Når det populære AiaSound løber af stablen denne sommer, bliver det ikke kun musikken, der bidrager til oplevelsen. Folkene bag AiaSound har altid gjort meget ud af at skabe et univers og mange oplevelser i oplevelsen. Et af fokusområderne er madoplevelsen.

Her kan vi sammen med AiaSound løfte sløret for de spisesteder og tanker omkring, der rykker ind på Tiøren den 1.-2. august. Vi har talt med Lotte Ebdrup som er Food Manager hos AiaSound.


"Det handler om fællesskab, stemning og smag – på samme måde som musikken gør det"

AiaSound

Skabt ud af byen

Publikum kan glæde sig til et madunivers fyldt med klassikere, cravings og københavnerkærlighed: Sticks’n’Sushi, Rosetta, Gasoline Grill, Garbanzo, Crisp, Joe & The Juice, Zeynos Kebab – og flere kommer til.

Lotte Ebdrup, Food Manager hos AiaSound fortæller:

”AiaSound er skabt ud fra byen – derfor er det vigtigt for os, at gæsterne også kan genkende sig selv i madudvalget. Vi har samlet en række stærke koncepter, der allerede er en del af det, du ser og elsker i gadebilledet.”

Festivalen lægger vægt på, at maden skal være mere end et quick fix mellem koncerterne – det skal være en del af selve oplevelsen.

”Vi ser det som en integreret del af helheden. Det handler om fællesskab, stemning og smag – på samme måde som musikken gør det. Derfor er det vigtigt for os at have et udvalg, der matcher både vores gæster og vores identitet som festival,” lyder det fra Lotte Ebdrup.

Som noget nyt i år kan gæsterne desuden opleve en række mindre mad- og drikke-pop-ups, der dukker op rundt på pladsen, overrasker og tilsætter festen ekstra smag.

AiaSound

Joe & The Juice vender tilbage: “Det handler om fællesskab og energi”

En af de populære F&B-partnere på Tiøren er Joe & The Juice.
Vi har talt med Frederik Fredsted, som er Head of Events hos Joe & The Juice. Han fortæller:

Hvorfor har I valgt at være en del af AiaSound igen i år – hvad betyder samarbejdet for jer?
“Vi har valgt at vende tilbage til AiaSound, fordi det er det helt rette match for Joe & The Juice.
Festivalens fokus på fællesskab og en energifyldt atmosfære taler direkte ind i vores egen DNA.
Vores samarbejde de sidste par år har skabt stærke relationer, både med festivalgæsterne og med AiaSound-teamet, og vi ser frem til at bygge videre på den synergi.
For os handler det ikke bare om at være til stede – det handler om at være en aktiv del af noget større, der samler mennesker omkring gode oplevelser.”

Hvad er det særlige ved AiaSound, som gør det til det rette sted for Joe at være til stede?
“AiaSound er mere end bare en musikfestival – det er et kulturelt samlingspunkt, hvor både musik, mad og mennesker smelter sammen midt i byen.
Den urbane vibe og det kreative udtryk passer perfekt til vores univers.
Vi elsker at være der, hvor tingene sker, og AiaSound har på kort tid etableret sig som en festival, man ikke vil gå glip af.
Det er det perfekte spot for os til at møde vores gæster i øjenhøjde og bidrage med den energi, vi er kendt for.”

Hvilken oplevelse ønsker I at give gæsterne – og hvordan passer jeres energi og værdier ind i byens festival?
“Vi ønsker at give festivalgæsterne et sted, hvor de kan tanke op – både med juice, sandwich, kaffe og god energi og smil på læben.
Vores hold bringer den velkendte Joe-attitude og stemning med sig: højt humør, stærkt fællesskab og ægte engagement.
Vi skaber et space, hvor man kan hænge ud i vores møbler, danse med vores team og bare være dér, hvor der er liv.
Vores værdier om fællesskab, kvalitet og bæredygtighed matcher AiaSounds mission.
Sammen kan vi skabe en festivaloplevelse, der både smager godt og føles rigtigt.”

Garbanzo: "Vi har overraskelser med til AiaSound"

Garbanzo

Vi har også spurgt Simon Jensen fra Garbanzo, hvorfor de har valgt at være en del af AiaSound 2025:

”Vi har et kæmpe drive for at lave lækker mad og vise, hvordan vi laver pitas, så for os føltes det helt naturligt at være en del af AiaSound og kunne bidrage til oplevelsen på festivalpladsen. Specielt når nu, de gerne vil spejle københavnske koncepter på pladsen,” siger Simon Jensen, founder af Garbanzo.

”For os handler det om at møde gæsterne dér, hvor de er. Og når det handler om at skabe en mindeværdig festivaloplevelse, så er mad mindst lige så vigtigt som musikken.”

Garbanzo glæder sig til at præsentere en specialudgave af deres klassiske menu – med lidt ekstra festival-flair.

”Vi har nogle små overraskelser med til Aia – men det må I vente med at smage,” siger Simon Jensen.

AiaSound 2025 byder på 29 artister – blandt andre Wizkid, Skepta, Ferg, Steve Angello, Craig David (TS5), Ella Augusta og MAS – og nu er det fulde mad-lineup også klar.


Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.