På tirsdag skal danskerne igen i stemmeboksen. Vi skal have “fyldt rådhuset op” med visioner og dygtige politikere.

Den her udgave af “dontt.dk mener” skal ikke være en stor løftet pegefinger. For budskabet er indlysende; Selvfølgelig skal du stemme til de kommende valg (vi skal både stemme til kommunal og regionsvalget).

Vi har haft demokrati i Danmark siden 1915, og det skal vi værne om. Dog, hvis du googler det, vil du se, at vi har haft demokrati siden 1849, men her havde kvinderne ikke stemmeret… Så vi sætter en streg i sandet og starter fra 1915. Udgangspunktet for demokrati i Danmark er “Grundloven”. Det er vores vigtigste lov, og indeholder i store træk alle vores rettigheder.

Det er blandt andet dem, som vi fejrer på en valgdag. Vi fejrer dem med at vise vores indflydelse. Din stemme er med til at afgøre vores alles fremtid. Din mening tæller. Du er nemlig en del af et demokrati.

I København har vi alt for mange der ikke stemmer i forhold til resten af landet. Til sidste valg stemte ca. 300.000 af de i alt 500.000, der var stemmeberettigede. På Frederiksberg stemte 60.000 ud af 85.000.

Til venlig orientering blev valget afgjort af under 200 stemmer på Frederiksberg sidst……..

Du kan gøre en forskel i din kommune og region. Det smitter af i din omgangskreds, at du stemmer, og det må aldrig bagatelliseres. dontt.dk håber på bedre velfærd, mindre bureaukrati og frem for alt mere frihed til den enkelte!

Så tænk dig om, før du ikke stemmer! Ha et godt valg!


Mere om "VALG 21":

Ole Birk Olesen: Vi skal have en mere moderne og effektiv kommune. Læs her.
Trine Labuhn: Frederiksberg skal være Danmarks førende iværksætterby. Læs her.
Emile Andersen-Ranberg: Artikel er online fra onsdag d. 10 nov. 2016
Hvad skal der ske med Frederiksberg Allé? Læs her.


Gratis

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.