Tvillingerne Kasper og Mikkel Dissing, Co-founders af urforretningen Ditur, fortsætter deres succesfulde ekspansion ved nu også at etablere sig fysisk i Norge. De har netop opkøbt Urmaker Skorve, en velrenommeret urforretning i Skien. (Norges sjettestørste by.)

Kasper Dissing, co-founder af Ditur, fortæller:

“Vi har længe ønsket os en fysisk tilstedeværelse i Norge, og vi ser store strategiske muligheder i at kombinere vores onlinehandel med fysiske butikker.”

Ditur åbnede deres første udenlandske butik i Malmö i januar, og i Danmark har de allerede tre butikker. Siden 2020 har Ditur haft en online tilstedeværelse i Norge, hvor de har oplevet betydelig vækst.

“Vi har set en rigtig god vækst i Norge, som vi vurderer som et stærkt marked. En fysisk butik vil bringe os endnu tættere på vores norske kunder og styrke vores sortiment yderligere,” forklarer Kasper Dissing.

På trods af opkøbet vil Urmaker Skorve fortsætte under samme navn, ledelse og medarbejdere. På længere sigt planlægger Ditur dog at udvide sortimentet i butikken.

Ditur

Vi spiller på flere heste

Ditur har ikke tænkt sig at stoppe her. Kasper Dissing afslører, at de planlægger at åbne flere butikker i både Norden og Tyskland som en del af deres strategi om at blive Europas førende urforhandler.

Kasper Dissing forklarer:

“Vi spiller på flere heste i forhold til nye butikker. Vores mål er at skabe en stærk synergi mellem vores fysiske butikker og onlineforretning.”

Han understreger vigtigheden af fysiske butikker for Ditur, da mange af deres produkter kræver service som tilpasning og batteriskifte. Ved at have egne butikker kan Ditur tilbyde denne service direkte til deres kunder frem for at sende dem til konkurrenter.

Tidligere på året offentliggjorde Ditur deres regnskab for 2023, som viste en imponerende salgsvækst på 13,5 procent. Væksten blev især drevet af salget i Norge og Sverige. Bruttofortjenesten steg fra 30,6 mio. kr. til 43 mio. kr., og driftsresultatet (EBITDA) steg fra 6,4 mio. kr. til 20,6 mio. kr. Nettooverskuddet voksede fra 1,5 mio. kr. til 11,7 mio. kr.

Kasper Dissing udtrykker optimisme for fremtiden:

“Det er én ting at være til stede online, men vores fysiske produkter kræver service, såsom tilpasning og batteriskifte. Vi ønsker at tilbyde en fysisk mulighed, hvor vi kan tage hånd om vores egne kunder i stedet for at sende dem til konkurrenter.”

Ditur

Har du set?

Vores guide til “sommer-København” er netop udgivet. Gå på opdagelse her!


Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.