Det danske sneakerbrand ARKK Copenhagen har aldrig lagt skjul på deres ambitioner. Det bliver igen i år bakket op af et flot regnskab. I dag kan vi nemlig fortælle, at ARKK Copenhagen leverer virksomhedens bedste regnskab nogensinde.
Lad os starte med de kolde facts:
Bruttofortjenesten steg med 35% fra 12.212.443 DKK i 2021 til 16.518.850 DKK i 2022 og resultatet før skat steg fra 5.570.044 DKK til 6.827.476 DKK og dermed er både bruttofortjeneste og resultat selskabets bedste siden stiftelsen i 2014. Egenkapitalen gik fra 18.962.726 DKK i 2021 til 24.168.017 DKK i 2022.
Rekordresultatet er ifølge ledelsen den positive konsekvens af en masse optimerende initiativer foretaget gennem Coronatiden.
Thomas Refdahl, Co-founder og CEO fortæller:
”Der er ikke en omkostningspost der ikke er kigget på, ikke et produkt vi ikke har drøftet berettigelsen af, ikke en proces vi ikke har genovervejet de sidste 2-3 år. Samtidig har vi lavet en meget konkret distributionsstrategi for ARKK efter vi tilbagekøbte brandet fra samtlige agenter og distributører under Corona. Den distributionsstrategi er vi gang med at rulle ud nu og med stor succes. Der er blevet taget rigtig mange tunge beslutninger siden 2020 så det er fantastisk at se hvordan de nu bærer frugt og hvordan hele holdet leverer et resultat for 2022 som samtlige medarbejdere skal være super stolte af. Det har bestemt ikke være let, men vi har troet på det selv gennem de sværeste tider og tallene taler for sig selv, hårdt arbejde betaler sig”.
Det kræver en klar plan, et stærkt team, top klasse produkter og en super skarp positionerings- og marketingstrategi.
ARKK Copenhagen’s stiftere, Kasper Høj Rasmussen (tv) og Thomas Refdahl (th).
ARKK Copenhagen har nu solgt over 1. million sneakers i hele verden!
Samtidig med at driften er blevet optimeret er der investeret massivt i brandets kerneprodukter, funktionelle sneakers til hverdagen. ”Vi har udviklet flere nye produkter, optimeret eksisterende og arbejdet med banebrydende materialer, udviklet nye tekniske såler og benyttet state of the art teknikker som ellers kun er forbeholdt de største brands på markedet her de sidste par år” udtaler selskabet anden medstifter og Chief Creative Officer, Kasper Høj Rasmussen. Han fortsætter, ”det har været vigtigt for os at benytte Corona til ikke kun at optimere vores forretning, men også udvikle os på produktsiden i en sådan grad at vi bliver frontrunners indenfor vores kategori, og det kommer vores kunder til at se ske slut 2023 og i 2024”, udtaler han.
Ydermere har det været et massivt fokus for de to stiftere at optimere brandets perception i markedet ved at foretage nogle tunge beslutninger der skal bære frugt på lang sigt.
”Når man køber et brand tilbage fra over 40 landes distribution for at satse på en meget mere målrettet positioneringsstrategi, så får det nok de fleste til at holde vejret en ekstra gang”, udtaler Thomas Refdahl. ”Men for os var det det mest naturlige at gøre fordi vi nøjagtigt vidste hvad vi ville med ARKK når vi kigger ind i fremtiden. Vi skal, og vil, være blandt de største og mest indflydelsesrige brands i verden indenfor vores kategori. Det kræver en klar plan, et stærkt team, top klasse produkter og en super skarp positionerings- og marketingstrategi – alt sammen skal give forbrugeren et indtryk af et brand i verdensklasse. Og lige netop det har været årsagen til, at ARKK som brand skal passes på og nurses så det ender med at leve op til det enorme potentiale både vi som stiftere, vores kollegaer, bestyrelse og investorer er enige om at det har. Produkter og brand er for os altafgørende for at nå de ambitiøse mål vi har sat over de kommende år”, konkluderer CEO’en.
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.