Selima Utsijeva er tilbage. Efter flere år med massiv vækst med SMOOTH, klinikker i hele Danmark og en Gazelle-pris, blev hun i flere år hyldet for det, hun havde bygget op. Historien om Selima begyndte dog et helt andet sted. Som niårig kom hun til Danmark efter at være flygtet fra krigen i Tjetjenien og boede to år på Asylcenter Sandholm. Hun uddannede sig til kosmetolog og grundlagde siden SMOOTH, som på få år voksede til en landsdækkende klinikkæde.

Så gik historien pludselig en anden vej. SMOOTH gik konkurs, og Selima stod samtidig midt i en voldsom offentlig debat og shitstorm.

Men nu er hun igen i gang med at bygge. Denne gang med et andet syn på vækst, skalering og det at drive virksomhed. Med nye erfaringer i bagagen åbner hun snart dørene til et nyt koncept og ambitionerne er stadig store.

Vi har mødt Selima til en snak om kritikken, second chances og den nye forretning.

Selima Utsijeva

Selima Utsijeva


Selima, lad os gå lige på! Det har været nogle vilde måneder for dig. Hvor står det hele henne lige nu?

“Der er heldigvis kommet meget mere ro på nu.

Noget af det, der har fyldt rigtig meget for mig, er de kunder, der stod tilbage med klippekort. Jeg forstår virkelig godt frustrationen. Hvis jeg selv havde betalt for behandlinger og pludselig stod med klip, jeg ikke kunne bruge, ville jeg også være både ked af det og frustreret.

Derfor har vi besluttet, at de berørte kunder over tid får mulighed for at bruge deres resterende klip og få deres behandlinger i det nye setup. Det betyder meget for mig. Det ændrer selvfølgelig ikke på det, der er sket, men jeg vil gerne gøre det, jeg faktisk kan, for de mennesker, der blev ramt af det.

Og så er vi i gang igen. Jeg går ind i det med ret mange erfaringer i bagagen denne gang, også nogle jeg gerne ville have været foruden.”

“Jeg har ikke mistet lysten til at bygge stort”

Inden vi snakker om det nye, så er jeg nysgerrig på din strategi. Du har valgt at være utrolig åben omkring hele forløbet?

“Ja. Jeg har ikke rigtig noget behov for at gemme mig eller lade som om, det ikke er sket.

Jeg har begået fejl. Vi voksede meget hurtigt, og virksomheden blev langt mere kompleks undervejs. Jeg skulle selv have været tættere på økonomien, likviditeten og nogle af de faresignaler, der kom. Og jeg tror også, at vi på et tidspunkt blev for optagede af at vokse og åbne flere klinikker i stedet for at sikre, at det vi allerede havde, var stærkt nok.

Det tager jeg ansvar for.

Men jeg synes også, der er forskel på at træffe dårlige forretningsmæssige beslutninger og på bevidst at ville snyde nogen.

I 2024 stod jeg med en Gazelle og en virksomhed, der voksede helt vildt. Kort tid efter stod jeg på den anden side af det.

Det er jo også en del af iværksætteri. Vi elsker risiko, når den går godt. Men risiko betyder netop også, at det nogle gange kan gå galt.Og jeg synes faktisk, vi bliver nødt til at tale mere om det, for Danmark har brug for iværksættere.

Antallet af nystartede virksomheder i Danmark er det laveste, det har været, siden vi begyndte at måle på det. Fra 2024 til 2025 faldt antallet med omkring 10 procent. Vi går altså tilbage, ikke frem. Det synes jeg burde bekymre os alle sammen.”

"Hvis vi kun hylder mennesker, så længe alt går godt, og nærmest gør dem til dårlige mennesker, når det går galt, så tror jeg ikke, vi gør det særlig attraktivt for den næste generation at tage risikoen"

Har det ikke været hårdt?

“Jo. Helt vildt. Det er hårdt at se noget, man har brugt flere år på at bygge, falde fra hinanden. Og selvfølgelig endnu hårdere, når andre mennesker bliver berørt af det.

Og så tror jeg heller ikke, jeg havde forestillet mig, hvor voldsom den offentlige del af det ville blive. Noget af kritikken har været fair.

Men jeg synes godt nok, det er ærgerligt, når historien bliver kørt derhen, hvor man pludselig bliver gjort til en svindler. For det er simpelthen ikke sandheden.

Jeg har truffet beslutninger, jeg ville ønske, jeg havde truffet anderledes. Jeg har lavet fejl, og dem skal jeg stå på mål for. Men der er meget langt fra at begå fejl som iværksætter til bevidst at snyde mennesker, og den forskel synes jeg er vigtig.

Jeg har ikke noget problem med at blive kritiseret for de ting, jeg faktisk har gjort forkert. Men jeg synes også, man må kunne sige fra, når fortællingen bliver til noget, man ikke kan genkende som sandt.

Og det har faktisk fået mig til at tænke meget over, hvad sådan nogle historier gør ved andre, der går rundt med en drøm om at starte noget selv.

Jeg elsker at støtte andre kvindelige iværksættere. Jeg synes, vi har brug for langt flere kvinder, der tør bygge virksomheder, tage chancer og gå efter store ambitioner. Derfor kan jeg også godt blive lidt bekymret for, hvad man tænker, når man sidder på sidelinjen og ser et forløb som mit.

