Der har været run på “tælleapparaterne” I PARKEN i den seneste tid. Udover udsolgte fodboldlandskampe og flere end 50.000 mennesker til The Minds of 99 koncert, så hitter byens fodboldhold også på lægterne.

Et godt stykke inde i grundspillet, har F.C. København nemlig et gennemsnit over 20.000 tilskuere. Det er på trods af, at de første par kampe havde en max. kapacitet på 17.000. ( Pga. co-vid restriktioner.) Så højt var tilskuergennemsnittet ikke været siden 2006, hvor det var på knap 22.000.

Det glæder naturligvis Jacob Lauesen, der er kommeciel direktør i FCK: 

”Der er mange faktorer, der spiller ind, men vi glæder os meget over, at de positive tendenser er tydelige, både i F.C. København og generelt i dansk fodbold. Vi ser det for eksempel også på vores kraftige stigning i sæsonkort og abonnenter inden denne sæson, og at Nedre Sektion 12 hidtil har været helt fyldt til alle kampe. Til FC Midtjylland-kampen er det også værd at bemærke, at ca. 25 % var førstegangskøbere, så det er både vores mange loyale fans samt nye fans, der strømmer til Parken. Vi mærker også allerede nu en stor interesse for efterårets to sidste hjemmekampe mod Vejle og AGF, så jeg håber og tror, at vi kan fastholde et gennemsnit på over 20.000 tilskuere i hele efteråret.”

Kommerciel direktør i F.C. København, Jacob Laursen. Foto: Andreas Højberg.

Til FCK.DK fortæller han i øvrigt, at han målet er mere end realistisk. 

”Vi er også optimistiske i forhold til at nå målet om mindst 20.000 på sæsonbasis, for der venter forhåbentlig nogle store og afgørende kampe i forårets Mesterskabsspil, som igen vil trække rigtig mange tilskuere til Parken.”

De kommende kampe i PARKEN ser i øvrigt således ud:

Der er kun to hjemmekampe tilbage i Superligaen og to hjemmekampe i Conference Leauge-gruppespillet inden den står på juleferie.

To. 21.10, 18.45 h PAOK FC
Sø. 31.10, 16.00 h Vejle Boldklub
Sø. 21.11, 16.00 h AGF
To. 09.12, 21.00 h Slovan Bratislava


Har du læst?

Rundt om “Guld-Harald”. Han definerede FCKs ambitioner. Læs her.
Tæt på PARKENs nye topboss. Lær Allan Agerholm at kende her.
F.C. København undersøger muligheden for investering. Læs her.


Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.
Tilmeld gratis her.