Birdie flyver derudaf. Regnskabet for 2023 er netop offentliggjort. Det viser at den danske virksomheden har fordoblet salget. Her går vi tæt på historien, resultatet og ambitionerne. 

I april 2022 debuterede Birdie på Kickstarter og kunne efter blot 30 dage tælle mere end 5.000 kunder på tværs af 69 lande og en omsætning på 3,4 mio. kr.

Efter Kickstarter-kampagnen gik de to stiftere, Andreas Kofoed Sørensen og Hans Augustenborg, i arbejdsbunkeren og brugte resten af 2022 på at færdigudvikle produktet, opsætte produktionen og klargøre forsyningslinjerne. De modtog også en millioninvestering fra Brand New Ventures.

I januar 2023 kunne de første Kickstarter-backere modtage deres produkter samtidigt med, at Birdie blev tilgængelig i deres egen webshop og på hylderne hos bl.a. Louisiana og Magasin.

Resten af 2023 gik med at lære produktet og brugerne at kende samt udvide forhandlernetværket til museums- og designbutikker i hele verden, herunder det prestigefyldte Vitra Design Museum og danske institutioner som Arken, Trapholt, Dansk Arkitektur Center og Illums Bolighus.

Andreas Kofoed Sørensen (stående) & Hans Augustenborg.
Fotos i denne artikel: Kasper Bøttern


Det sure, det søde og det salte

Men 2023 bød også på overraskelser, da Birdie måtte skifte navn efter trussel fra amerikansk firma. Situationen var langt fra ønskværdig, men trods lange overvejelser og dyre advokatregninger, vendte Birdie navneskiftet til en mulighed for at invitere deres community til at finde på det nye navn. Det blev til mere end 2000 tusinde navneforslag, et nyt navn (Birdie) og en heldig vinder som kunne nyde en all-inclusive rejse for 2 til Canary Islands.

Og nåe ja, så tog Birdie også fusen på alle, da de sammen med os på dontt.dk gik ud med aprilsnaren om at Birdie var blevet solgt til Twitter. Aprilsnaren var så overbevisende at selv Euroman hoppede på den og videredelte nyheden.

‘’Jeg havde aldrig troet at så mange ville tro på at Elon Musk havde købt et nystartet dansk firma for 80 mio. kroner. Andreas og jeg modtog flere hundrede lykønskninger og da Euroman lige pludselig delte nyheden, blev jeg næsten lidt flov og følte mig nødsaget til at minde dem om datoen’’ — Hans Augustenborg, (co-CEO & Creative Director)

Og på en måde blev aprilsnaren alligevel lidt til virkelig, da Birdie lancerede Birdie X-tinct; en blå Birdie i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, som både satte fokus på truede fuglearter, men også refererede til Elon Musk og den uddøde fuglerace (Twitter). Kampagnen kører stadig og lige nu har Birdie indsamlet mere end 100.000 kr. til WWF.

Tallene

Birdie Scandinavia ApS rundede 2023 af med en omsætning på 7 mio. DKK og fordobler derved omsætningen fra 2022. Med et positivt driftsresultat og betydelige investeringer i organisationen er de to stiftede godt tilfredse og har nu blikket stift rettet mod at at afslutte 2024 med minimum endnu en fordobling af omsætningen – gerne med plus på bundlinjen.

‘’Taget i betragtning at det er vores første år med produkter på hylden, store investeringer i produktudvikling og uforudsete advokatregninger (navneskift) samt ansættelse af nye medarbejdere, så er vi rigtig tilfredse med årets resultat.’’ — Andreas Kofoed Sørensen (co-CEO & Managing Director.)

Birdie

Apple indenfor indeklima?

Birdie beretter allerede om at 2024 viser gode takter med en foreløbelig omsætning som er mere end fordoblet sammenlignet med sidste år.

Hans fortæller: ‘’Det er vildt at vi pludselig er et team på 12 personer og at Andreas og jeg ikke længere behøver at have 10 forskellige hatte på, samtidigt. Nu har vi opbygget en lille og super effektiv organisation som vi føler kan nå løbe rigtig langt inden at vi behøver at lave større udvidelser af teamet. Det giver en ro og et endnu skarpere fokus rettet mod det helt store mål: at blive ‘’the Apple of Indoor Climate.’’

‘’Det lyder måske som store ord, men når vi ser på vores konkurrenter er vi klart det største indeklimabrand i verden. Jeg tror det er fordi vi er de eneste som rigtig er lykkedes med at tale til consumer-segmentet og skabe et community og et brand som man har lyst til at være en del af. ’’

Hans: ’’Jeg ved godt at følgere ikke nødvendigvis betyder noget, men ift. at måle brand (B2C) og community synes jeg at det er en ok parameter. Vores konkurrenter har hundredvis af ansatte og omsætter for trecifrede millionbeløb. Nogle er sågar børsnoteret. Når man så samtidigt kan læse sig til at de fokusere på B2C-markedet, kan det virke underligt at de ikke formår at skabe bedre forbindelse til deres kunder. I Birdie ser vi det som et bevis på at vores produkt har slået hul gennem den lydmur det er at få folk til at gå op i indeklima, samt en kærkommen mulighed for at dominere en stor kategori på verdensplan.’’


Opgørsel af antal følgere for indeklima-brands på Instagram:

Birdie: 41.000 følgere (omsætning: 7 mio. dkk)

Netatmo: 20.500 følgere (omsætning: 516 mio. dkk)
Awair: 5067 følgere (255 mio. dkk)

Airthings: 4,358 følgere (251 mio. dkk)


Som I selv beskriver, omsætter jeres konkurrenter for væsentligt mere end jer, trods de manglende Instagram-følgere. Hvordan kan det være?

Andreas:
‘’Vores konkurrenter har haft på den gode side af et årti til at opbygge deres forretning. Vi har haft produkter på hylderne i godt et år. Derudover har vores konkurrenter en større produktportefølje og store forhandlernetværk.’’

Hvordan når I jeres mål om at blive ‘’the Apple of Indoor Climate’’?

Hans: ’’I bedste Steve Jobs ånd bestræber vi os på at tænke og gøre det anerledes end alle de andre, samtidigt med at vi vægter æstetik og design rigtig højt. For at sige det lige ud er produktkategorien fyldt med intetsigende, nogle gange frastødende, løsninger som både er uinspirerende, kompliceret og ineffektive. Vi tror på at produkter som har til formål at nudge til adfærdsændringer skal være imødekommende og intuitive – ikke bare for at se pæne ud, men rent faktisk for at de skaber effekt og ikke bare bliver ignoreret og gemt væk bag sofaen fordi de ligner en wifi-router.’’

Andreas tilføjer: ‘’Helt konkret kommer vi til at forsætte med at lave nye inspirerende produkter som løser problemer indenfor indeklima – hvis vi er flittige, når der måske at komme nye produkter frem inden udløbet af 2024.’’

Birdie

Har du set?

Vores guide til “sommer-København” er netop udgivet. Gå på opdagelse her!


Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.