Til efteråret lancerer de danske modevirksomheder Shaping New Tomorrow og ARKK Copenhagen sammen en ny sneaker.

Samarbejdet blev endelig sat i gang, efter Shaping New Tomorrow oplevede en stigende efterspørgsel på komfortable og stilrene sko i Shaping New Tomorrows egne butikker. Derfor var det oplagt at se sig om efter en partner, der kunne løfte en co-produktion af udvikling af sneakers med udgangspunkt i løbeskoens komfort. Her fandt man sammen med Danmarks ukronede sneakerkomet fra ARKK Copenhagen. ARKKs historie er velfortalt her på dontt.dk, og de altid været specialiseret i netop sneakers med leisure og sportsfokus kombineret.

Men for Shaping New Tomorrow bliver det en helt ny produktkategori til sortimentet, når nyfortolkningen af den klassiske lædersneaker rammer detailhandelen i en sort og hvid model.


Christoffer Bak
ARKK Copenhagen

Christoffer Bak, co-founder af Shaping New Tomorrow fortæller:

”Vi har længe gerne ville løfte vores sortiment med klassiske, stilrene sko, der inkorporerer funktionalitet fra løbesko, men det ret komplekst at udvikle en så speciel sko, som vi har ønsket. Derfor startede vi allerede for flere år siden en dialog med ARKK Copenhagen om sammen at udvikle en sko, der ligesom vores øvrige produkter gør op med konventionerne.”

Samarbejdet har betydet, at Shaping New Tomorrow har trukket på ARKKs kæmpe erfaring og tekniske indsigt.

Christoffer Bak tilføjer:

”I samarbejdet har vi virkelig nørdet med at få løbesko-teknologi ind i sålen. Så sammen kommer vi med en stilren og klassisk sneaker, der adskiller sig markant i forhold til den komfort, vi er lykkedes med at bygge ind i sålen.”

Integrerer unik teknologi

Sålen er udviklet over to år og bygger på en hybrid mellem den traditionelle, faste gummisål fra en business-sneaker og fleksibilitet fra løbesko. Bag en ydre skal af gummi er der tilføjet et stort stykke ekstra, blødt materiale, der gør sålen stødabsorberende og fjedrende. Herudover er sålen inde i selve skoen udviklet i en unik kombination af memory foam i to forskellige hårdheder, såkaldt dual density-teknologi, således at både ydre- og indersål bidrager med maskimal komfort.

”Ser du på teknologien, vi har bygget ind i vores sneakers, så finder du reelt teknologi, der ikke er lavet før. Sammen har vi investeret uhyre mange timer og ressourcer for at få præcis den komfort og kvalitet, som begge virksomheder arbejder så målrettet for at kunne levere til markedet,” forklarer Kasper Høj Rasmussen, medstifter og kreativ direktør i ARKK Copenhagen og fortsætter.

”Selv om vi i ARKK Copenhagen har udviklet og designet vores egne sko i ni år, så er det faktisk første gang vi er i markedet med en klassisk, business-sneaker. Så det er naturligvis stærkt tilfredsstillende, at vi sammen med Shaping New Tomorrow har skabt noget, der reelt nytænker lige præcis den genre af sneakers,” tilføjer han.

Den nye sko kommer til efteråret og vil kun blive forhandlet hos ARKK og SNTs respektive webshops og fysiske butikker.


Mere SNT og ARKK?

 Shaping New Tomorrow åbner ny butik i København: Det bliver en bedre oplevelse for vores gæster.
Læs interview her og kom med ind i den nye butik.

 ARKK Copenhagen leverer rekordresultat
Læs mere her.


TILMELD GRATIS TILMELD GRATIS TILMELD GRATIS

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.