Samtale med Mikkel Marschall, manden bag “Sol over Gudhjem”

“Sol over Gudhjem” er Danmarks største kokkekonkurrence, der hvert år tiltrækker tusindvis af madentusiaster til Gudhjem Havn. Med deltagelse af landets bedste kokke og innovative madproducenter er det en dag fyldt med gastronomiske oplevelser. Vi har talt med Mikkel Marschall, manden bag arrangementet, om forventningerne til årets konkurrence, de nye samarbejdspartnere og fremtidsplanerne for “Sol over Gudhjem”.

Sol over Gudhjem afholdes på Lørdag d. 22 juni. Program kan findes her.


Mikkel, Lad os starte med den oplagte. Hvad er dine forventninger til årets Sol over Gudhjem?

“Forventningerne er enorme i år. Vi glæder os utroligt meget. Vi har sat et helt nyt hold, og forventningerne har nok aldrig været større. Så vi har stort pres på os, men det er dejligt med så høje forventninger. Vi regner med, at omkring 10.000 mennesker besøger Gudhjem Havn gennem hele dagen. Det er helt fantastisk. Vi har været i gang i 16 år nu, og kun under coronaen har vi måttet aflyse Sol over Gudhjem.”

Hvis man besøger “Sol over Gudhjem” for første gang eller endnu ikke ved, hvad det er, hvordan vil du så beskrive det?

“Udover at være en kokkekonkurrence er det en festdag på vores madmarked i Gudhjem Havn. Her kan du smage en masse fødevarer fra producenter over hele landet – sager du sikkert aldrig har smagt før. I år har vi også et telt med finalister fra Produktprisen, der tager deres nominerede produkter med. (Sol over Gudhjems konkurrence i september, der hylder lokale madentreprenører). Madmarkedet er åbent for alle og helt gratis at besøge.”


Mikkel Marschall

Mikkel Marschall foran det “grej” som topkokkene skal bruge under konkurrencen. Alt sammen er leveret af Gastrotools.
Det er fra serien  5-ply, som vi tidligere har skrevet om:

 Gastrotools hitter med serien 5-ply: Det er en kæmpe blåstempling. Læs  [her]


Sol over Gudhjem
Gudhjem

Havnen i Gudhjem som vi danne ramme om Sol over Gudhjem. Der forventes knap 10.000 gæster


Fremtidensplaner for Sol over Gudhjem?

I har altid haft stærke partnerskaber. I år har I blandt andet fået Gastrotools med som hovedpartner. Hvilken rolle spiller de?

“Vi har de bedste kokke, der bruger de fineste råvarer, og vi har konkurrencer inden for alle mulige områder. Det er vigtigt at have stærke partnere som Gastrotools, der sikrer os det bedste udstyr som pander og gryder. House of Finn Juul har lavet fire specialfremstillede stole til dommerne, og Audi står for lækker og sikker transport. Vores partnere er ikke bare økonomiske støtter, de er med til at udvikle arrangementet og skabe en hyggelig og anderledes atmosfære både organisatorisk og på havnen i Gudhjem.”

Hvor har I udviklet jer mest, og hvad inspirerer dig?

“Vores samarbejdspartnere spiller en stor rolle i vores udvikling. Personligt bruger jeg også meget tid på at opsøge inspiration uden for kokkeverdenen, f.eks. gennem oplevelser og indtryk fra forskellige brancher. Jeg har f.eks. været “i praktik” hos Claus Steinlein i FC Midtjylland, hvor fodboldens verden inspirerer mig enormt. Der er bygget så mange aktiviteter op omkring én begivenhed, langt ud over selve kampen.”

Hvad er dine fremtidsplaner for “Sol over Gudhjem”?

“På den nuværende placering er der fysiske begrænsninger, så jeg overvejer “Sol over Gudhjem vol. 2”. Arrangementet har potentiale til at blive endnu større og bedre.”

Hvordan kan folk følge med i årets begivenheder?

“Kom ned på Gudhjem Havn og oplev masser af konkurrencer og lanceringen af en ny øl fra Jacobsen (Carlsberg), som også vil være tilgængelig i udvalgte Coop butikker. Hvis du ikke er på Bornholm, sender TV2 Play live fra begivenhederne.


Audi: Derfor støtter vi Sol over Gudhjem

Et af de større partnerskaber under “Sol over Gudhjem” er Audi. Jacob Thiesen, marketingchef for Audi, deler sine overvejelser omkring sponsoratet og hvorfor det er vigtigt for dem at støtte dette unikke bornholmer arrangement.

Jacob Thiesen, marketingchef i Audi fortæller:

“Hos Audi i Danmark har vi altid prioriteret at støtte op om forskellige kulturelle grupper. Det være sig indenfor f.eks. sport, musik, kunst og i det her tilfælde gastronomi. Herunder har talentudviklingen et særligt fokus for os. Det ligger ganske enkelt i vores DNA at støtte talentet og det var også her vores samarbejde med Sol over Gudhjem startede, da vi blev hovedsponsor for deres Rising Star talentkonkurrence. Danske kokke tilhører den absolutte verdensklasse, og det ønsker vi, at de fortsætter med, hvorfor det er naturligt for os støtte en gastronomisk platform som Sol over Gudhjem.”



Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.