Til det kommende præsidentvalg i USA (red. Afholdes d. 5 november 2024) tyder alt på, at blive en ny kamp mellem den siddende præsident Joe Biden og den tidligere præsident Donald Trump. Mange vil nok mene, at det er opsigtsvækkende nok i sig selv. Men det bliver rekordernes valg på mange områder. Et af dem er hvor store økonomiske midler der vil blive brugt. Et godt eksempel er på annoncering. Fremskrivninger for GroupM, som er et af verdens største mediebureauer, vurderer at der vil blive brugt omkring 17 milliarder dollars kun på reklamer/annoncer for valget i USA.

For at kunne sammenligne det med noget, så bliver markedet for politiske annoncer i USA i 2024, større end hele det samlede australske annoncemarked.
Det danske annonce/reklamemarked er i øvrigt på ca. 16 mia. danske kroner. Altså hvor alle brancher er lagt sammen.

Valg USA 2024

Misinformation, digitale kanaler og lokal tv

Analysen fortæller, at størstedelen af budgetterne vil gå til digitale kanaler og lokalt tv, som stadig fylder meget i visse stater i USA.

Et af de største fokuspunkter op til valget bliver potentiel misinformation. I en periode mellem 2020 og 2021 forbød Facebook helt politiske annoncer i USA. I øvrigt efter stort pres fra myndighederne. Men i marts 2021 “tændte” man for den mulighed igen.  Svaret på det er naturligvis de store reklameindtægter. Alene Facebook-siderne fra præsidentkandidaterne Donald Trump og Joe Biden brugte 1,5 mia. kr. kun på Facebook annoncer. Men techgiganterne vil naturligvis blive fulgt nøje af både interessenter og myndigheder.

Derfor har Meta, der står bag Facebook og Instagram f.eks. været ude og forbyde generativ kunstig intelligens i politiske reklamer på deres platforme.

Fra Meta lyder det blandt andet:

“Vi tror på, at tilgangen gør os bedre i stand til at forstå potentielle risici og indføre de rigtige sikkerhedsforanstaltninger for brugen af generativ kunstig intelligens i reklamer, der er relateret til potentielt ømtålelige emner i regulerede industrier.”

Hvad det konkret betyder bliver spændende at følge.

I 2024 vil dontt.dk løbende følge valget frem mod november 2024. 


Bliv klogere på kun 10 sekunder!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.