Det populære tøjbrand Planet Nusa åbner igen i år en pop-up butik på Bornholm. Sidste år var en stor succes, hvor butikken var placeret på Nexø Havn. Denne gang er den placeret på Strandhotellet i Sandvig, hvor der er endnu større trafik i og omkring det område. Men det handler ikke kun om salg for Planet Nusa.

For udover der kan købes et stort udvalg af Planet Nusas produkter, så vil der hver uge foregå en masse aktiviteter fra butikken.

Mille Skat, co-founder af Planet Nusa fortæller:

“Vi brænder for at skabe rammerne for et inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig set og hørt – der er plads til alle på Planet Nusa. Vi elsker at møde vores community ved vores events og modtage beskeder i vores indbakke, for de er lige så meget en del af Planet Nusa som os – og vi er glade for at vi kommer til Bornholm.”

Planet Nusa
Planet Nusa Bornholm

Har du set vores Bornholmerguide?


Gratis at deltage

Udover et udvalg af Planet Nusas produkter, vil der over sommeren være både træning, løbeture og svømmeture ud fra butikken i Allinge, hvor alle der har lyst, kan deltage. Allerede nu kan du hoppe i vandet med Planet Nusa hver fredag kl. 9 eller løbe med hver onsdag morgen kl. 9. Fra mandag d. 8. juli starter der gratis Bootcamp op fra butikken, som fortsætter frem til d. 3. august. Alle events foregår fra Strandpromenaden 7, 3770 Allinge. Du kan tilmelde dig via Planet Nusas website.

Kristine Esmer, Planet Nusa anden co-founder fortæller:

“Vi har altid haft et ønske om at connecte med vores kunder – også længe efter produktet er blevet solgt. Det er også baggrunden for, at vi udelukkende sælger gennem vores egne salgskanaler og afholder community events i form af ugentlige bootcamps, løb og friske havdyp i hele landet. Den direkte kontakt med vores kunder har stor betydning for, hvor Planet Nusa er i dag – og derfor er timingen perfekt til at åbne pop-up, så vi kan tilbringe endnu mere tid med vores kunder her over sommeren i Allinge.”

Planet Nusa er et sportstøjsbrand, som er i rivende udvikling med knap 100.000 følgere på Instagram. En stor del af succesen skyldes blandt andet det store fællesskab og community, der er blandt særligt kvinder, som mødes til Planet Nusas bootcamps, runs og swims.

I dag aktiverer Planet Nusa over 500 personer til ugentlige trænings-bootcamps rundt omkring i de danske byer – og flere byer kommer løbende til. Derudover er initiativer som Nusa Swims og Nusa Runs blevet iværksat, hvor alle, der har lyst, kan mødes til en svømmetur eller en frisk løbetur.

Og nu kommer Planet Nusa også til Bornholm og aktiverer alle, der har lyst helt gratis.

Planet Nusa

Fik du læst?

 Planet Nusa indgår aftale med FCK: Kvindefodbold fortjener mere opmærksomhed.

 “Vi er stolte at bidrage til, at kvindernes fodbold får den opmærksomhed, som den fortjener.”

Læs alt om Planet Nusas samarbejde med F.C. København (her)

Planet Nusa FCK

Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.