20 år er lang tid. Især i absolut international topfodbold, hvor spillere, trænere, sponsorer og strategier kommer og går. Men Arsenal og Emirates har holdt sammen siden 2006.
Det markerer parterne nu med en 2,4 meter høj skulptur af Arsenals ikoniske våbenskjold, skabt af genanvendte dele fra Airbus A380- og Boeing 777-fly.
På Emirates Stadium står der nu et stykke fodboldhistorie, som samtidig fortæller en ganske særlig historie om luftfart.
Tidligere på måneden afslørede Arsenal og Emirates The Aircrafted Arsenal Crest, en oplyst skulptur af klubbens ikoniske våbenskjold. Den er skabt af komponenter fra Emirates’ Airbus A380- og Boeing 777-fly og blev udviklet og bygget i Dubai over 34 dage af et team på 15 ingeniører, designere, mekanikere, teknikere og malere.
Resultatet er en installation, hvor flere af flyenes tidligere komponenter har fået et nyt liv.
"Vores Engineering-team har forvandlet komponenter fra vores Airbus A380- og Boeing 777-fly til et af fodboldens mest ikoniske symboler"


Kai Havertz & Martin Ødegaard foran den nye skulptur
34 dage fra idé til færdig skulptur
I centrum af skulpturen står Arsenals berømte kanon, skabt af dele fra en Airbus A380. Et hjulnav fra hovedlandingsstellet udgør kanonhjulet, mens titanium fra en luftkanal er blevet til kanonløbet.
Selve skjoldet er bygget af aluminiumsplader fra en Boeing 777, mens fragtskinner og komponenter fra flyenes lastrum indgår i konstruktionen. Arsenal-bogstaverne er formet af flyvinduer og oplyst indefra.
Skulpturen blev skabt i Dubai på 34 dage af et team på 15 personer fra Emirates Engineering, som udvalgte, bearbejdede og samlede de tidligere flykomponenter med henblik på at give dem et nyt formål.
Efterfølgende blev The Aircrafted Arsenal Crest fløjet fra Dubai til London med Emirates SkyCargo og afsløret på Emirates Stadium af Sir Tim Clark og Arsenals administrerende direktør, Richard Garlick.
– For at markere jubilæet ønskede vi at skabe noget permanent, som kun kunne komme fra Emirates og Arsenal, siger Sir Tim Clark.
Han fremhæver samtidig forbindelsen mellem de to verdener:
“Vores Engineering-team har forvandlet komponenter fra vores Airbus A380- og Boeing 777-fly til et af fodboldens mest ikoniske symboler. Håndværket bag emblemet er ekstraordinært. Det afspejler den præcision, disciplin og ambition, der kendetegner både luftfart og elitesport, samtidig med at flymaterialerne får et helt nyt formål, fortæller altså Sir Tim Clark.
Kanonen har været en del af Arsenals emblem siden 1905 og har lagt navn til klubbens kælenavn, The Gunners.
Partnerskabet fortsætter til 2033
Skulpturen kommer samtidig kort efter en større kommerciel nyhed.
Arsenal og Emirates offentliggjorde i begyndelsen af august, at partnerskabet forlænges frem til og med 2033. Emirates fortsætter som Arsenals hovedsponsor på spillertrøjer og træningstøj og beholder samtidig navnerettighederne til Emirates Stadium.

Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