For hvis man ser en kvinde bygge en virksomhed, skabe arbejdspladser, vokse hurtigt og blive hyldet for det, og så ser, hvor voldsomt faldet kan blive behandlet, når noget går galt, så kan jeg da godt forstå, hvis nogen tænker: “Ved du hvad, det skal jeg ikke ind i. Tak skal du have.”

Og det synes jeg er et problem.

For vi siger hele tiden, at vi gerne vil have flere iværksættere og især flere kvindelige iværksættere. Men så synes jeg også, vi bliver nødt til at tale om, hvilken kultur vi skaber omkring dem, der faktisk prøver.

Selvfølgelig skal man stå til ansvar, når man laver fejl. Det skal jeg også. Men hvis vi kun hylder mennesker, så længe alt går godt, og nærmest gør dem til dårlige mennesker, når det går galt, så tror jeg ikke, vi gør det særlig attraktivt for den næste generation at tage risikoen.

Jeg synes, man skal kunne stå ved sine beslutninger og sige: Det her gjorde jeg forkert. Det her har jeg lært. Og det her vil jeg gøre anderledes næste gang.

Men jeg synes også, man skal have lov til at rejse sig igen.”

For mig betyder en second chance heller ikke, at man bare glemmer det gamle. Man tager ansvaret og erfaringerne med sig. Det er blandt andet derfor, det har været vigtigt for mig at finde en løsning for de berørte klippekortkunder.

Her er den største forskel ved det nye koncept!

Og hvis vi kigger lidt fremad. Så åbner du snart noget nyt? Hvad kan du fortælle om det nye koncept?

“Ja, og det glæder jeg mig virkelig meget til.

Jeg har haft mulighed for at se tilbage på alt det, vi gjorde virkelig godt før, men også på det, jeg ville bygge anderledes i dag.

Det nye bliver mere fokuseret. Vi vil samle det, vi synes fungerer allerbedst inden for kosmetiske behandlinger, ét sted og bruge meget mere energi på selve oplevelsen og kvaliteten frem for på, hvor mange lokationer vi har. Vi vil have et tættere team, være tættere på driften og bruge mere energi på faglig udvikling, behandlingsprincipper og hele oplevelsen omkring kunden. Og så vil vi gerne bygge et meget større univers rundt om klinikken. Jeg tror ikke længere, at vækst behøver at betyde, at man åbner adresse nummer to, tre, fire og fem.

Men meget af det vil vi hellere vise, når det er klar, end stå og love en masse nu.”

Selima Utsijeva

Hvad bliver anderledes denne gang?

“En af de største forskelle er faktisk, at vi ikke drømmer om at bygge en stor klinikkæde.

Det gjorde jeg før. Dengang tænkte jeg meget vækst som flere klinikker, flere byer og flere medarbejdere. Men jeg har også lært, hvor komplekst det er blevet at drive en kosmetisk klinikkæde.

Et meget konkret eksempel er registrering af behandlere. Når man ansætter en ny kosmetisk sygeplejerske, kan registreringen tage én måned. Men den kan også tage seks måneder.

Det er en kæmpe forskel, når man skal drive en forretning. Du har ansat medarbejderen, du har lønudgiften, du skal planlægge kunder og kapacitet, men du ved reelt ikke, hvornår personen må begynde at behandle.

Hvis man vidste, at det altid tog tre måneder, kunne man planlægge efter det. Det svære er, at man ikke ved det. Og når man ganger det op på mange medarbejdere og flere klinikker, bliver det ret voldsomt at styre.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at der skal være kontrol i en branche, der arbejder med menneskers sundhed. Mit problem er ikke kontrollen. Det er, at det kan være så svært at planlægge efter.

Samtidig er der sket noget andet de seneste år, som virkelig har ændret den måde, vi tænker vækst på: AI. Da jeg byggede Smooth første gang, var den oplagte måde at vokse på at åbne den næste klinik. København, Odense, Aarhus, Aalborg. Mere vækst betød næsten automatisk flere kvadratmeter, flere medarbejdere og mere kompleksitet.

Sådan tænker vi ikke denne gang.

AI har gjort det muligt at bygge og skalere ting på måder, som enten havde været enormt dyre eller slet ikke realistiske for få år siden. Og jeg tror egentlig kun, vi lige er begyndt at forstå, hvor stort det bliver.

Så ambitionerne er ikke blevet mindre. Vi tænker bare anderledes om, hvordan vi kommer derhen.

Vi vil hellere bygge én virkelig stærk klinik og bruge teknologi og AI til at bygge et større univers omkring den, uden at det nødvendigvis kræver syv fysiske adresser. Før tænkte jeg ekspansion meget geografisk. Nu tænker vi langt mere digitalt og teknologisk. Det er faktisk dér, noget af det mest spændende ligger for os.”

Før blev succes meget hurtigt lig med flere lokationer, flere medarbejdere og mere omsætning.

Hvad er ambitionerne?

“De er stadig store. Det tror jeg ikke rigtig ændrer sig.

Men jeg ser anderledes på vækst i dag.

Før blev succes meget hurtigt lig med flere lokationer, flere medarbejdere og mere omsætning.

Nu er vi mere optagede af at bygge noget, der fungerer virkelig godt og kan holde på lang sigt. Vi vil bygge én klinik, der er virkelig stærk til det, den gør, og skabe et brand og et univers omkring den, som kan vokse på andre måder end bare gennem flere fysiske klinikker.

Så jeg har ikke mistet lysten til at bygge stort. Jeg har bare fået meget mere respekt for, hvad der skal til for at bygge noget, der holder.”


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center