Samtale med Ole Birk Olesen.
Ole Birk Olesen er født i 1972. Han gik på Aabenraa Statsskole og blev senere uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Som journalist arbejdede han først på på de politiske redaktioner på Ekstra Bladet og derefter Berlingske, inden han var redaktør for netavisen 180 grader. Det medie startede han med blandt andet Jimmi Meilstrup. Han har været medlem af folketinget siden 2011 og var i perioden 2016-2019 Transport-, bygnings- og boligminister. Han er gift med fotografen Sif Meincke og er far til 2 drenge.
Ole Birk Olesen er Liberal Alliances spidskandidat til det kommende kommunalvalg i København, som du skal stemme til d. 16 november.
I dag kan du komme tættere på Ole Birk Olesen.
Denne artikel er lavet i forbindelse med kommunalvalget 2021.
Har det altid “stået i stjernerne”, at du skulle være politiker?
Nej, det har det bestemt ikke gjort. Jeg tror dog, at mine gamle klassekammerater ville modsige mig her. Men ikke i min optik. Jeg voksede op på en gård i Sønderjylland. Min far var landmand, og min mor var kontorassistent. Min mor havde 8 søskende. De 7 af dem var enten selv landmænd eller gift med en landmand. Den ene der så var tilbage, og ikke var landmand, hed Enevold. Han var boglig stærk, og det blev “bemærket” af lærerne, som det hed sig dengang. Han kom på kostskole i Rungsted.
Så mit ønske som barn var at blive civilingeniør som onkel Enevold. Det ville jeg til ca. midten af gymnasiet. Her blev jeg optaget af politik, og fandt ud af, at jeg var god til at skrive.
Foto: Rie Neuchs
Hvad er din “driver” som politiker?
At gøre noget som er meningsfyldt. Jeg har igennem årene tit tænkt; “Hvad er det egentligt, der gør en glad i sit liv?” Det eneste, jeg er nået frem til, er, at hvis du sætter dig selv i tjeneste for en eller anden sag, som du synes vigtig. Hvor du leverer noget, og hvor der forventes noget. Med det formål at nå noget, som ikke bare har med dig selv at gøre. Så bliver dit liv meningsfuldt. For mig giver politik mening, da jeg arbejder med noget, jeg synes er vigtigt, rigtigt og retfærdigt. På den måde har jeg en funktion. Jeg gør noget, der ikke kun har værdi for mig selv. Sådan har snedkeren det også, når han laver et bord eller jer, når I har lavet en artikel.
Hvor lang tid har du boet i København?
Jeg kom til København i 1997 i forbindelse med min praktikplads under journalistuddannelsen. Jeg var optaget af politik og ville på en Christiansborgredaktion. Så jeg skulle selvfølgelig til København.
Hvordan ser du København i dag?
Jeg synes, at København er en virkelig lækker by. København er fascinerende og en by i vækst. Her flytter nye mennesker til, folk bliver boende, som tidligere flyttede. Folk får børn, der ikke får lyst til at flytte væk osv. Når man først har boet i København, så vil man da ikke bo i Brøndby….
Så København er en by i befolkningsvækst, men så sandelig også på virksomheder, arbejdspladser og kulturoplevelser. Der sker så meget nyt. Det er en oplevelse at bo i København.
Hvad er din ambition for byen?
Vi skal fortsætte med at være en by i vækst. Det, som jeg reagerer meget på her i valgkampen, er de politikere, som siger; “Nå, nu må det også være nok. Vi har bygget nok. Nu behøver vi ikke at være flere.” Enhedslisten fører en politik, hvor der ikke kommer til at være plads til flere mennesker i København. Jeg kan sagtens have en forståelse for, at der er områder, som er fredede, og hvor der ikke kan bygges pga. noget natur. Men jeg har ingen forståelse for, at man f.eks. kan modsige sig i, at der bliver lavet noget ny jord for enden af Refshaleøen, med al den overskudsjord vi alligevel har fra byggeprojekter i København, og som vi skal af med på en eller anden måde.
Så det korte svar er, at vi skal turde fortsætte med at være en by i vækst.
"Vi mangler en mere moderne og effektiv kommune. En kommune, der har fokus på at levere et godt produkt til borgerne i stedet for at levere status quo."
Ole Birk Olesen i samtale med dontt.dk
Mere moderne og effektiv
Vi mangler en mere moderne og effektiv kommune. En kommune, der har fokus på at levere et godt produkt til borgerne i stedet for at levere status quo. Et eksempel kunne være skolerne. Hvis man tager en normal virksomhed, så har de en leder, som har nogle værdier, som skal forplante sig ud i organisationen. På en københavnsk folkeskole, der er det som om, at lederen bare er den øverste kollega. Der er ikke noget synligt aftryk af skolelederens visioner for forældrene og børnene.
Så når du møder den ene dag, har du en lærer, som har en meget høj standard, er en fantastisk underviser, og de unge får noget ud af det. Så møder du den anden dag, der møder du en lærer, der er virkelig dårlig og ikke kan motivere de unge. En skoleleder skal have nogle mål, ligesom man har i det private. Det er fuldstændig normalt. Målet for skolen må være, at børnene skal lære mest muligt med det udgangspunkt, de har. De skal være glade, og vi skal have så få vikartimer som muligt. Hvis skolelederen opnår de mål, så vil jeg gerne være med til at give en belønning. Hvis de ikke opnår målene, så skal man tage en samtale med vedkommende og ultimativt finde en anden skoleleder.
Det er blot et eksempel. Du kan gøre det samme med f.eks. hjemmehjælpen. København er en kæmpe kommune, og det er svært fra Rådhuset at have en finger på det hele. Så man skal da spørge de gamle. “Du har haft besøg af hjemmehjælpen, hvordan var det?.” Giv en stjerne fra 1-5. Hvis der så er en medarbejder, der hele tiden får 4 eller 5 stjerner, skal de da have et klap på skulderen og måske have en lille bonus. Hvis der er nogen der igen og igen decideret klarer sig dårligt, skal der selvfølgelig tages action. Det er helt almindeligt for det private.
Inspireret af fiktion
Hvem/hvad bliver du inspireret af?
Jeg elsker fiktionsfortællinger. Det er faktisk ikke så meget virkelige personer, selvom man selvfølgelig møder folk, der inspirerer en. Det kan til gengæld være mange forskellige karakterer, der udtrykker sig godt, og som man finder inspiration i. Da jeg var yngre så var det meget bøger, og de sidste mange år har det været streaming.
Hvordan ser dit medieforbrug ud?
Min morgen starter med, at min kone og jeg sidder i stuen og læser dagens aviser. Jeg skimmer dem mest og ser, om der er noget, jeg bør vide. Jeg orienterer mig løbende gennem dagen via online aviser og sociale medier. Dem jeg f.eks. er venner med på Facebook interesserer sig for de samme ting som mig, så hvis de har opdaget noget, jeg bør vide, kan jeg ofte finde det der, fordi de formidler det. Jeg ser stort set aldrig TV-Avisen og nyhederne på Tv2. Det er så trættende. Jeg synes, at journalistikken er dum, dem der bliver spurgt er dumme, og der bliver ikke stillet nok kritiske spørgsmål. Jeg bliver mere irriteret over det. Sådan har det været i længere tid. I stedet for man bliver klogere af at se deres ting, bliver man mere irriteret. Så det kan jeg ikke holde ud.
Continued….
Creators
