket for at holde fast i alle søvnhormonerne, famler mig tilbage i den lune seng, men allerede her er min hjerne i gang. Jeg ved, at det er et spørgsmål om tid, før nattesulten kommer, og jeg spiser derfor helt præventivt den banan, som ligger på mit natbord. Nogle gange sender fordøjelsen mig heldigvis tilbage i søvnen. Andre gange står jeg op og får løbet, arbejdet og ordnet alt det, jeg i virkeligheden ligger og stresser over.

Sådan var mine søvnproblemer indtil i sommer.

Indtil jeg læste en 400 siders tung bog om alt den seneste forskning inden for søvn. Jeg er psykolog og vidste godt, at det var vigtigt at sove. Men jeg vidste ikke præcis, hvor vigtigt det var.

Adskillige af hjernens funktioner genopbygges under og er afhængige af søvnen – og ikke bare én slags søvn alene. Alle de forskellige søvnfaser (let NREM-søvn, dyb NREM-søvn og REM-søvn) gavner hjernen på forskellig vis og på forskellige tidspunkter på natten. Det betyder, at det er ligegyldigt, hvilken en af disse søvnfaser man går glip af, så vil det medføre nedsat hjernefunktion.

Marie Magne Brixtofte (f. 1979) er psykolog, forfatter og foredragsholder.
Marie har tidligere arbejdet i den finansielle sektor i London.
Uddanelse:
2002: BSc Psychology and Economics, City University London
2003: MSc Finance and Economics, London School of Economics, London
2015: Cand. psych., Københavns Universitet, København
2017: Cand. psych. aut., autorisation ved Psykolognævnet

Forskning har vist, at en lur/siesta midt på dagen på 90-minutter forbedrer efterfølgende indlæring og hukommelse med 20 procent. Det er fordi, at hippocampus – den del af vores hjerne , som fungerer som et midlertidligt informationslager, der ophober nye erindringer – er som et USB-stik, som kun har plads til en begrænset data-mængde. De elektriske impulser, som søvnen giver hjernen, gør, at der flyttes faktabaserede erindringer fra hippocampus til det langtidssikrede opbevaringsanlæg: Hjernebarken. Og søvn hjælper ikke kun på indlæring, hvis man sover inden. Forskningen viser også, at søvn efter indlæring giver en hukommelsesforbedring på mellem 20 og 40 procent sammenlignet med et tilsvarende tidsrum i vågen tilstand.

Bogen blev ved, side op og side ned, at vise hvor skadende 4-6 times søvn var versus 8 timer. For eksempel viser forsøg, at blot 10 dage med seks timers søvn per nat forringer ens ydeevne lige så meget, som hvis man har holdt sig vågen i 24 timer i streg – en tilstand, som giver en stigning på 400 procent af koncentrationsudfald, også kaldet mikrosøvnanfald, som er det, der oftest dræber i trafikken. Sætter man sig bag rattet efter mindre end fire timers søvn den foregående nat, er risikoen for trafikulykke 11,5 gange så høj, og ved mellem fem og seks timers søvn næsten dobbelt så høj, som ved otte timers søvn. Et andet forsøg viser, at hvis man tager sunde og raske voksne mennesker, som ikke viser nogen symptomer på diabetes eller blodsukkerproblemer, og begrænser deres søvn til fire timer per nat i seks døgn, vil deres evne til at absorbere en standarddosis glukose være 40 procent mindre effektiv, end når de er fuldt udhvilet. Hvis de ved slutningen af forsøget var taget til en læge, som ikke vidste noget om forsøget, så ville de højst sandsynligt være blevet diagnosticeret præ-diabetikere!!

Og sådan viser bogens 400 sider det ene eksempel efter det andet på, hvor skadeligt og farligt det er kun at få 4-6 timers søvn. Mens jeg læste blev, jeg ved med at tænke, at forfatteren endnu ikke havde adresseret den type som mig, som kun havde brug for max seks timers søvn. Indtil han forklarede, at der faktisk findes mennesker som har en særlig gentype (BHLHE41), der gør, at de kun har brug for seks timers søvn, men også at de mennesker er så sjældne, at det var mere sandsynligt, at jeg styrtede ned med et fly, end at jeg var en af dem!

"En del af mig havde hemmeligt syntes, at søvn var spild af tid, et overflødighedshorn til dem, der ikke skulle nå så meget som mig."

Marie Magne Brixtofte

Han forklarede, at det største søvnproblem var, at de fleste aldrig gav sig selv et 8,5 times vindue til at få deres 8 timers søvn. Og pludseligt forstod jeg, at det var mig. For en del af mig yndede faktisk at stå op i de tidlige morgentimer og få trænet og arbejdet. En del af mig havde hemmeligt syntes, at søvn var spild af tid, et overflødighedshorn til dem, der ikke skulle nå så meget som mig.

Så nu sover jeg. Jeg bliver aldrig en god sover. Men nu giver jeg mig selv et 8,5 times vindue, og jeg bliver i sengen, også selvom tankerne kommer. Jeg har endeligt forstået, at det at få sovet nok faktisk er vigtigere end kost, motion og alt det andet, jeg gør for at passe på mig selv, være sund og holde mig i live.

Måske vi bør ændre dagens afsluttende hilsen til ”godnat, og sov nok”.

/Marie Magne Brixtofte

–
Marie er netop nu bogaktuel med Bolsjefilosofi og andre leveråd fra forlaget Gyldendal. Se mere her.