Igennem den seneste måned har Brian Laudrup og hans familie “teaset” for et nyt familieprojekt. I dag løftede de så sløret for det.

“Laudrup LTD” er nemlig familiens nye firma, som sælger en speciel “Laudrup Gin”.
Der bliver næppe mange Celtic fans, der køber den nye flaske, da den er en direkte hyldest til Brian Laudurups år i Glasgow Rangers, hvor han havde sine bedste fodboldmæssige år i en flot karriere.

Familien beskriver projektet sådan:

Vores familie var stolte over at kalde Skotland for vores hjem. Vi tilbragte 4 år i det smukke land og følte os hjemme. Det har skabt minder og venskaber for livet. Vi følte en varme fra folket, og den kultur og natur, der omgav os.

Få signeret udgave

Ifølge familien er deres produkt en blanding mellem skotsk håndværk og god skandinavisk smag. Den nye Ladurup-gin er destilleret i Skotland og sælges fra deres egen webshop. Der er både en alm. udgave til knap 330 kr. og en signeret udgave til 200 kr. mere.

Et stort held og lykke til de nye creators. Vi glæder os til at følge det nye projekt.