Verdenskendt whiskyhus i samarbejde med københavnske Alchemist
Den 19 juni 2024 får den københavnske restaurant Alchemist ekstra prominent besøg. Her har man nemlig sammensat en helt speciel aften med det verdensberømte whiskyhus The Macallan.
Her vil der blive serveret en eksklusiv 81 år gammel whisky, som whiskyentusiaster normalt kun kan drømme om. Der er tale om The Macallans “The Reach”. Der er kun lavet 288 flasker på verdensplan og den mørkgyldne whisky er indkapslet i en signifikant karaffel lavet af mundblæst glas, hvilende i en bronzeskulptur af tre hænder, der hver symboliserer forskellige figurer og personligheder i The Macallans historie.
The Reach er omdrejningspunktet for aftenen på Alchemist, hvor man i 5 timer vil opleve gastronomi, drama, kunst og stedets spektakulære ”dome”. Et sted som i øvrigt er velbeskrevet, at det er en oplevelse i absolut verdensklasse at spise på Alchemist.
Alchemists dygtige kokke har udfordret sig selv og genfortolket nogle af restaurantens ikoniske “impressions”, som retter og indtryk på Alchemist kaldes, så The Macallans dybt funderede whisky håndværk og særlige, æstetiske ånd gennemsyrer atmosfæren og restaurantens unikke “impressions”.
Prisen for arrangementet koster 35.000,-
Men til sammenligning koster en flaske “The Reach over 800.000 kr. I vejledende udsalgspris.
The Macallan om The Reach:
The Reach – er en enestående single malt whisky fra det prominente whiskyhus The Macallan, som afspejler et exceptionelt og særligt øjeblik i tiden, der repræsenterer den utrolige og vedvarende ånd, der har drevet The Macallan i næsten 200 år. Enhver modnet whisky har sin helt egen historie. Det gælder også The Macallans The Reach, der startede sin fortælling helt tilbage under 2. verdenskrig, hvor den blev hældt på et enkelt, sherrymodnet egetræsfad, inden whiskyhuset blev tvunget til at lukke for første og eneste gang i brandets historie. Whiskyens eksistens er et bevis på den særlige omhu og forpligtelse til kompromisløs excellence, der har drevet The Macallan siden grundlæggelsen i 1824.
Kirsteen Campbell, som er Master Whisky Maker hos The Macallan, uddyber:
“Det har været en ære at introducere The Reach. Den er skabt under en turbulent tid i verdenshistorien, og alligevel favner den umiskendeligt karakterstyrken og ånden i The Macallan. Den er skabt af mange hænder og har været et sandt samarbejdsobjekt. Den er en hyldest til de folk, der i sin tid fremstillede whiskyen, og deres vedvarende tro på at skabe noget unikt”.
Facts om The Macallan
The Macallan er verdensberømt for sine eksklusive og ekstraordinære single malt whiskyer. To århundreder er gået siden Alexander Reid, grundlæggeren af The Macallan, destillerede sin første batch af whisky i sine små kedler i Speyside, Skotland, i 1824. Dette var begyndelsen til et særligt ekstraordinært håndværk og en dybfunderet whiskyarv af skotsk single malt.
Bliv opdateret på 5 min - hver uge!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.